TV 2's indslag lørdag aften om Naser Khaders påståede "Stoltenberg" var i bedste fald en rigtig god historie – i værste fald noget forfærdelig makværk. Problemet er, at TV 2 end ikke selv har styr på, om det er det ene eller det andet. Og hvis man har styr på det, så viste man det i hvert fald ikke i indslaget, der rejste flere spørgsmål, end det gav svar

 Er Naser Khader en løgner? Er han en gemen løgner, en storløgner, kommer han med hvide løgne, eller husker han bare forkert?

Det er jo ikke helt ligegyldigt, hvor på skalaen Naser Khader som ny partileder – og hvem véd måske også statsministerkandidat – måtte befinde sig, hvis det viser sig, at hans forklaring om, hvor og hvornår han så billederne af Elsebeth Gerner Nielsen iført tørklæde ikke holder vand.

Men der er bare ét eller andet ved den historie, der får min shit-detector til at slå hårdt ud, når jeg ser TV 2 NYHEDERNE hurtigt opfulgt af andre medier ifærd med at begå karaktermord på Khader. Journalistisk set virker historien simpelthen til at være noget makværk. Der synes at være sprunget let og elegant over en lang række muligheder, som ikke oplyses i indslaget – og samtidig tillægges Khader på baggrund af indslaget at have løjet om sin bevæggrund for dannelsen af Ny Alliance, – men den sammenkædning kan slet ikke foretages, fordi Khader sagtens kan have haft den samme bevæggrund uanset, om han så tørklædestuntet på den ene eller den anden måde. Dermed falder væsentlighedskriteriet til jorden.

Historien fejler ellers ikke noget i sig selv. Det er da en kanonhistorie, hvis hele udgangspunktet er rigtigt, og det viser sig, at konklusionerne var korrekte. Men hvis man anskuer indslaget udfra en kritisk journalistisk vinkel, rejser der sig en hel del flere spørgsmål, end der gives svar på. Og det er én af de sikre indikationer på journalistisk makværk.

Det er en skærpende omstændighed, at man modigt trækker én af sine egne medarbejdere frem for at afsige én af de allerhårdeste domme, som Kaare R. Skou gjorde over Khader: Det var en Stoltenberg. I politik er det nærmest som at begå harakiri. Man har for åbent tæppe begået selvmord på sin egen troværdighed. Svend Auken, som leverede den originale Stoltenberg, tabte på denne måde endegyldigt sine muligheder for at blive statsminister.

TV 2 var så selvsikre i indslaget, at man anså det for unødvendigt at bruge en ekstern kilde til at afsige den nærmest ultimative dom over en politiker. Det er dog stadig normalt at bruge eksterne kilder – de opfattes trods alt fortsat som de mest troværdige. Og havde man anvendt en ekstern kilde, ville denne kilde formentlig have taget de nødvendige forbehold. En ekstern kilde ville ikke have noget i klemme, hvorimod det er utænkeligt, at Kaare R. Skou som kollega til indslagets ophavsmand ville begynde at tage forbehold for eventuelle fejl og mangler i indslaget.

Og der var masser af fejlkilder, som efterfølgende kan vise sig at være afgørende for, at historien ikke holder vand. Om disse potentielle fejlkilder er afprøvet og udelukket, fremgår ikke af indslaget, for det udelukkes ikke med usvigelig sikkerhed, at

* Khader har zappet rundt på et fjernsyn andre steder end på sit hotelværelse
* Eller overværet andre zappe – på en bar, for eksempel, eller et andet sted han måtte have befundet sig

Det fremgik heller ikke af indslaget, om Khader måske huskede forkert og i stedet havde set indslaget på nettet. Eller at han måske endog kun har set still-billeder af Elsebeth Gerner Nielsen iført tørklædet og har haft en erindringsforskydelse, som vi kender det fra den berømte Matador-scene, hvor seerne mener at have set overlæreren stå på Fru Møghes altan. Måske Elsebeth Gerner Nielsens tørklædestunt til ære for pressen gjort et så stærkt indtryk på Khader, at det fremstår lyslevende for ham.

Der er mange muligheder, som virker uafprøvede. Ja, i sidste ende ville TV 2 endog formentlig umuligt kunne føre et endeligt sandhedsbevis for, at Khader lyver, men selv hvis det viser sig, at han i stedet for at se Elsebeth Gerner Nielsen på en arabisk tv-kanal, så hende på nettet, så er der én helt afgørende pointe, som TV 2 enten glemmer, overser eller bevidst ignorerer: Det er indiskutabelt, at Naser Khader sad i USA og fik kendskab til tørklædestuntet. Det er indiskutabelt, at Khader blev vred. Vi véd, han sendte en mail til den radikale folketingsgruppe. Det er derfor overordentlig sandsynligt, at han har set billeder af hende med tørklædet. Måske var det levende billeder, måske still-billeder. Det er usandsynligt, at det IKKE var dette syn, som fik ham til at trække sine planer om et nyt parti op af skuffen igen. Når disse fakta er nævnt, spørger jeg mig selv om væsentlighedskriteriet af, om Khader har set billederne på den ene eller den anden måde, for TV 2's dokumentation begrænser sig udelukkende til, at Khader ikke så levende billeder af Elsebeth Gerner Nielsen på et tv-apparat på en arabisk tv-kanal på sit hotel. Men der er utallige andre måder han kan have set det på.

Måske er forklaringen den simple, at Khader husker forkert. Måske kategoriserer han vigtigheden af, hvordan han præcist så de billeder første gang i samme kategori som hvilken avis jeg læste en bestemt artikel – var det i Politiken eller Berlingske Tidende? Who cares? Eller om jeg så et indslag på DR eller TV 2. Det er uden betydning. Det der betyder noget er om begrundelsen for at bryde med de Radikale holder vand. Kan man modbevise det, har historien en helt anden pondus og væsentlighed. Men det er TV 2 ikke i nærheden af at bevise med sit indslag.