Det betyder ingenting, om det er en kvinde eller en mand, der træffer beslutningerne, heller ikke i DR. Det siger den kendte svenske kønsforsker, forfatter og feminist Lotta Snickare i stort interview med Journalisten.dk. Kvindelige chefer er uvurderlige alligevel, mener hun.

Da bogen "Der findes et særligt sted i helvede til kvinder som ikke hjælper hinanden" udkom i 2005, skabte den ny og heftig røre i debatten om ligestilling i Sverige. Bogens titel er et citat fra den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, og den er skrevet af journalist og forfatter Liza Marklund sammen med kønsforsker og tidligere chef for ledelsesudvikling i Swedbank Lotta Snickare. Lotta Snickare er i dag i gang med et forskningsprojekt om kvindelige chefer.

I anledning af, at DR har fået koncernens første kvindelige generaldirektør i Maria Rørbye Rønn, og i anledning af den heftige omtale af det har Journalisten.dk spurgt Lotta Snickare, hvorfor det betyder noget, om chefen er en kvinde eller en mand.

Hvad betyder det for et stort mediehus som Danmarks Radio, at den øverste chef for første gang er en kvinde?

»Det første, jeg kan svare på det, er 'ingenting'. Hvis du beder kvinder og mænd om at træffe en beslutning på det samme grundlag, så viser forskningen, at de træffer den samme beslutning. Der er kun en lille forskel i, at kvinder er lidt bedre til at tale med medarbejderne. Det kan forklares med, at kvindelige chefer forventes at tale mere med medarbejderne, og de bliver ofte ansat på de kvalifikationer, man tror, de har. Derfor vil en stilling, der kræver megen lydhørhed over for medarbejderne, oftere blive besat af en kvinde.«

Men selv om mænd og kvinder er lige forskellige som chefer, mener Lotta Snickare også, der kan være andre årsager til, at der er få kvinder i chefstolene.

»Der er også et andet svar på spørgsmålet: Kvinder og mænd fører forskellige liv, vi har forskellige interesser, forskellig opvækst, forskellig opdragelse. Derfor kan man forestille sig, at et medie, der skal spejle sammenhængen i samfundet, har brug for en chef, der afspejler det. Derfor er det vigtigt både at have kvinder og mænd i ledelsen for eksempel i DR,« siger Lotta Snickare og tilføjer:

»Der er også et tredje svar, det handler om det signal, man sender. Det er vigtigt, hvis kvinder og mænd skal være lige, at der er lige mange kvinder og mænd i chefstillingerne. Det er vigtigt for de andre kvinder at se, at der findes kvinder på chefposter, så mange flere kvinder selv tænker, at de også kan blive chefer.«

Bør man ikke vælge ud fra kvalifikationer snarere end køn?

»Jo, hvis man kunne, så skulle man vælge den, der passer bedst til jobbet. Men i dag har mænd og kvinder ikke samme vilkår. Mænd får ikke lov at være forældre på samme vilkår som kvinder, og kvinder får ikke lov at gøre karriere på samme vilkår som mænd.«

Du fortæller, at forskningen viser en lille forskel i forhold til kvindelige lederes evne til at samtale med medarbejderne. Er der et tilsvarende mandligt kendetegn?

»Nej.«

Vi har talt med medarbejdere på en række danske medier, hvor en kvinde har overtaget chefrollen fra en mand. Medarbejderne er skeptiske over for, om de kan mærke en forskel i deres hverdag. Hvordan stemmer deres oplevelse overens med dine studier?

»Det stemmer fint overens med forskningen, og der er i forvejen vældig evidens for det. Det betyder ikke, at det ikke gør en forskel at få en kvindelig chef. Det gør en forskel, fordi det at få en kvinde på chefniveauet, der er domineret af mænd, skaber nogle andre magtkonstellationer og bryder det netværk op.«

I Danmark er der jævnligt debat om kønskvoter i bestyrelser, og det har også ramt den danske mediebranche. Kvinder i den danske mediebranche har stiftet netværket K2, som blandt andet støtter kønskvotering. K2 opløser sig selv, når 40 procent af lederne i den danske mediebranche er kvinder. Men efter K2's fødsel er der også stiftet en modvægt: Netværket K1 er imod kvoter.

I Dansk Journalistforbund blev et forslag om kønskvoter nedstemt i 2009 efter heftig debat. 

Mener du, kønskvoter er en god ide?

»Ja. Det er ikke noget, der løser alle problemerne, men det er et skridt i den rigtige retning. Det bunder i, at jeg ikke mener, det er de mest kompetente, der sidder i chefstillingerne i dag. Mænd regnes som mere kompetente af andre mænd, fordi de er mænd. Det betyder, at der allerede er en slags kvotering til fordel for mænd, selv om det ikke er vedtaget ved lov. Det er et kriterium at være mand.«

Men hvorfor skal man vælge bestyrelsesmedlemmer efter køn før kvalifikationer?

»Det er lige præcis det, vi gør i dag. Vi vælger mænd, fordi de er mænd, før vi vælger efter kvalifikationer. Og det er det, vi skal gøre op med. Vi skal opkvalificere det at være kvinde, så vi kan udligne og vælge efter kvalifikationer i stedet for køn.«

Kritikere mener, at man krænker private virksomheders selvbestemmelse ved at indføre kvoter ved lov. Kan du forstå det synspunkt?

»Ja, jeg forstår argumentet. Men vi har i forvejen en lang række love og indgreb i virksomheders gøren og laden, for eksempel i forhold til løn og arbejdsforhold. Det her er ikke anderledes.«

Jeres bog hedder "Der findes et særligt sted i helvede til kvinder der ikke hjælper hinanden". Hvorfor skal kvinder hjælpe andre kvinder, fordi de er kvinder?

»Alle de strukturer og netværk, der findes i arbejdsliv og i politik, er vældig dominerede af mænd. Derfor mener jeg, at den mest effektive metode til at få mere ligestilling er at bygge sit eget ved siden af.«

Når du opfordrer kvinder til at inkludere og hjælpe hinanden på grund af deres køn, så ekskluderes mændene samtidig fra det netværk. Er det ikke med til at skabe skel mellem kvinder og mænd?

»Hvis vi skal have lige muligheder på arbejdsmarkedet, så skal mænd og kvinder arbejde sammen, det er indlysende. Der er også andre strukturer andre steder i samfundet, der gør, at mænd bliver valgt fra. Men lige nu viser forskningen, at kvinder har en stor interesse i at arbejde for mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi forene dem og bryde de magtstrukturer, der findes.«

Men skaber det ikke netop et skel mellem kvinder og mænd?

»Jeg tror på ligestilling, og jeg tror på, at det skaber et meget bedre samfund. Ligestilling handler ikke om, at det kun skal være kvinder, der er chefer. Det handler om, at det skal være de personer, der er bedst kvalificerede og mest kompetente, der skal have jobbet. Det handler netop om, at der ikke skal være et skel mellem kønnene, og her kan kvinder støtte hinanden til at nedbryde de forskelle. Det er ikke en krig mellem kønnene.«

Læs også artiklerne fra det seneste nummer af Journalisten om kønslig ligestilling i mediebranchen:

Test: Hvad sker der når en kvinde bliver chef?

Kvinderne gjorde en forskel i aviskrigen