search

Kend kollegaens løn

Nogle journalister skriver under på, at deres løn er fortrolig. Andre tror det bare. Men det er en misforståelse, og nu vil DJ arbejde for åbenhed i lønnen.

Mange journalister aner ikke, hvad deres kolleger tjener. Og det gør det alt for let for arbejdsgiverne at snyde dem.

Det sagde Solveig Schmidt til 360 delegerede. Hun var indtil 1999 faglig sekretær i DJ, nu holder hun, som freelance-journalist, kurser for journalister, der skal lære at forhandle løn. Derfor har hun igennem en årrække stødt på fordommen: Løn taler man ikke om.

"Det er forkert. Åbenhed burde være normen," sagde hun.

Knap så skarpt formuleret, havde DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård sagt det samme i sin mundtlige beretning. Samtidig kommer der nu til at stå i DJs handlingsprogram, at forbundet skal arbejde for åbenhed omkring lønnen.
Det var Solveig Schmidt glad for.

"Hvis du ikke ved, hvad dine kolleger tjener, kan du ikke vide, om du tjener mindst," sagde hun.

Ifølge Solveig Schmidt er det meget forskelligt, hvordan arbejdspladserne har det med åbenheden. Men hun mener, at kontraktansatte har det langt sværest. Det er typisk kommunikationsjournalister eller andre på mindre arbejdspladser, hvor der ikke er en fælles overenskomst, men individuelle kontrakter.

"Mange har to linjer i kontrakten, hvor der står, at lønnen er fortrolig. Men man skal skide på de linjer. Det er ulovligt at kræve det," siger den tidligere faglige sekretær.

Også på større arbejdspladser, kan der ifølge Solveig Schmidt være en uskreven regel om, at løn er et fortroligt anliggende.

De delegerede fik forskellige opskrifter på, hvordan man kan skabe åbenhed omkring lønnen.

På de helt åbne arbejdspladser sætter man navne og løn op på opslagstavlen. Andre lægger lønstatistikkerne i medarbejdernes dueslag. Tillidsrepræsentanterne kan også have en liste med alle kollegernes lønninger, og hvis en medarbejder har lyst til at se listen, går hun til tillidsfolkene.

"Vi er nødt til at have tal på bordet, så alle har reel mulighed for at forhandle løn," sagde Solveig Schmidt.

Det var formand Mogens Blicher Bjerregård helt enig i.

"Vores medlemmer skal have samme indsigt i lønforholdene på den enkelte arbejdsplads, som arbejdsgiverne har," sagde han under sin beretning.

 

Kvinder dårlige forhandlere
Alt tyder på, at en stigende del af lønforhandlingerne bliver et mellemværende mellem den enkelte journalist, tillidsmanden og arbejdsgiveren. Altså væk fra automatiske lønstigninger hvert år og over til individuelle aftaler. I den slags forhandlinger kan det blive altafgørende, at journalisten ved, hvad de andre på arbejdspladsen tjener.

Solveig Schmidt havde også en anden grund til at slå et slag for åben løn. Hun er formand for ligestillingsgruppen, en arbejdsgruppe under DJ, og hun kan se, at forskellen mellem mandlige og kvindelige journalisters lønnin-ger begynder at vokse. Solveig Schmidt er overbevist om, at in-dividuelle forhandlinger vil ramme kvinderne og øge denne forskel.

"Kvinder er dårligere til at forhandle løn end mænd. Kvinden og manden taler forbi hinanden i lønforhandlingen. Når han siger nej, så tror hun, at han mener det. Hele forhandlingsmønsteret er bygget op af mænd."

Hun tror, at åbne lønstatistikker vil lette dette problem.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen