search

Kildekritik – en by i Kina?

Jeg er ikke ude på at forsvare AP Møller Mærsks interesser.

Jeg er ikke ude på at forsvare AP Møller Mærsks interesser. Selvom jeg er ansat i Danmarks Rederiforening, så er min opgave at skaffe kvalificeret mandskab til landets rederier via en kampagneindsats og ikke at forsvare enkelte virksomheder. Det har koncernen på Esplanaden rigeligt med dygtige folk til. Mit ærinde her er at forsvare de gode principper om fairness og etik i min gamle branche, nemlig pressen.

Noget kunne i hvert fald tyde på, at disse principper er lidt under pres, hvorfor jeg gerne vil dele nogle betragtninger. Forrige søndag blev en historie, om hvordan Mærsk har problemer med arbejdsmiljøet på en fabrik i Kina, slået stort op. Med den indledende annoncering forud for TVA Søndag fik man indtrykket af, at den var hel gal. Ja, det var vel nærmest en skandale, fik vi at vide og man fik indtrykket af, at folk var i livsfare. Historien vil jeg ikke referere i detaljer her, men blot henvise til Politikens søndagsudgave, der kørte historien i samarbejde med DR samme dag.

Der var skarp kritik fra en menneskerettighedsorganisation kaldet Globalization Monitor. Hele historien var baseret på denne kilde – casene formentlig fundet frem af samme. Der var lavet en rapport om fabrikken, og når to så store, og traditionelt troværdige medier refererer fra sådan en rapport, så går man automatisk ud fra, at det drejer sig om en lødig, måske videnskabelig rapport.

I de efterfølgende dage bliver historien efterprøvet i andre medier. Ritzau oplyser, at Amnesty International – der dog ved lidt om menneskerettigheder og er repræsenteret over hele verden – aldrig har hørt om den pågældende organisation. Hvis man googler dem, finder man hurtigt ud af, hvad organisationens ærinde er i forhold til globalisering og arbejdsforhold. Ikke et ondt ord om det, men at organisationen skal behandles som part og ikke som ekspert, fremgår rimelig tydeligt.

Om metoderne bag rapporten, skriver Ritzau: ”Organisationen skriver selv på sin hjemmeside, at den har baseret udredningen af historien på baggrund af nyheder fra forskellige medier, kommentarer og blogs. Desuden skulle organisationen have foretaget sin "egen undersøgelse". Organisationen henviser til, at den har interviewet ansatte på fabrikken, men hvor mange af de 1900 ansatte, der er blevet interviewet om de påståede kritisable forhold, fremgår ikke af rapporten.  Ifølge Politiken søndag har Globalization Monitor siden sommeren 2008 hørt fra adskillige medarbejdere på fabrikken, der har kritiseret arbejdsforholdene.”Læseren får endvidere at vide gennem Ritzau, at fabrikken har eget lægekontor, de ansatte mindst en faglig organisation, ca 40 pct mere i løn end den lokale mindsteløn, og at man ikke kan iværksætte en undersøgelse lige nu, da medarbejderne er på to måneders betalt jule- og nytårsferie. Det sidste er de formentlig blevet tvunget til og det første er ikke nogen garanti for gode arbejdsforhold.

Det kan være, at Ritzaus oplysninger er helt forkerte, men de tegner dog et noget andet i hvert fald mere nuanceret billede, end det vi fik præsenteret til aftenkaffen i søndags.

Og så kan man jo ikke lade være med at stille sig selv spørgsmål midt i forvirringen. Altså, udover det mest indlysende: Hvem er Globalization Monitor og er dens rapport seriøs?Andre opklarende spørgsmål kunne være: Hvorfor fylder modparten så lidt i Politiken og TVA Søndag? Hvad siger de lokale arbejdsmarkedsmyndigheder? Flere af de kritiserede forhold er bragt i orden siden, hvor galt står det så egentlig fat lige nu? Er det totalt usædvanligt – også sammenlignet med danske forhold – at folk bliver frosset ud eller chikaneret af mellemledere, når de kritiserer deres arbejdsplads eller opfordrer til strejke? Uanset, hvor uretfærdigt det kan være? Hvorfor går den pågældende organisation kun til pressen – i Danmark – og ikke til fabrikken selv med sin kritik?

Og så de ledende spørgsmål til redaktionerne: Hvis den kritiserede part er en kæmpekoncern og dermed stor magthaver, er det så i orden at ophæve principper om kildekritik og involvering af flere kilder, der kan give et større billede? Ville I have benyttet jer af samme redigering, hvis fabrikken lå i Danmark?

Journalister er altid på jagt efter en god historie, og bevares, det er bestemt en god historie, hvis den er helt gal med etikken på en dansk virksomhed i Fjernøsten. Men journalistisk rejste historien fra forrige søndag flere spørgsmål, end der blev givet svar. Måske blev spørgsmålene stillet og besvaret internt, uden at det dog smittede af på det færdige produkt. Måske blev spørgsmålene blot stillet efterfølgende og måske er det derfor, at historien er feset ud – på trods af, at den blev slået så stort op, at den burde have givet genlyd i mindst en uge efter.

I offentlighedens bevidsthed står nu, at Mærsk i Kina vistnok er nogle uetiske lømler. Det sagde man jo i to store, troværdige medier på samme tid. Det kan være, at de har ret, men det blev dog ikke påvist i så tilstrækkelig grad, at det berettiger til den svulstige præsentation.

Nu er det så op til virksomheden selv at rense sig for anklagerne – en uvildig undersøgelse gennem britiske Impact Limited http://www.impacttlimited.com/ vil blive sat i gang, når personalet hjemvender fra ferie. Hvor stort vil historien blive slået op, hvis det viser sig, at der ikke var noget særligt at komme efter?Og til allersidst det ledest mulige spørgsmål til redaktionerne bag: Hvornår i processen besluttede man sig for ikke at researche den gode historie ihjel?

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen