Største antal fængslede journalister, afpresning af udenlandske mediearbejdere og udbredelse af propaganda. Det er nogle af konklusionerne i en 82 siders rapport fra Reporters Without Borders (RSF), der undersøger pressefrihed i Kina.
Blandt andet viser rapporten, at Kina igennem overvågning og afpresning har fået 18 udenlandske korrespondenter til at forlade landet i 2020. Landets regering har også tilbageholdt tre udenlandske journalister af kinesisk herkomst, som er anklaget for spionage.
Det er lige nu 127 fængslede journalister i Kina.
”Hvis Kina fortsætter deres kurs, kan kinesiske borgere miste håbet for, at pressefrihed en dag kan blive etableret i deres land, og Beijing-regimet kan få succes med at indføre deres anti-åbenhedsmodel både inden- og udenfor landets grænser,” siger generalsekretær for RSF Christophe Deloire.