search

Kender du typen?

Kan man se på os, hvor i mediebranchen vi slår vores folder? Vi har bedt livsstilseksperten Christine Feldthaus fra programmet Kender du typen om at gætte på, hvad disse otte mediefolk laver.

Gæt, hvem der er:

 Journalist på Jyllands-Posten  Fotograf på 24timer
 Nyhedschef på Information  Illustrator og forfatter
 Journalist på Nyhedsavisen  Reporter på TV2 News
 Tekster for Dansk Videotekst
 Chef for oplysnings- og skoletjenesten i Dansk Røde Kors.


Ansatte i kreative brancher som mediebranchen er ekstremt optagede af at finde deres egen stil. Alligevel er journalister og fotografer nogle af dem, der ligner hinanden mest, siger livsstilseksperten Christine Feldthaus.

TYPER. Christine Feldthaus tegner fire hurtige cirkler på billederne af de otte fra mediebranchen.

»Prøv at lægge mærke til skoene. Det er Converse hele balladen. Det er, hvad jeg kalder uniformering.«

Livsstilseksperten Christine Feldthaus har sagt ja til at gætte, hvem der har hvilke stillinger i mediebranchen ud fra billeder og oplysninger om, hvilken bog de sidst har læst, hvor sommerferien går hen, og hvad deres yndlings-tv-program er. Men hun er skeptisk over for opgaven. Personerne på billederne er ganske enkelt for ens.

»De kreative brancher er meget optagede af selviscenesættelse og af at være individualistiske. Det sjove er, at branchen er en af de allermest uniformerede,« siger Feldthaus, der har mange års erfaring fra reklamebranchen og desuden er ekspert i programmet Kender du typen på DR 1.

Mens fire af mændene er påfaldende ens med deres afslappede stil, minder også to af kvinderne stilmæssigt om hinanden i deres smarte outfits.

»De følger med i moden, og de synes, at det er rart at gå lækkert klædt. De er del af en gruppe, der hedder 'vi kan godt lide at være velklædte, og vi kan godt lide at komme igennem med vores kreativitet og vores journalistiske vinkel, selv om vi ser godt ud og måske mere ligner noget fra et modemagasin',« siger Feldthaus.

Oplysningschefen i Dansk Røde Kors og nyhedschefen på Information forveksler Christine Feldthaus med hinanden i første omgang.

»Det er sjovt, hvad der gør dem ens i forhold til de andre. De sender ikke noget særlig stærkt signal med deres tøj. De signalerer: 'Vi er ledere, så vi er nødt til at se nogenlunde neutrale ud i tøjet',« bemærker Christine Feldthaus.
Det er ikke kun i Danmark, at medieansatte ligner hinanden til forveksling.

»Det er et meget internationalt fænomen. Udenrigskorrespondenter fra brændpunkter ser jo ens ud i deres kaki-veste og bukser med lommer ned ad siden, og så har de altid ørkenstøvler på. Det er næsten lige meget, om de går midt inde i Barcelona, eller de er i Irak i frontlinjen.«

Selv om vi medieansatte åbenbart ikke er så forskellige, som vi godt kan lide at tro, mener Feldthaus ikke, at journalister skal lægge stilen om.

»De skal da klæde sig, som de vil. Men hvis de oplever, at de er enormt kreative og enormt individualiserede og enormt 'jeg har selv fundet på det hele. Se, hvor anderledes, jeg er', så må jeg bare slå en stor skralderlatter op og sige: 'Du ligner alle de andre bamser'.«

Christian Als, fotograf på 24timer

Christine Feldthaus' kommentar:
»Umiddelbart vil jeg sige, at han illustrator eller fotograf, fordi han har det der typiske fotograf-udseende. De ligner jo hinanden. De har uniformer på. Det er meget det der 'prøv at se, hvor afslappet jeg tager livet look.' Jeg kommer i mine hvide sneakers og min lille halsklud. Det er casual og signalerer: 'Jeg er simpelt hen så afslappet, og jeg lever i udlandet hele tiden. Jeg er bare lige hjemme for at tage nogle billeder'. Sådan virker han på mig.«

