»Det overraskede os.«
Sådan siger professor ved RUC, Mark Blach-Ørsten, om et af resultaterne i et større forskningsprojekt, han har gennemført i samarbejde med CBS-professor Anker Brink Lund.
Projektet undersøger mediernes troværdighed og etik, og overraskelsen var, at der ikke er flere journalistiske fejl hos netmedierne end i de trykte aviser – i hvert fald ikke, hvis man spørger kilderne.
»Der er en forestilling, både hos befolkningen og i medierne, om at der er flere fejl på nettet end i avisen. Selv om nettet er fremtiden, så er der en relativt negativ forestilling om netjournalistikken. Men vi har ikke kunnet finde signifikante forskelle,« fortæller Mark Blach-Ørsten.
Forskningsprojektets vigtigste pointer præsenteres i eftermiddag på en konference arrangeret af Danske Medier. I dag udkommer projektet også som bog under titlen ”Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed”.
Journalisten har haft mulighed for at læse bogen på forhånd.
Flere sproglige fejl
Mark Blach-Ørsten mener, det er en myte, at netmedierne laver dårligere journalistik end aviser, tv og radio. Han mener, nettet har været fanget mellem en dystopi og en utopi.
»Jeg tror blandt andet det hænger sammen med, at alt nyt bliver mødt med skepsis. Nettet er blevet mødt med to meget modsatrettede ideer: Dels en dystopi om, at alt ville blive dårligere, dels en utopi om, at nettet ville demokratisere hele verden. Men man har manglet den realistiske middelvej,« siger Mark Blach-Ørsten.
Undersøgelsen viser dog samtidig, at der er flere grammatiske og rent sproglige fejl i netartikler end i aviserne. Her har forskerne gennemgået 168 nyhedsartikler fra aviser på print og net.
»Det skyldes den måde, man har valgt at producere netjournalistik på. Redaktørerne, som plejer at banke tingene igennem en sidste gang, er forsvundet. Korrekturlæsningen er begrænset. Det sidste kvalitetstjek, vi kendte fra aviserne i gamle dage, er sparet væk. Det kan du se på alle platforme, hvor det går stærkt – hvad end det er netnyheder eller eksempelvis undertekster,« siger Mark Blach-Ørsten.
Ingen har mest tillid til netmedier
Forskningsprojektet er lavet i samarbejde med medieombudsmændene på DR, TV 2 og Politiken og finansieret af JP/Politikens Hus, DR, TV 2 og Dagspressens Fond.
Hvad angår undersøgelsen af fejl, har forskerne udsendt et spørgeskema til 906 personer, som har været kilder i forskellige medier. Skemaet er udsendt i februar 2012. Medierne er Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten både på papir og net, Folketidende og Nordvestnyt på papir, samt DR og TV 2 på tv. 596 kilder har svaret.
Mark Blach-Ørsten var også med til at lave en undersøgelse for Kulturstyrelsen, som blev publiceret tidligere i 2015. Her lød det blandt andet, at befolkningen har mest tillid til tv-medierne, imens politikere har mest tillid til dagbladene. Ingen af grupperne havde mest tillid til netmedierne.
Fordomme kan afholde fra at betale
Mark Blach-Ørsten mener, at befolkningens uvilje mod at betale for indhold på nettet kan hænge sammen med, at de – fejlagtigt – betragter journalistikken på nettet som ringere end på andre platforme som tv og avis.
»Det kan være det mest interessante ved resultaterne. Den manglende vilje til at betale for noget på nettet kan hænge sammen med, at man ikke tror, det er værd at betale for. Hvis du vil have folk til at betale, skal de stole på, at det, de læser, er rigtigt. Jeg håber, at vi kan pille lidt ved myten om, at der ikke er kvalitet på nettet,« siger han.
Derudover peger Mark Blach-Ørsten på, at man i medieforskningen har dokumenteret, at netjournalister føler sig pressede.
»Forskningen fokuserer meget på hurtighed, og netjournalister føler sig pressede. Samtidig siger vores journalister i kvalitetsanalysen, at det ofte er arbejdspres, der fører til fejl. Derfor er det også en logisk tanke for journalister, at nettet har flere fejl.«
Men hvis arbejdspresset er højere på nettet, hvorfor sker der så ikke flere journalistiske fejl?
»Man skynder sig på alle platforme, også tv og avis, så jeg tror ikke længere, forskellen er så tydelig, som nogle tror. Men hvis man som netjournalist ofte føler, at man publicerer noget hurtigt, så kan man have en opfattelse af, at der er fejl i, selv om det ikke er tilfældet.«
Forskningsprojektet præsenteres på Danske Mediers seminar klokken 13 i IDA Mødecenter i København.
Journalisten bringer senere i dag et interview med Mark Blach-Ørsten, der følger op på en anden af rapportens væsentlige konklusioner: At medierne ikke er åbne og gennemsigtige nok.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvis jeg læser den øverste graf rigtigt så er der fejl i 10% af artikler i landssækkende dagblade, og 20% af indslag i landsdækkende TV!
Det er ikke bare højt, det er så højt at det i enhver anden branche ville medføre øjeblikkelig konkurs. Forestil dig at hver femte bil fra audi havde fejl, eller at der i din kurv i Netto med 20 varer var 4 af dem hvor emballagen var brudt, datoen løbet over eller produktet råddent.
Det lyder utroligt højt, men på den anden side går der ikke en dag uden at jeg som almindelig oplyst borger finder fejl i en avisartikel. Ofte gravernde fejl.
Hvis det er tilfældet er det nok her man skal lede efter den manglende troværdighed: Produktet er simpelthen elendigt.