»Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet«, står der i dag på forsiden af Ekstra Bladet, der inde i avisen har afsat en halv side til to kendelser fra nævnet. Gennembrud, siger Mogens Jensen (S) til Journalisten.dk. (opdateret med kommentar fra Poul Madsen)

Da Folketingets Rets- og Kulturudvalg holdt høring tidligere på ugen, sagde Pressenævnets formand Jytte Scharling, at nævnet i dag kan forlange, at medierne bringer pressenævnskendelser på forsiden. Samme budskab kom fra Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher Bjerregård.
Der var med andre ord ikke behov for at stramme reglerne – Pressenævnet kan allerede kræve, at en kendelse kommer på forsiden. Og det er netop, hvad der er sket i dag.

På forsiden af Ekstra Bladet (ikke som hovedhistorie) kan man læse, at Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet, og på side 2 er der en rettelse og et genmæle. Rettelsen og genmælet fylder halvdelen af side 2, der til daglig er afsat til Ekstra Bladets leder og satiriske kommentarer til aktuelle sager – ikke mindst til Politikens rettelser.

Men i dag står der i bunden af siden:

»Vi er "kede af", at vi i dag må dedikere side 2 til Pressenævnet. Læs meget mere debat på side 4.«

Det er første gang Pressenævnet har Ekstra Bladet at bringe en kendelse på forsiden, og chefredaktør Poul Madsen har kun kunne finde frem til et andet tilfælde i dansk pressehistorie. Det var en ugeavis, der i 1993 også fik pålagt at bringe en kendelse på forsiden.

Han har ingen problemer med at kritikken fra Pressenævnet skal på forsiden:

»Når pressenævnet har pålagt os det, viser de, efter al den polemik, der har været, at reglerne er gode nok som de er. Vi er underlagt en lovgivning, og vi respekterer systemet med, at der skal være en instans, der træffer en afgørelse, når to parter er uenige. Her er pressenævnet den mindst ringe løsning, men det betyder langt fra, at vi altid er enige i kendelserne,« siger Poul Madsen.

Mogens Jensen, medieordfører for Socialdemokraterne, siger at kendelsen er et gennembrud for en skrappere praksis fra pressenævnets side.

»For mig at se er det et godt tegn på, at den debat og kritik, der er blevet rejst, har ført til konkret handling – at nævnet skal udnytte sine beføjelser til at pålægge medierne at rette alvorlige fejl på forsiden,« forklarer han til Journalisten.dk.

Det eneste, han savner er, at Pressenævnet selv aktivt melder ud, at der er sket en praksisændring.

»Det ville kunne bringe et endeligt punktum, hvis Pressenævnet selv kommer med en klar udmelding om, at det er praksis fremover – og at man desuden vi forlænge tidsfrister, give bedre klageadgang og præsentere kendelserne mere journalistisk, så folk forstår indholdet af dem.«

Hvis det sker, vil det få Socialdemokraternes opbakning, fortæller Mogens Jensen, der også vil se velvilligt på et ønske om, at Pressenævnet eventuelt skal styrkes ressourcemæssigt.

Ifølge Lasse Jensen fra P1 Mennesker og Medier er der ingen tvivl om, at kravet om forsidehenvisning viser, at mediebranchen har lyttet.

»Hvis du tager summen af det , Jytte Scharling, Mogens Blicher Bjerregård og Per Lyngbye fra Danske Medier sagde på høringen i onsdags, så var det, at de var klar til at nævnet skulle ændre praksis. Så det kommer ikke som en vildt stor overraskelse,« siger Lasse Jensen, der hæfter sig ved, at forløbet viser, at en offentlig debat og dialog medlem medier og politikerne kan føre til et resultat.

Rettelsen i Ekstra Bladet gælder lægen Søren Vendtegodt, som ifølge Ekstra Bladet er blevet kritiseret for sit plastikkirurgiske arbejde. Men Søren Vendtegodt er slet ikke plastikkirurg fremgår det af rettelsen, hvor Pressenævnet udtaler kritik.

Pressenævnet kritiserer også Ekstra Bladets historie om akutlægehelikoptere. Her er Ekstra Bladet blevet pålagt at bringe Trygfonden, Dansk Sundhedsinstitut og Anastæsi- og operationsklinikken på Rigshospitalet kommentarer til artiklen.

Også Berlingske er blevet pålagt at bringe en kendelse med forsidehenvisning. Det gælder historien "Grundfos-tops høje honorarer skal undersøges".

13.55: Opdateret med kommentar fra Poul Madsen