Dorte Schmidt-Nielsen – Johanne Schmidt-Nielsens mor – synes, det er hårdt, når pressen kalder hendes datter for en "rød hykler".

Hvorfor klarer hun sig godt i medierne?
»Da Johanne var seks-syv år, skrev hun en seddel og hængte den på køleskabet. Der stod: "Lilys klae til kommunen." Lily, det er min mor, Johannes mormor. Hun havde klaget over, at kommunen ikke overholdt lokalplanen. Det kørte hun som 85-årig en sag mod kommunen om, så Johanne har fået det politiske ind med modermælken. Eller mormormælken, så at sige. Det er måske også fra min mor, Johanne har det saglige fokus i sin tilgang og en vis selvbeherskelse, også over for en ikke altid helt fair presse.«

Hvornår har pressen ikke været fair?
»Åh, jeg blev så vred. Jens Olaf Jersild havde under valgkampen fundet ud af, at Enhedslistens tal for, hvor mange arbejdspladser de kunne skaffe, vist ikke passede. Og Jersild blev ved og ved – længe efter at han havde tydeliggjort sin pointe; det virkede som en triumf, en personlig triumf, for ham. Han mistede sin journalistiske besindelse – hans forfængelighed tog over. Det kom til at handle mere om ham selv end om sagen. Så bryder jeg mig ikke om kritisk journalistik.«

Hvordan er det for dig at se hende trone frem?
»Det er med stort ubehag, fordi det er så sårbart, og med stor glæde over, at hun kan – at hun kan handle politisk. Men når pressen er hård, og B.T. for eksempel kalder hende en "rød hykler", fordi hun har taget en låntype i sin andelslejlighed, som Enhedslisten har været imod, så er det hårdt. Men hendes svar var godt. Hun svarede, at hun da også havde kørt over Storebæltsbroen – selv om partiet oprindeligt var imod den.«

Kan hun tåle at få al den gode omtale?
»Det ved jeg ikke. Det er et rigtig godt spørgsmål. Det vil jeg håbe. Jeg tænker også: Kan hun tåle at blive hængt ud? Det er lige slemt. Spørgsmålet er: Hvad gør presseomtale ved mennesker?«