De kendtes privatliv skal respekteres – selv når de færdes på offentlig vej. Menneskerettighedsdomstolen har givet Prinsesse Caroline af ­Monaco ret i, at hun krænkes, når hun fotograferes på stranden, til hest eller under indkøb.

PRIVATLIV. Europæiske ugeblade og paparazzi-fotografer kan få det svært i fremtiden. I en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg har Prinsesse Caroline af Monaco fået medhold i, at ugebladene krænker hendes privatliv, når hun fotograferes på stranden, til hest eller under indkøb.

»Hun kan ikke forlade sit hjem uden at blive overvåget, hun føler sig som et dyr i zoo,« argumenterede prinsessens advokat Matthias Prinz, der i retten beskrev, hvordan hun regulært belejres af fotografer.

Ifølge dommerne er billeder af Caroline »intet bidrag til en debat af offentlig interesse«. Selv når hun færdes på offentlig vej, skal hendes privatliv respekteres, hvis hun ikke varetager officielle pligter. Privatlivet har forrang i forhold til offentlighedens interesse og bladenes omsætning, mener dommerne.

Dermed har Caroline vundet en ti år lang strid med en række tyske ugeblade, der i 1993 offentliggjorde billeder af hendes hverdagsliv optaget på offentlige steder. Sagen endte i 1999 for Forfatningsdomstolen i Karlsruhe. Her mente dommerne, at Caroline som en fremtrædende person måtte finde sig i billederne, fordi hun dermed hjalp almindelige mennesker i deres liv.

Denne udlægning af de kendtes rolle blev for nylig forkastet af Menneskerettighedsdomstolen, og den tyske stat har nu tre måneder til at overveje en appel. Får dommen lov at stå, kan den få vidtrækkende konsekvenser for ugebladene i Tyskland og de øvrige 44 lande, der har tilsluttet sig domstolen, mener den tyske udgiverforening for ugeblade (VDZ).

Udgiverne advarer mod »et tilbageslag for pressefriheden i Europa« og forudser, at nyhedsdækningen af kendte og kongelige reduceres til rent skønmaleri.

Hos tyske ugeblade har dommen allerede fået ­indflydelse på arbejdsgangen. Flere redaktioner beretter, at de end ikke overvejer at bruge visse ­paparazzi-­fotos af frygt for fogedforbud og erstatningskrav.

»Fyrstefamilien har altid villet bestemme, hvornår lyset måtte tændes, og hvornår det skulle slukkes,« noterer Tonio Montel, chefredaktør på Die Aktuelle.

Sidste år kunne hans blad offentliggøre de sensationelle billeder af den utro landsholdsmålmand ­Oliver Kahn. Efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelse vil den slags billeder være umulige at trykke.

»Det kan ikke passe, at de kendte for fremtiden selv kan bestemme nyhedsformidlingen,« mener Karin Schlautmann, chefredaktør for Frau im Spiegel.

Hos SE og HØR i Danmark tager man situationen afslappet.

»Dommen har ikke givet os søvnløse nætter. Hvis nogen får problemer, er det de udenlandske blade, der er langt mere pågående end SE og HØR,« mener chefredaktør Henrik Qvortrup og kalder dommen fra Menneskerettighedsdomstolen »et forsigtigt vink«.

Henrik Qvortrup henholder sig til, at domme fra Menneskerettighedsdomstolen ikke binder de ­enkelte landes domstole – indtil videre er alle domme dog blevet overholdt af de stater, der har tiltrådt Menneskerettighedskonventionen.

»Vi agter fortsat at fotografere det, der foregår i det offentlige rum. Billeder er en vigtig del af vores journalistik – ikke mindst, når de afslører et misforhold mellem det glansbillede, de kendte selv ønsker at formidle, og den virkelighed, der rent faktisk leves,« siger chefredaktøren for SE og HØR.

Kort efter dommen fra Strasbourg anlagde den ­tyske udenrigsminister Joschka Fischers unge kæreste, Minu Barati, sag mod ugebladet Bunte.

Ugebladet har bragt billeder af hende taget under en ferie på Mallorca. Nu kræver hun 25.000 euro i erstatning for det, hun anser for at være »tvangs­kommercialisering« af sin person.

»Minu er den nye Caroline,« kommenterer Buntes advokat, Robert Schweizer.