Fakta og citater skal til gennemsyn hos kilderne, lyder anbefalingen fra Politikens ledelse. Det er OK, lyder det fra branchen – men journalisten må ikke afgive redigeringsretten eller lade citattjek strømline journalistikken. (Opdateret klokken 14:53 med citater fra Jyllands-Posten)
Send citater og fakta til tjek hos kilderne. Det opfordrer Politiken til, og selv om spørgsmålet langtfra er sort/hvidt, så støtter flere af landets redaktioner, at kilderne bruges som facitliste.
»Vi har ikke nogen fastlåst arbejdsprocedure for, hvordan vi arbejder med tjek, men min holdning er, at der ikke er noget forkert i at tjekke citater og fakta på forhånd,« lyder det fra Christian Jensen, chefredaktør på Information.
Den positive opfattelse af kildetjekket findes også på Jyllands-Posten, hvor nyhedschef Pierre Collignon peger på, at tjekket kan ses som et journalistisk værktøj:
"I følsomme sager med kilder, som ikke er vant til at optræde i medierne, kan citattjek endda være helt uomgængeligt for at skabe tillid," skriver han i en mail til journalisten.dk.
Jan Kristensen, chefredaktør på Fyens Stiftstidende, mener, at tjekket ligefrem kan gavne den journalistiske kvalitet:
»Jeg er positivt indstillet over for, at man får tjekket fakta med sine kilder på forhånd. Selvfølgelig er det journalistens ansvar, at det, der offentliggøres, er korrekt, men spørg enhver dansk journalist, om de ikke ofte oplever faktuelle fejl og misforståelser. Det tror jeg desværre, at vi alle sammen kender til, så hvis vi med tjek kan hæve kvalitetsniveauet, så synes jeg, at det er en god arbejdsmetode. Det drejer sig jo om vores troværdighed som journalister, og det er den, vi lever af,« siger Jan Kristensen til journalisten.dk.
Også Lasse Jensen, direktør for Jensen og Kompagni A/S, hilser kildegennemsynet velkommen:
»Det kan der da aldrig blive nok af. Hvad skulle der være galt med det? Jeg kan ikke se et eneste problem med citattjek. Hvis jeg nu skrev i en avis, så ville jeg da gøre dét, som de fleste journalister gør, nemlig at de sender citatet til mig, så jeg, som den der er blevet interviewet, kan dobbelttjekke. om jeg er citeret korrekt, og om journalisten har forstået det, jeg sagde,« siger han.
Det er til gengæld afgørende, at citattjekket ikke bliver mere end netop et tjek, understreger Lasse Jensen:
»Citattjek er citattjek, det er ikke en efterfølgende godkendelse af en artikel. Retten til at skrive det, der skrives, er jo stadigvæk journalistens, det skal man ikke tage fejl af. Hvis kilden fortryder og siger: "Det har jeg aldrig sagt", så har de fleste journalister det jo alligevel på bånd, og så fanger bordet,« siger han til journalisten.dk.
Ærgerligt med tjekvante kilder
Netop adskillelsen af redigering og faktatjek kan være problematisk, mener Anders Heering, chefredaktør på mediawatch.dk:
»Jeg synes, det er ærgerligt, at vi som branche som helhed har vænnet kilderne til, at det ikke bare er ok at spørge om, men forventeligt at få lov til at godkende og i mange tilfælde redigere i sine citater. Med det sagt, så har jeg også selv bedt om at få mine citater til tjek, og der er masser af tilfælde, hvor jeg ville bede mine journalister om at sende citater til tjek hos kilden,« siger han og uddyber:
»Ideelt set er det bare et faktatjek, men i praksis så er det jo et filter, der er med til at strømline formuleringer og budskaber. Som regel vil man være interesseret i at skrive tingene, som folk mener, og ikke fange dem på en forkert fod, men citattjek giver også anledning til at finpudse tingene og eventuelt sende det forbi kommunikationsafdelingen,« siger han til journalisten.dk.
Selv om de øvrige redaktører er meget positivt stemt over for kildetjek, så er de helt enige med Anders Heering i, at tjek og redigering skal holdes adskilt:
»Det er vigtigt, at vi ikke på noget sæt overlader redigeringsretten til kilden, så hvis en af mine kilder har lavet et interview, så kan kilden ikke fortryde en udtalelse. Men langt de fleste kilder er professionelle, og det er meget sjældent, at jeg får sager ind, hvor der står en journalist med en klage fra en kilde. Kilderne har som regel meget god forståelse for, hvem der har redigeringsretten,« siger Jan Kristensen fra Fyens Stiftstidende.
I den sammenhæng har journalisten et ansvar for at gøre kilderne opmærksomme på grænsen mellem tjek og redigering, siger Informations Christian Jensen:
»Det er ret vigtigt at gøre det klart over for kilderne, at dét, der kan ændres, er faktuelle oplysninger. Hvis man kommer i tanke om, at man har sagt noget, som var lidt uhensigtsmæssigt, så skal det jo ikke være en mulighed for at trække citater tilbage. Omvendt har vi heller ikke nogen interesse i at viderebringe oplysninger, som efterfølgende vil blive korrekset. Hvis der er tale om en misforståelse, så er det dumt at tage læserne som gidsler,« siger han.
Journalisten skal løfte bevisbyrden i afsløringer
Han afviser, at det nødvendigvis er problematisk at inddrage kilder i den journalistiske arbejdsopgave med faktatjek, så længe man skelner mellem typer af journalistik:
»Er der tale om en afdækkende og afslørende artikel, så ligger det i sagens natur, at vi skal løfte bevisbyrden over for kilden, som ikke skal have lov til at sige, at 'min udlægning af fakta er bedre end din udlægning af fakta'. Der skal vi dokumentere og godtgøre, at vores udlægning er korrekt. Der er en anden type af journalistik, hvor vi interviewer en kilde for at viderebringe vedkommendes viden og fakta. I det tilfælde finder jeg det fornuftigt, at man efterprøver kildens fakta, men hvis man ikke kan efterkomme det med en anden dokumentation, så må man jo lade det stå til troende,« siger han.
På Jyllands-Posten skeler man desuden til, hvilken kilde det drejer sig om, når man afgør om citater skal til tjek:
"Der findes nemlig også situationer, hvor citattjek ville være unødvendig tidsspilde, da alle parter er trygge ved, at der citeres korrekt, fair og dækkende. Andre gange ville det ligefrem være forkert at lade en professionel kilde få ret til at justere i sine citater efterfølgende. Derfor vil vi ikke centralisere etikken på dette felt," skriver nyhedschef Pierre Collignon til journalisten.dk.
Pierre Collignon har svaret per mail, så citattjek har ikke været relevant, men derudover er Christian Jensen den eneste af kilderne i denne historie, der ikke har bedt om at få sine citater til gennemsyn. Der blev ikke lavet ændringer i citaterne.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det overrasker mig igen og igen, hvor få journalister der rent faktisk optager samtaler med kilder. En lydoptagelse kan man ikke løbe fra. Det ved kilden også godt.
Alene oplysningen om, at man som journalist har skrevet ud fra lydoptagelse får de mest kreative 'business speak'-rettelser til at fordufte fra de 'foreslåede' rettelser. På den måde har man som journalist også den endelige facitliste - hvorefter kun misforståelserne i samtalen/artiklen er til diskussion. Citaterne vil man altid kunne stå fast på.