JOURNALISTEN giver et lynkursus i, hvordan du forhandler løn ved et nyt job.

– Analyser stillingen. Lønnen afhænger af, hvilken slags journalist virksomheden efterspørger. Det kan ikke altid læses direkte i opslaget. Derfor gælder det om at gennemskue, hvad jobbet reelt indeholder. Søger virksomheden en ener eller en af dusinet.

Se på, hvordan ansvar og kompetencer er beskrevet i stillingen, og hvilken erhvervsmæssig erfaring, der kræves i jobbet.

– Når du researcher på lønniveauet, kan du se på virksomheden, på tilsvarende virksomheder, på stillingstypen, på medietypen og på den geografiske placering.

– I informationsbranchen kan det være svært at gennemskue, hvad jobbet reelt indeholder. Titlen kan ofte ikke bruges til noget. En informationsmedarbejder i en virksomhed kan have mere kompetence end en informationschef i en anden virksomhed.

– Analyser dig selv som arbejdskraft. Opstil plusser og minusser i forhold til det job, du søger.
Det er ikke kun de objektive kriterier, der tæller. Nævn også, hvis du har været i friskolens bestyrelse i fem år. Det viser, at du er engageret og også kan andre ting end de rent faglige.

– Tag udgangspunkt i gennemsnitslønnen for alle journalister, når du skal forhandle løn. I år 2000 var den omkring 32.000 kr. om måneden.

– Er din nuværende løn højere end 32.000, så tag udgangspunkt i den, når du skal forhandle. De færreste vil gå ned i løn, og det ved arbejdsgiveren også.

– Fremgår det ikke præcist af annoncen, hvad jobbet indeholder, er det en god ide at kontakte virksomheden for oplysninger. Mange er bange for at ringe direkte til den, der ansætter, men det skal man ikke være. Det viser tværtimod, at man har initiativ og ikke er bange for at tage tyren ved hornene.

– Man kan også vælge at ringe til fremtidige kolleger i virksomheden. Mange informationsjournalister er privatansatte og har hverken overenskomst eller tillidsrepræsentant. Derfor kan man prøve at pejle sig ind på et lønniveau hos de ansatte, som jo heller ikke er interesserede i at få undermineret deres position. Det kan også være en ide at undersøge, hvad din forgænger fik i løn, og om der ligger en budgetramme for jobbet.

– Det kan være en god ide at øve sig, før man skal forhandle løn. Få en anden, for eksempel en kollega, til at lege chef. Så kan du få en bedre fornemmelse af, om dine
argumenter holder.

– Det kan være svært at fastsætte sin markedsværdi. Nogle virksomheder er på jagt efter "mere end bare en journalist med 10 års erfaring". De vil måske have en journalist, der ikke bare kender branchen, men også er kendt i branchen, og som nyder respekt.

– Generelt er der tre ting, der tæller, når man skal fastsætte sin markedsværdi:

Uddannelsesbaggrund

Erhvervserfaring

Personlige kvalifikationer

Det sidste viser sig ofte at være vigtigst.

– Til første jobsamtale vil lønspørgsmålet sandsynligvis dukke op på et tidspunkt, men den egentlige forhandling vil først foregå til den anden samtale, hvor den rigtige person er fundet.

Derfor er det vigtigt, at du kan komme med et bud til første samtale, hvis du bliver adspurgt. Generelt er det et godt råd at komme med et ambitiøst udspil, som stadig er realistisk. Dit lønudspil kan være udslagsgivende for, om du bliver valgt.

– Start altid 2.000 kr. over, hvad du forventer at få. Så er der noget at forhandle ned af.

– Vær opmærksom på, at lønnen ikke skal være inklusiv pension, for så er den reelle løn meget lavere.

– Husk at løn ikke er alt. Det er vigtigt også at vurdere goder som ekstra feriedage, efteruddannelse, løn ved barsel o.s.v.

Kilder: Faglige sekretærer i Dansk Journalistforbund Pia Funder og Flemming Reinvard.

Læs også: Hvad koster en informationsjournalist og Dårligt forberedte journalister