SANDHED II. Karsten Baagø kommer sin kollega Anne Lea Landsted til hjælp i et svar på min påpegning af Landsteds cirkulære argumentation, og det er selvfølgelig meget sødt.

Baagø og Landsteds budskaber handler om kildekritik. De synes begge at vide, hvad irakiske embedsmænd har eller ikke har interesse i at oplyse: Embedsmændene har interesse i at lyve og påstå, at sikkerheden er ok. Ergo mangler en EB-journalist kildekritisk sans ved at tro på dem. Samtidig selvbekræftes påstanden om, at Brorson-irakerne har størst tilknytning til Danmark.
Baagø underbygger det med at henvise til sine irakiske kilder. Novra! En journalist med irakiske kilder. Respekt!

Baagø undlader dog at nævne, hvem de irakiske kilder er, eller hvilke interesser de måtte pleje. Er de menneskesmuglere eller passive medlemmer af Præsteinitiativet? Vi ved det ikke. Men Baagøs kilder har åbenbart helt styr på en så eksotisk detalje, som at en irakisk skoleinspektør ikke kender flygtningen Mohamad.

Nu har jeg ikke irakiske kilder til at oplyse mig om graden af almindelighed af navnet Mohamad i Irak, så det må jeg undlade at kommentere.
Men alle, jeg har anvendt som kilder i denne sag, er enige om, at irakiske embedsmænd er en lille smule dovne, men også stolte. Det havde været nemmest at lyve om sikkerheden og holde hjemvendende væk – men stoltheden tager over, og derfor fortæller de sandheden: at det ikke er så slemt.

Sluttelig forstår Baagø ikke begrebet "kendt og erkendt journalistisk kontekst" og ironiserer over et Kierkegaard-citat. Fred være med det. Min pointe i hele denne debat er alene, at det mest redelige er at vedkende sig sin dagsorden. Det resulterer i mere ærlig oplysning, fordi modtageren kender afsenderens (kildens) motiv. 

– Karsten Brønnum
freelance, Info-Partner.dk

SVAR. Vejledning i debat:

1. Deltag ikke i en debat, en kollega har startet. Det flytter fokus.
2. Nævn ikke, at du har "usædvanlige" kilder. Det flytter fokus.
3. Vær ikke underviser i journalistik. Du er ukvalificeret – og det flytter fokus.

Ad 1) Det er naturligvis ad helvede til, at Landsted er kollega. Og naturligvis skal jeg da ha' den tværet ud i sylten. Sådan gør vi jo i disse dynamiske spalter. Men jeg er hverken zød eller hjælpsom. Jeg fik blot lyst til at deltage i en relevant debat – ligesom Brønnum.

Ad 2) De irakiske kilder er Mohamads tidligere bofæller i Brorsons Kirke. Og Mohamad selv.

Ad 3) Jeg ironiserer ikke. Jeg forsøgte kluntet at bruge Kierkegaard til at klargøre mit synspunkt. Dog forstår jeg stadig ikke, hvorfor en journalistisk underviser står "uden for kendt og erkendt journalistisk kontekst".
Måske fordi jeg er uenig i Brønnums konklusion i første indlæg: "Problemet er, at Landsted underviser journalister på et universitet…"

Men jeg er enig i øvrigt. Nemlig det redelige i at vedkende sig sin dagsorden. Det er jo det, vi snakker om. Det gælder både for Ekstra Bladet og for Information, der uden dokumentation udnævner en Amnesty-konsulent til journalistisk kvalitetskontrollør.

– Karsten Baagø
lektor, Syddansk Universitet

Redaktionen betragter hermed
denne diskussion som afsluttet.