Kender I overhovedet reglerne?

TENDENTIØST. Ros til vores fagblad for at tage et vigtigt emne op i artiklen "Erhvervsjournalister i DR ejer aktier" i Journalisten 10/2009. Til gengæld mange ris for en fejlagtig og tendentiøs artikel.

TENDENTIØST. Ros til vores fagblad for at tage et vigtigt emne op i artiklen "Erhvervsjournalister i DR ejer aktier" i Journalisten 10/2009. Til gengæld mange ris for en fejlagtig og tendentiøs artikel.

I skriver "Journalisterne på DR Penge må gerne eje aktier. Bare de ikke beskæftiger sig med selskaber, de har investeret i. Alligevel har en medarbejder (in casu mig) overtrådt forbuddet. Der er behov for at indskærpe reglerne, erkender nyhedschef Ulrik Haagerup."
Efterfølgende har jeg drøftet artiklen med Ulrik Haagerup. Jeg kan nu fortælle, at han heller ikke mener, jeg har gjort noget forkert, efter at han er gjort bekendt med de faktiske forhold!

For det første: Reglerne i DR siger intet om, at vi ikke må beskæftige os med selskaber, vi har investeret i. Hvornår troværdighed eller uafhængighed kan siges at kunne drages i tvivl i forhold til DR's interne retningslinjer, er til gengæld netop det væsentlige spørgsmål. Grænsen her er diffus. Nyhedschefen mener, der bør være en "bagatelgrænse". Har I overhovedet sat jer ind i reglerne?

For det andet: Ja, jeg har aktier i Danske Bank. Men I undlader at medtage, at jeg købte dem for at kunne åbne en aktionærkonto til en bedre indlånsrente – i lighed med tusindvis af andre privatkunder. 16 styk, som ved et aktiesplit blev til 160. De var vel 13.000 kroner værd, da I skrev artiklen. Hvis jeg overhovedet var i stand til at påvirke kursen på Danmarks største bank – er gevinsten så det værd, når min investering er så lille?
For det tredje: I undlader også at nævne – selv om I også er bekendt med det – at jeg aldrig har rørt de Danske Bank-aktier, siden jeg købte dem for over 20 år siden. Det vil sige, at jeg aldrig har handlet aktivt med dem, og at jeg heller aldrig har købt flere.
Til gengæld var jeg ved at tabe både næse og mund, da min chef, Ulrik Haagerup, over for mig refererede jer for efter bedste hukommelse at have oplyst ham om, at "den anonyme medarbejder" (altså mig) ejede Danske Bank-aktier for 100.000 kroner. Hvem husker forkert her?

At jeg ønskede at være anonym i artiklen, har intet at gøre med, at jeg "ikke ønsker at stå frem". Min privatøkonomi mener jeg bare ikke kommer andre end mig og min chef ved.

Charlotte Holten-Møller, journalist DR-Nyheder/Penge

SVAR. Kære Charlotte Holten-Møller. Tak for dit indlæg. Vi er helt enige med dig i, at det lader til at være tiltrængt med en debat om, hvor grænserne går for, hvad man kan eje af aktier uden at sætte uafhængigheden og troværdigheden over styr. Nyhedschef i DR Ulrik Haagerup oplyste over for os, at man som journalist i DR skal afholde sig fra at dække virksomheder såvel som sektorer, som man ejer aktier i.

Da vi kontaktede Ulrik Haagerup for at bede ham forholde sig til, at en medarbejder har aktier i Danske Bank og samtidig har skrevet om Danske Bank, svarede han, at han kunne konstatere, at der var en enkelt medarbejder, hvor budskabet ikke var sivet ind, og at det gav anledning til at genopfriske reglerne. Hvordan han har fået det til, at du skulle eje aktier for 100.000 kroner, ved vi ikke. Det tal må stå for egen regning.

Derudover har du oplyst over for os i en mail, at du ejer en række aktier i virksomheder på C20-indekset, men har ikke oplyst i hvilke selskaber. Vi har derfor ikke mulighed for at undersøge, om du har skrevet om de pågældende virksomheder. Vi har heller ikke haft mulighed for at vurdere, om det ligger over eller under bagatelgrænsen i DR. Da medarbejderne i DR ikke har pligt til at oplyse over for ledelsen, hvilke aktier de ejer, lader det til, at ledelsen i DR heller ikke har mulighed for at vurdere det. Vi kan ligesom du blot konstatere, at reglerne i DR er langt mere diffuse end på andre medier, og at det i høj grad lader til at være op til den enkelte medarbejder at trække grænsen. •

Troels Evold Widding, redaktør, Journalisten

0 Kommentarer