Når "Mogens og Peter by Night" ruller over skærmen på TV2/NORD, er det uden vinkel, nyhedskriterier eller berettermodel. Det har gjort udsendelsen så populær, at den nu stopper – fotografen Peter er træt af at blive
genkendt i Fakta.

IMPROVISERET. Havde det været i København, havde det været direkte upassende. En journalist og en kameramand braser ind ad døren til en 86-års fødselsdag, lampen tændt og mikrofonen forrest. Men når det er i Nordjylland, og når det er Mogens Jørgensen med mikrofonen i hånden, er det helt okay. Ja, det er næsten hyggeligt.

»Har de sunget fødselsdagssang for dig?« spørger Mogens fødselaren, Else Glerup, der lidt genert ryster på hovedet. Hun smågriner i sin påskegule sweater og kan ikke rigtig lade være med at kigge ind i kameraet.
TV2/NORDs udsendte fylder godt i køkkenet, hvor bordet bugner af mad til den forestående fødselsdagsmiddag, og gulvet er fyldt med undrende børn.
»Ud over bingo og fiskeparken, hvad sker der så her i byen?« spørger Mogens. Han er ungdommeligt klædt med lyseblå skjorte, forvaskede jeans og et par mørkeblå gummisko – og han har mikrofonen helt oppe i ansigtet på nogle af festens andre deltagere.

I en humlebifarvet boble med nummerpladen MOG TVN – MOGens TVNord – triller vi rundt i byen Gøttrup ved Limfjorden. På bagsmækken er påklistret et stort billede af en smilende Mogens med replikken »Jeg skal lige snakke med dig« og en insisterende pegefinger. Bilen er både ude og inde udstyret med kameraer, der optager Mogens og kameramanden Peter Mortensens småsnak på turen – et bærende element i udsendelsen. Den lille folkevogn fungerer også som Mogens' private bil og er lidt medtaget efter et juleprogram, hvor taget skulle holde til grantræer og blinkende julenisser.

Hver tirsdag ruller Mogens og Peter af sted til en mere eller mindre tilfældig nordjysk by. Og det er populært. For populært – og næste program bliver det sidste i denne omgang. Kameramanden Peter Mortensen, der ikke er vant til at være kendt, har valgt at stoppe. Makkerparrets succes har gjort, at han ikke kan gå i Fakta i fred, og han er sådan set lidt træt af det.
»Det er jo ikke decideret ubehageligt, men der går ikke en dag, uden at man får kommentarer,« lyder forklaringen.
»Mogens er jo vant til det, men det var sgu aldrig meningen, at jeg også skulle blive kendt.«

Når de kører af sted, har de ingen ide om, hvordan de skal fylde 10 minutter i TV2/NORDs aftenudsendelse dagen efter. Hvis de er heldige, er der et par sms'er fra folk, der inviterer dem forbi, men ellers tager de det, som det kommer.
»Det rigtige tv er også tit det kedelige tv,« siger Mogens.

»Man kan se på rigtig meget tv, at det er opstillet,« siger fotografen Peter, der også producerer nyheder for TV2/NORD.
»Så bliver interviewpersonen stillet ret op og ned med det rigtige lys og alt det der. Når Mogens og jeg kommer ud, kan man se, at folk bliver overraskede, og hele udsendelsen bliver meget umiddelbar.«

Peter bruger heller ikke tid på at stille hvidbalance.
»Vi laver det her på vores egen måde. Så kan en teknisk dygtig fotograf eller journalist måske godt komme og pege fingre ad det bagefter, men vi skider på det tekniske. Der bliver lavet rigtig flotte billeder på TV2/NORD – panorama-ture, fade-ins og alt det der. Men hvis vi skulle lave "Mogens og Peter by Night" på den måde, ville det blive pissekedeligt,« siger Peter.

Dagens udflugtsmål, Gøttrup, blev for 10 år siden kåret som Danmarks Kedeligste By. Hæderen er svær at være uenig i efter det første cruise gennem byen, der kun med et par nylige fødsler akkurat sniger sig over grænsen for, hvornår man overhovedet må kalde sig en by: 200 indbyggere.
»Der sker ikke så meget, hva',« siger Peter roligt.

