Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:00 09.03.2021 Christian Lindhardt

Kendte kræver erstatning af Se og Hør

Københavns Byret har i dag taget hul på en civil sag, hvor blandt andre tv-vært Line Baun Danielsen og musikproducer Remee kræver godtgørelse for at være blevet krænket af Se og Hørs snagen. Det skriver Ritzau.

For præcis et år siden afviste Højesteret ellers, at EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) skulle have godtgørelse for, at ugebladet Se og Hør ulovligt skaffede sig adgang til hans kreditkortoplysninger.

Men det betyder altså ikke, at en stribe kendisser har droppet deres sager. Også Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus og Martin Jørgensen er en del af søgsmålet.

Kravet om erstatning går på tort, altså for krænkelse af deres person og ære.

Kendisholdet har sagsøgt Aller, de tidligere chefredaktører Henrik Qvortrup og Kim Henningsen samt den såkaldte tys-tys-kilde.

I alt blev der indsamlet oplysninger om flere end 100 kendisser.

SENESTE NYT

Flere nyheder