Da Christine Feldthaus får at vide, hvad Christian Als laver, siger hun:
»Hvis jeg viser dig 25 fotografer, jeg har brugt i reklamebranchen, så ser de næsten alle sammen sådan der ud. Jeg kan sikkert finde nogen, der har lige præcis det samme tøj på som ham.«

Christians Als' reaktion:
»Det lyder jo meget fint. Jeg havde også regnet med, at hun ville gætte, jeg var fotograf. Hun har ret i, at fotografer ser meget ens ud. Og jeg er også lige kommet hjem fra udlandet. Jeg tror, at vi fotografer er et meget afslappet folkefærd. Vi er ikke dovne, men vi er meget selvbevidste og glade for det, vi laver.«

Dress code:
»Det er okay at se ud, som man har lyst. Men det er en fordel ikke at komme usoigneret. Hvis man skal skabe tillid til folk, er det godt at se rimelig afslappet ud og se ud, som om man er rimelig nede på jorden. Som fotograf skal man helst ikke stikke for meget ud. Man vil bare helst være fluen på væggen.« /

Lise Rønnebæk, illustrator og forfatter

Christine Feldthaus' kommentar:
»Hun er svær, for hun har et signal à la Nynnes dagbog. Hun går op i at have de rigtige sko på, de rigtige bukser og den rigtige bluse. Der er lidt 'I am into fashion' over hende. Hun synes, at det er enormt sjovt med de der piger, der bor lidt urbant. Hun er noget fra Købehavn K og interesserer sig for Sex and the City-fænomenet.«

Da Christine Feldthaus får at vide, hvad Lise Rønnebæk laver, siger hun:
»Når du siger det, kan jeg godt se det. Det er lige før, hun også har solbriller oppe i panden. Hun er bare sød og feminin og spiller meget på sine feminine sider og dyrker dem nok i virkeligheden også, og hun kan sikkert også lide at læse dameblade.«

Lise Rønnebæks reaktion:
»Det er meget godt gået, synes jeg. Angående Nynnes dagbog-looket, så er Nynne vist sidst i trediverne, og jeg er 48, så tusind tak for det. Solbriller i panden har jeg bestemt, når vejret er til det. Men jeg er hverken til dameblade eller Sex and the City. Jeg vil hellere læse lange interviews à la Nils Thorsen.«

Dress code:
»Egentlig kunne jeg godt sidde i bar figur, eftersom jeg arbejder hjemme. Men jeg kan godt lide at tage pænt tøj på, og det skal være rent. Hele vejen igennem. For tænk, hvis man pludselig røg på hospitalet.« /

Rikke Berg, journalist på Nyhedsavisens Vores Liv-redaktion

Christine Feldthaus' kommentar:
»Hende her ligner en fra Costume eller Q. Det er ikke en af mulighederne, det ved jeg godt, men hun kunne godt være redaktionschef på Costume. Hun er totalt trendy med den rigtige kjole, de rigtige sko og de rigtige strømper. Hun er rigtig modebevist og lidt 'prøv at se, hvor lækker jeg er' med den måde, hun har sat hånden i siden på. Hun er enormt selvbevidst og formentlig meget karriereorienteret og på vej til et eller andet stort.«

Da Christine Feldthaus får at vide, hvad Rikke Berg laver, siger hun:
»Hun går klædt på en måde, der viser, at hun har styr på tingene.«

Rikke Bergs reaktion:
»Tak for komplimentet om at være smart, men jeg synes ikke lige, hun rammer plet. Jeg kan overhovedet ikke se mig selv som redaktør på Costume, for jeg ved intet om mode. Jeg ved heller ikke, om jeg er specielt karriereorienteret – lige nu har jeg mest af alt travlt med at kunne nå hjem fra arbejde for at hente mit barn i vuggestuen. Men jo, jeg tænker over, hvordan jeg klæder mig, og jeg har høje ambitioner fagligt.«

