Ole og Klaus - jeg har overhovedet ikke udtalt, at jeg er krænket. Jeg udtaler kun, at det er barnligt og folkeskoleagtigt at hævne sig på den måde. Hvorfor ikke bare være sur - eller nægte at tale med mig igen, som så mange andre kendte? I øvrigt er langt fra alle mine udtalelser fra Ekstra Bladet gengivet her, og jeg udtaler i øvrigt i avisen, at jeg da dybest set godt kan se komikken. 

Det er der dog overhovedet ikke grund til i dette tilfælde (at hun skulle være sur). Hvis I to bare kunne se en lille smule ud over jeres fordomme, kunne  det jo tænkes, at det, jeg skrev, var fuldt berettiget?

Så kan I synes, journalistikken er latterlig eller hvad ved jeg, men hele essensen af det hele er, at jeg skrev de ting, hun udtalte til mig.

Men per definition har jeg altså skrevet noget forkert - fordi jeg er fra SE og HØR.

I dette tilfælde lagde pågældende kvinde ud med at sige til mig i en samtale (og jeg citerer)  "... men du kan jo skrive, at jeg er gået fra kæresten efter tre uger". Hvorefter hun lukkede ud af posen af diverse oder mod sine to ekser. Disse ting citerer jeg hende for.

At hun så bagefter dels laver damage control og siger, at hun IKKE har udtalt de ting (fordi hendes ekser formentlig har brokket sig) og dernæst bruger den slags barnagtigheder som hævn - det er bare helt i orden?  Så skal jeg kunne tåle og finde mig i hævn?

Det er fint, I brokker jer, hvis jeg har strammet en samtale eller "hængt hende ud", men i dette konkrete tilfælde er der altså 1) tale om en historie, hun selv tager initiativ til 2) en barnagtig hævn, der overhovedet ikke er berettiget.

Tro det eller ej - selv SE og HØR kan rent faktisk godt skrive det, som folk siger. Hvadenten de så bagefter kan stå ved det eller ej.

 Kasper