Treårige Holger Kragh blev landskendt, da han i foråret blev væk i en skov. Hans far, Kenneth Rosen Kragh, fortæller, at berømmel-sen ikke er steget Holger til hovedet, men at han var glad for den isbil og tivolitur, som mediecirkusset kastede af sig.

Hvordan har den store medieopmærksomhed påvirket ham?
Jeg tror slet ikke, han bed mærke i det. Mig og hans mor syntes, det var ret hårdt med al den presseopmærksomhed i dagene efter, men det gik ikke ud over ham. Han syntes, fotograferne var meget sjove, fordi han fik noget opmærksomhed fra folk, han ikke kendte, men han har ikke haft nogen ide om, hvorfor de var der, og han forstod ikke, at han var i tv og aviserne. Bortset fra "Disney Sjov" er medier ikke rigtig en del af hans verden.

Kom der noget godt ud af mediernes opmærksomhed?
Da B.T. kom slæbende med en stor isbil, syntes han, at det var rigtig sjovt.
Prøvede I at forklare ham, hvorfor en masse medier var interesserede og blandt andet kom med en isbil?
Ja, i sommer var vi i "Go aften Danmark", hvor vi fik en tur i Tivoli, da vi alligevel skulle derover. Der var vi nødt til at fortælle ham, at vi lige blev nødt til at være i fjernsynet, da det var dem, der betalte for det her. Vi forklarede ham ikke, hvorfor vi skulle i fjernsynet.

Har I gemt artiklerne i en scrapbog, til når han bliver ældre, eller vil I hellere glemme hele episoden?
Vi har gemt alt, hvad vi kunne få fat i. Der skal jo være noget til en konfirmationssang. Men vi kunne sagtens have undværet meget af den pressedækning.

Det er meget moderne at skrive bøger efter at have været i mediernes søgelys. Har I overvejet det? Måske en børnebog?
"Find Holger" er ret opbrugt allerede, og jeg er håndværker, så det ville ikke være oplagt. Hvis man begynder at skrive en bog om sådan noget, vil jeg også mene, at det er at slå plat på det hele.