Dress code:
»På en morgenavis er det et grundvilkår, at det aldrig er til at vide, hvem man skal ud til. Derfor går jeg klædt i, hvad jeg kan lide og har lyst til på have på. Jeg afholder mig dog fra at være for nedringet eller lårkort. Jeg har ikke hørt om nogen regler for påklædning på Nyhedsavisen.« /

Mathias Larsen, tekster for Dansk Videotekst

Christine Feldthaus' kommentar:
»Han kunne både være illustrator og fotograf. Han er en rigtig fotograftype med masser af lommer til batterier og udstyr. Fotografer er enormt stolte af deres tekniske udstyr. De elsker, når de kan hive noget op ad lommen, så man kan se, hvor vigtige de er. Samtidig er han ikke helt hardcore nok i sit udtryk. Han er lidt jysk. Han har forstået, at han skal have de der bukser og den der bluse. Han er bare ikke helt tjekket alligevel.«

Da Christine Feldthaus får at vide, hvad Mathias Larsen laver, siger hun:
»Han ligner en tekstforfatter fra reklamebranchen, der er gået forkert. Sådan en, der er kommet fra Jylland til Købehavn og har fået at vide, at det er vigtigt at gå med de der bukser og Converse-sko,«

Mathias Larsens reaktion:
»Det er sjovt. Jeg er ikke fra Jylland, men jeg kommer fra landet på Vestsjælland. Jeg synes nok, at mit tøj bærer præg af tilfældigheder, mere end det er et bevidst valg. Jeg er ikke så glad for at ligne en fra reklamebranchen. Dem har jeg ikke så meget tilovers for, for det handler mest af alt om at sælge noget til folk, som de ikke har brug for.«

Dress code:
»Der er ansat en blandet landhandel af gamle akademikere og unge studerende. Der er nogle, der render rundt i gamle T-shirts og sandaler. Der er ikke noget med, at man skal leve op til en bestemt standard.« /

Mikkel Thormann, journalist TV2 News

Christine Feldthaus' kommentar:
»Ham her ligner en fodboldtosse, der drikker dåsebajere og spiser pizzaer. Han kunne godt være tekster på DR og TV 2. Han er lidt nørdet, tror jeg umiddelbart.«

Da Christine Feldthaus får at vide, hvad Mikkel Thormann laver, siger hun:
»Han er jo rigtig nok på TV2 News med sin nøglestrop og sine Converse-sko, men han er også meget uniformeret på en påtvungen måde. Han ligner egentlig – hvis jeg må være lidt flabet – en bonderøv, som har forstået, at vi går med skjorten uden på bukserne, vi har Converse-sko, og så har vi sådan en nøglering.«

Mikkels Thormanns reaktion:
»Jeg kan ikke genkende ret meget af det ved mig selv. Jeg kan godt lide pizza, dåseøl og fodbold, men det er vel så generelt, at det ville passe på 99 procent af alle hankønsvæsner. Det minder mest af alt om at læse horoskoper. Det tøj, jeg går i, er det samme, som jeg gik i, før jeg flyttede til København. Den eneste forskel er, at jeg nok havde taget en langærmet skjorte på, hvis jeg havde været på arbejde.«

Dress code:
»Den eneste regel er, at man skal have skjorte, slips og jakke på, hvis man er på skærmen. Hvis man er ude på en opgave, gælder det mest om ikke at virke stødende. Sådan noget som tatoveringer ville jeg aldrig vise.« /

Claus Overgaard, nyhedschef på Dagbladet Information

Christine Feldthaus' kommentar:
»Ham der ligner en nyhedschef eller en informationschef. Det er måske, fordi han ligner en, der har udadgående interesser. Han skal holde møder med andre mennesker. Han har taget jakkesæt på, og han gør det på den meget casual måde, fordi hans selvforståelse er: 'Oh, I'm so fucking cretive.'«