Et par bilister dytter og vinker til de to lokale berømtheder, men ingen stopper og hyggesnakker. Mange andre ville gå i journalistisk panik lige nu – der skal trods alt laves 10 minutters tv.
»Er det en hest, der kommer derude? Ja, det tror jeg sgu, det er. Hvis nu det er en, der skal til banko på sin hest – det er sgu en god historie,« siger Mogens, mens han læner sig op ad sin ikoniske TV2/NORD-bil.

Hestepigen viser sin bøjle i et smil, inden hun og hesten traver videre ned ad gaden. Hun skulle desværre ikke til banko. Vi bevæger os over i Gøttrup Forsamlingshus. Der er banko hver tirsdag aften, og arrangementet trækker folk til helt fra Hanstholm, der underforstået ligger langt væk. En time inden spillet går i gang, er lokalet allerede røget til. Fotografen – altså Journalistens – jubler over, at de lokale bruger toører fra 60'erne til at dække tallene.

»Hold kæft, hvor er det autentisk!« siger han for sig selv og mumler om, at han føler sig hensat til en tidslomme. Nu er vi fire begejstrede mediefolk til at dække lommen.

Peter klemmer sig igennem døren med kameraet på skulderen og indfanger Mogens, der allerede småsnakker med opråberen Erik Jørgensen, der har været banko-opråber i over 30 år.

Mogens går i gang med at interviewe bankogæster. Når han snakker med folk, læner han sig ind til dem. Den pjuskede vindhætte på mikrofonen kilder lige nu et interviewoffer i skægget. Så læner Mogens sig ind til Herluf Pedersen. Man kan høre ham ånde ned i mikrofonen.
»Er det et godt spil her i Gøttrup? Gode præmier?«
»Nja,« siger Herluf, »de har jo ikke råd til mere.«
»De er lidt fedtede med det?« nærmest hvisker Mogens, så arrangørerne ikke kan høre det. Han begynder at nikke, inden han har hørt svaret.
»Jaerh, det er de sgu.«

Vi går fra bankospillet med planer om at komme tilbage senere. Vi skal jo se, hvem der vinder hvad.
»Tja, det er i hvert fald ikke nyheder, det vi laver her. Der er nogen, der har kaldt det bonderøvs-tv,« siger Mogens, da vi sidder i bilen igen.

»Hvis det er, så er vi stolte af at være bonderøve,« siger Peter. Han fingerer lidt med bilens kameraer, der skal filme køreturen. Mogens har nu fundet en bunke ramponerede birkemøbler, der står til salg i vejkanten. Han sætter sig og venter, mens Peter begynder at skyde nogle billeder.

»Vi laver tit de her ventebilleder – egentlig også for at vise, at der ikke sker en skid,« siger han.
Fru Buur, der sælger møblerne, kommer hen og snakker. Sagen er, at hun har købt dem som restparti fra Polen, men ikke rigtig kan få dem afsat.

»Går det helt galt, bliver jeg nok nødt til at smide dem i brændefyret,« griner hun.
Vi smækker et bord på bilens tag og optager udsendelsens slutsekvens, hvor Mogens kører ud af byen igen med træstumper flyvende fra det vakkelvorne stykke møbel. Bagefter tager vi tilbage til bankospillet i forsamlingshuset.

»Husk nu at sige, at det faktisk hedder Gøttrup Kultur- og Forsamlingshus,« præciserer opråber Erik Jørgensens kone – med tryk på "kultur".

Erik Jørgensen nikker.
»Vi skulle søge penge til at få lagt et nyt gulv herinde, og det er sgu nemmere at få støtte, når man hedder noget med kultur.«

Uden for forsamlingshuset sætter Mogens i løb ned ad gaden med mikrofonen foran sig. Han skal nå at fange Herluf Pedersen, vi snakkede med tidligere, der er ved at undslippe på sin crosser. Med både en kylling og en bakke smør, han har vundet.
»Vent lige!«