Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:18 01.03.2022 Sebastian Goos

Kforum solgt for ukendt beløb

Watch Medier og JP/Politiken overtager alle aktier i Kommunikationsforum, der også går under navnet Kforum.

”Det er en ære at overtage ejerskabet af Kommunikationsforum, der er en institution på kommunikationsområdet – et område, der er et stærkt supplement til vores eksisterende portefølje af branchemedier. Jeg er sikker på, at vi ­sammen med det dygtige team kan styrke Kommunikationsforums position blandt professionelle kommunikatører,” siger Anders Heering, chefredaktør og adm. direktør for Watch Medier, til Kommunikationsforums hjemmeside.

Målet er ifølge hjemmesiden at styrke positionen over for professionelle kommunikatører, hvilket blandt andet skal ske ved en række redaktionelle investeringer.

Chefredaktør og direktør Timme Bisgaard Munk følger med over på Watch Medier, hvor han som debat- og analyseredaktør får ansvaret for at skabe et debat- og analyseunivers på Kommunikationsforum.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre købsprisen. Det fremgår dog af Kommunikationsforums hjemmeside, at mediet i 2021 omsatte for 12 millioner kroner.

SENESTE NYT

Flere nyheder