Da Christine Feldthaus får at vide, hvad Claus Overgaard laver, siger hun:
»Han begår sig i sammenhænge, hvor jakkesæt ville være en god idé, men han har købt det i hør, så det krøller, for han vil ikke være en nystrøget Jardex-model. Det er meget vigtigt for ham. Og så går han med skjorten uden på bukserne. Han prøver at signalere: 'Jeg er enormt kreativ og afslappet i min tilgang til at holde møder med vigtige mennesker.'«

Claus Overgaards reaktion:
»Hun rammer nok rigtig på nogen af tingene. Jeg er dog ikke særlig udadgående med mange møder med vigtige mennesker. Jeg føler mig godt tilpas i det, jeg opfatter som velklædt på en casual måde, og jeg kunne rigtig nok ikke finde på at gå i et strøget jakkesæt.«

Dresscode:
»Hvis der er nogen dress code på mit arbejde, så er det, at man ikke må være overdressed. Men jeg kunne dog aldrig finde på at møde op i korte bukser.« /

Asger Westh, journalist på Jyllands-Posten

Christine Feldthaus' kommentar:
»Ham her ligner noget fra Mellemfolkeligt Samvirke, der er faldet ned det forkerte sted. Han kunne godt være sådan en, der har rejst rundt. Han ligner en, der bare er fuldstændig ligeglad med sit tøj og dybt optaget af spørgsmål om global nedsmeltning. Han er en 'jeg er journalist og graver dybt typen'.«

Da Christine Feldthaus får at vide, hvad Asger Westh laver, siger hun:
»Han er dybdeborende, kritisk journalist, som går ind i brændpunkterne og skidt være med, hvordan bukserne sidder, for nu er jeg ved at grave en hemmelig historie op.«

Asger Wesths reaktion:
»Det er interessant nok at høre. Det lyder lidt hippieagtigt, hvad jeg ikke vil karakterisere mig selv som. Hvis jeg skal ud på en bestemt opgave, er jeg meget bevidst om ikke at tage tøj på, der distraherer.«

Dress code:
»Hvor jeg arbejder, er der en vis kodeks for, hvordan man ser ud. Man tropper ikke op i korte bukser og badetøfler, med mindre man da skal på stranden.« /

Charlotte Toft, chef for oplysnings- og skoletjeneste i Røde Kors

Christine Feldthaus' kommentar:
»Hun er ikke helt 'fashion' nok til at være hende, der læser Nynnes dagbog. Omvendt har jeg også lidt svært ved at se på billedet, hvor langt hun er nået i systemet. Hun kan være både fugl og fisk.«

Da Christine Feldthaus får at vide, hvad Charlotte Toft laver, siger hun:
»Når jeg får det at vide, kan jeg egentlig godt se det, for hun er med på, hvad der sker med kinahæl og print på T-shirten. Men det betyder ikke noget for hende. Hun signalerer: 'Jeg har taget det her tøj på, for jeg vil tages alvorligt for det, jeg siger, og ikke for den måde, jeg ser ud på.'«

Charlotte Tofts reaktion:
»Jeg kan godt dresse mig op, men gør det ikke i daglig sammenhæng. Jeg vil gerne tages seriøst for det, jeg siger. Jeg er selvfølgelig ikke ligeglad med, hvad jeg tager på, men det er vigtigt for mig at blive taget alvorligt. Når vi er ude at rejse, er det til gengæld mere afgørende, hvad vi har på. I Afrika og Asien tager jeg altid neutralt tøj på, der går ned til knæene og ikke er for nedringet.«

Dress code:
»Hvis vi skal til møde eller har pressemøde, tager vi lidt pænere tøj på. Hvis der kom folk på arbejde i boksershorts, ville folk nok kigge, men man kan godt komme i sandaler og knickers, og kvinderne kan godt komme i korte nederdele og nedringede bluser.« /

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen