En journalist fra Ekstra Bladet valgte at bryde en journalistisk læresætning, da han vidnede mod sin kilde, rockeradvokaten Peter Hjørne. Beslutningen vækker undren hos to garvede journalister, men ikke hos Advokatrådet og ekspert i mediejura.

TVIST. En af journalistikkens grundregler er, at man – om nødvendigt – må gå i fængsel for at beskytte sin kilde. Sagen om advokat Peter Hjørne stiller spørgsmålstegn ved, om den uskrevne regel er uden undtagelser.

Burde Ekstra Bladets journalist Kjeld Christiansen have beskyttet sin kilde, rockeradvokaten Peter Hjørne, selv om Hjørne opfordrede ham til at gøre noget ulovligt, og derefter gjorde advokaten politiet opmærksom på journalistens ulovligheder?

To journalistiske koryfæer og tidligere cavlingpris-modtagere mener ja. Advokatrådet og en ekspert i mediejura ser ingen problemer i journalistens beslutning.

Kildebeskyttelsens grænser er igen til debat, efter Københavns Byret den 9. juni idømte Peter Hjørne 40 dages betinget fængsel og frakendte ham retten til at tage straffesager i et år. På baggrund af vidneudsagn fra blandt andre Kjeld Christiansen.

Baggrunden er, at Peter Hjørne i 2004 opfordrede Kjeld Christiansen til at fuske sig ind i
Assens Arrest for at interviewe en af advokatens klienter, der sad fængslet for drab, mens
Højesteret behandlede en anke om strafudmålingen.

Advokaten instruerede journalisten i at udgive sig som ven til den dømte, vel vidende at Højesteret havde nedlagt forbud mod, at den dømte talte med pressefolk. Desuden lod Peter Hjørne journalisten gennemse fortrolige dokumenter fra en straffesag.

Da avisen bragte artiklerne, meldte Peter Hjørne det ulovlige interview til politiet. Ifølge vidner havde Hjørne et horn i siden på arrestforvareren, der dog gik fri, mens Kjeld Christiansen blev idømt dagbøder på 10.000 kroner.

Dermed var tilliden mellem kilde og journalist brudt, mener formanden for Advokatrådets retsudvalg, advokat Jakob Lund Poulsen.

»Jeg kan godt forstå, at journalisten afstod fra at beskytte advokaten, der jo selv brød tilliden ved at tilskynde journalisten til noget ulovligt og derefter anmeldte interviewet. Jeg håber ikke, at journalister ser det som en ny trend blandt advokater,« siger Jakob Lund Poulsen, der ikke tror, at sagen får betydning for forholdet mellem journalister og advokater.

Den holdning deler Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskoles ekspert i mediejura. Han forklarer, at journalister juridisk har ret til at beskytte kilder. Men de har ikke pligt til det.

»Normalt betyder journalisters etik, at de ikke røber kilder, men sagen er helt uden for almindelige normer,« siger Oluf Jørgensen.

Skidt knægt eller kilde? Hvordan skal Peter Hjørne opfattes?

Journalist Torgny Møller, der modtog Cavling-prisen i 1971, mener, at Kjeld Christiansen burde have fortiet, at Peter Hjørne lod ham læse fortrolige dokumenter.

»Her er Hjørne kilde, og jeg ville være meget betænkelig ved at fortælle, hvor jeg havde de oplysninger fra. Ingen kilde tror på dig som journalist, hvis du røber din kilde. Jeg ville derimod gerne fortælle, at Peter Hjørne tilskyndede mig til at skaffe mig ulovlig adgang til arresten. Der er Hjørne ikke kilde, bare en skidt knægt,« siger Torgny Møller, der kender prisen for at beskytte en kilde.

I 1970'erne skrev han og Ole Lange i Information, at Handelsbankens førstedirektør havde fået lukket et vekselerfirma ved at lække oplysninger til journalister. En central kilde, der havde lovet at stå frem i en injuriesag, ombestemte sig, men Torgny Møller og Ole Lange røbede ikke kilden. De blev dømt til at betale 30.001 kroner i erstatning.

En anden cavlingpris-modtager, TV 2s redaktionschef, Mikkel Hertz, mener, at kildebeskyttelsen er så central, at der skal mere end et baghold til, før man kan sælge sin kilde.

»Har man lovet fortrolighed, er det ingen undskyldning for at sælge kilden, at man bagefter rager uklar med ham,« siger Mikkel Hertz, der hellere vil problematisere Ekstra Bladets valg af Hjørne som fortrolig kilde.

Kjeld Christiansen kalder Hjørnes anmeldelse rablende vanvittig.

»Han tog selv initiativ til, at jeg skrev historien – og faldt mig i ryggen. Jeg følte mig ikke bundet af nogen forpligtelse til at beskytte ham,« siger Kjeld Christiansen, der ikke fulgte Torgny Møllers sondring mellem kilde og skidt knægt af én simpel grund:

»Jeg var ude på at knalde Peter Hjørne. Enten hugger man til, eller også hugger man ikke,« siger Kjeld Christiansen.

Peter Hjørne har anket sagen.