»Jo mere afstand vi lægger til systemet, jo nemmere er det at arbejde i.«
KOMMUNIKATION. "Kend din plads"! Ordene faldt måske knap så direkte, men meningen var klar nok, da Horsens Kommune i 1997 – som en af de første i landet – ansatte en journalist. Formålet var at få kommunale historier ud over rampen og gerne så langt uden for bygrænsen som muligt. Byrådsmedlemmerne fik i den forbindelse besked om, at de ikke måtte bruge journalisten i partipolitisk øjemed. Og sådan har det været lige siden.
For hvor kompliceret er det lige, offentlig kommunikation behøver at være? Ikke særlig kompliceret. Hvis altså man kender sin plads.
Rådgivning kan let forveksles med magt, og det er netop i rådgivningens hellige navn, at kommunikationsfolk risikerer at blive trukket ind i et spind af svært gennemskuelige dagsordener. Og hvis noget går galt, hvem får så skylden?
Kommunikationsfolk er sat i verden for at formidle – ikke for at styre og regere. Og når en kommunikationsmedarbejder fra Vallensbæk Kommune i en artikel om kommunal propaganda i Journalisten nummer 4 siger: "Det er ikke vores job at mene noget andet end politikerne", så er der kun ét at sige:
Det er ikke vores job overhovedet at mene noget som helst. Ikke på den politiske front i hvert fald. For jo mere afstand vi lægger til systemet, jo nemmere er det at arbejde i.
Dermed ikke være sagt, at vi ikke har bevidste holdninger til, hvad vi vil med vores faglighed. I Horsens Kommune er et af målene i kommunikationsafdelingen at skabe nyheder, der kan give debat på landsplan. De historier er svære at lave, fordi man i den kommunale kultur ikke er vant til at udstille problematikker og da slet ikke uløste problematikker – heller ikke selv om mange andre kommuner vil kunne nikke genkendende til dem.
Men det kan lykkes at lave historier, der skaber debat uden hverken at forherlige eller forkaste politiske beslutninger:
For eksempel blev en pressemeddelelse om konfiskation af børns chokolademadder i en daginstitution i Horsens til en diskussion i medierne om, hvorvidt pædagoger har ret til at blande sig i indholdet af ungernes madpakker eller ej.
En pressemeddelelse om et kunstigt indendørs busstoppested på et plejehjem i Horsens Kommune udløste meningsudvekslinger overalt i landet om det etiske aspekt: Er et falsk stoppested med til at give de demente ro i dagligdagen, eller fører man dem bag lyset?
Gør det mere ondt på arabisk? lød spørgsmålet fra Horsens Kommune i en pressemeddelelse om, at flygtninge/indvandrere – typisk kvinder – har andre normer for sygdom end danskere og bliver hjemme, når de har hovedpine eller muskelsmerter. Kvinderne er derfor svære at fastholde på arbejdsmarkedet.
Horsens Kommune gav også mulighed for en generel diskussion om en af de mindre positive konsekvenser af frit skolevalg-ordningen med pressemeddelelsen om, at flere forældre blot vælger at flytte deres børn til en ny skole, hvis de ikke trives. På den måde eksporteres uløste problemer fra skole til skole.
'At kende sin plads. Det er en vigtig forudsætning for at få disse historier igennem i det kommunale system. Men begejstringen er til gengæld stor, når det lykkes.
– Vibeke Juul, journalist i Horsens Kommune
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg finder det mærkeligt, at man kan fastholde betegnelsen 'journalist', når man er ansat af en kommune til at lækkergøre kommunens initiativer ude i de offentlige medier. Er 'propagandamedarbejder' ikke en mere korrekt betegnelse? Af en journalist forventer man en (i en eller anden grad) objektiv, uafhængig rapportering og analyse af virkelighedens forhold, men hvordan kan det være muligt, når man er ansat af den institution, man skal rapportere om? Det virker ikke sandsynligt, at sådan en kommunal journalist fx skulle få lov at grave i og afsløre kommunaldirektørens underslæb, korrupte medarbejdere, eller hvad der nu måtte ligge af skidt under de kommunale gulvtæpper. Så selv om der er tale om at formidle information og kommunikation, så er der ikke tale om journalistik. Derfor kan det jo være rigtig udmærket, at medarbejderen har journalistisk erfaring, men det i sig selv er ikke nogen garanti for, at der bedrives journalistik.
Herlig læsning - både hvad angår din indstilling til jobbet og de journalistiske produkter. Med det kendskab jeg har til lignende jobs og arbejdspladser inden for kommunaer og regioner, er der her tale om noget ganske unikt.Og jeg vil sådan håbe, at du vil fortsætte med det gode arbejde, og at Horsens Kommune værdsætter din og dine kollegers indsats.
Og hvorfor nu disse rosende ord?
Jo, fordi dagbladbranchen er nødlidende med mindre mandskab og færre og dårlige journalistik til følge. Idealerne med at være debatskabende og samlende ses kun drypvis, kritisk journalistik ses oftere - men desværre lavet i hast med manglende research og rækkevidde, og som oftest med personvinklen.
Og hermed en opfordring til at holde en masse foredrag i Kommunikationsgruppen og i regi af Kommunikationsforum, der er befolket af akademikere, der gennem en lang uddannelse har drukket lidt for meget af gryden med systemernes herligheder.
Danmark er i et enormt demokratisk underskud for øjeblikket, hvor alting drejer sig om økonomi som det første - og som livline til overlevelse, systemerne. Fortsætter denne diskurs vil demokratiet lide druknedøde.
Så - keep going!!