Hvorfor valgte du journalistikken? 

”Min vej ind i journalistik har handlet meget om en samfundsinteresse. Da jeg var 12 år, meldte jeg mig ind i en politisk ungdomsorganisation, og indtil jeg blev 19, var jeg politisk aktiv og rejste Europa rundt og lavede demonstrationer og kampagner for unionsmodstanden. Jeg stillede også op til Europa-Parlamentet. Men jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg ikke skulle være politiker. Jeg har altid gerne villet stille spørgsmål og finde svar, men som politiker skulle man nå frem til svarene i fællesskab med andre og indgå en masse kompromisser – nogle gange om noget, man ikke selv syntes var det rigtige. Det havde jeg det svært med på det tidspunkt. Men på journalistik følte jeg mig for første gang som en fisk i vandet.” 

Du var i praktik på Ekstra Bladet. Hvordan var det?

”Det er den bedste læring, jeg nogensinde har fået. Jeg havde Simon Andersen som underviser på studiet, og inden vi skulle søge praktik, fortalte jeg ham, at jeg var fast besluttet på at søge Mandag Morgen eller Ugebrevet A4. Så sagde han til mig: Katrine, det er der, du ender – men det er ikke der, du lærer at blive en god journalist. Du kan allerede skrive langt og grundigt, men alt det, du ikke kan, det skal du ud og lære. Og det var bare det bedste råd.” 

Hvad var det, du ikke kunne?

”Det, jeg ikke kunne, var at skrive kort og præcist og koncist. At gå ud i verden og lugte den og mærke den. Jeg var rendyrket akademiker, ikke journalist. Derfor var det også et år, der kunne føles lidt op ad bakke, for jeg brugte det på at lære alt det, jeg havde allersværest ved. Men hold kæft, hvor lærte jeg meget.” 

Men så havnede du jo på A4, kort tid efter at du var blevet færdiguddannet …   

”Ja, og det var dejligt, der var jeg tryg! Det var et sted med meget højt til loftet – man måtte gerne eksperimentere og fejle, og det er virkelig en dejlig kultur at komme ind i på det tidspunkt, hvor jeg specielt med datajournalistikken havde lyst til at prøve nogle ting af. Dengang tænkte jeg ikke, at det var datajournalistik, jeg lavede. Men jeg tror aldrig, jeg har prøvet at lave en historie, der ikke indeholdt tal.”

Hvor kommer det fra – har du altid haft en forkærlighed for tal og Excel?

”Jeg er ikke særlig tal-fascineret. Men jeg har en kærlighed til systematik. Og når jeg kigger ind i et Excel-ark, ser jeg jo ikke tal – jeg ser mønstre. Folk tror altid, at data handler om tal, men data kan lige så godt være farver eller bogstaver, som du behandler med en systematik, som gør, at du kan se tendenser eller mønstre.”   

I 2013 blev du redaktør for DR’s nye undersøgende databaseredaktion. Hvordan var det at stå i spidsen for en helt ny satsning med så mange ressourcer? 

”Det var totalt honeymoon-agtigt. Vi var fem på holdet, og jeg tror, vi alle sammen følte, at vi fik en ret unik chance for at dyrke noget jord, som ikke var specielt opdyrket i forvejen. Og vi prøvede virkelig at være frontløbere.”

Var det ikke også et stort pres for at bevise, hvad datajournalistikken kunne?

”Det var et pres på den måde, at der var uklare forventninger til os fra mange fronter. Når man laver en helt ny satsning, kan man af gode grunde ikke være meget præcis på, hvilke resultater man gerne vil se. Men først og fremmest var det et meget stort privilegie at få de ressourcer og den tid. Jeg er meget taknemmelig for, at vi faktisk fik fem år med noget, der havde så eksperimenterende en karakter.”

Sidste år nedlagde DR database­redaktionen. Kan du undgå at få den tanke, at de ikke mente, eksperimentet var lykkedes? 

”Når man skal skære 20 procent, så kan man ikke undgå også at lukke ting, man har været glad for. Og min oplevelse var ikke, at vi ikke var en succes. Vi har trukket nogle af de bedste læsertal, de har haft på dr.dk, og vi vandt mange priser.”

15. januar begynder du på SDU. Hvad er det vigtigste at lære fremtidens journalister?

”Vi har en branche, hvor der er lidt nedtursstemning – der er en frygt for, om der er jobs nok til alle, og om vi bliver udkonkurreret af Google og Facebook. Jeg tror simpelthen, der er brug for noget begejstring i vores branche. For vores fag og for det, vi kan. En tro på fremtiden og en tro på, at vores fag spiller en rolle.”  

Hvad er branchens største udfordring?

”Jeg savner, at branchen begynder at tage mere alvorligt, at digital omstilling ikke kun handler om økonomi og formidling, men også om vores kompetencer. At vi tager den digitale revolution på os og bliver klædt bedre på til at kunne researche digitalt. Hvor mange journalister kender du, som kan gå ind på dark web? Hvor mange kender du, der kan programmere, der har mod på at scrape, der kan håndtere tusindvis af datapunkter i et Excel-ark, eller som kan sætte en robot op i deres feed?” 

Hvad er løsningen? 

”En del af løsningen er livslang læring. Den digitale omstilling indebærer et konstant løft af kvalifikationer. Hvis du blev uddannet for 10 år siden, er den digitale udvikling jo allerede stukket af. Jeg savner, at vi som fag bliver dygtigere til at opdatere vores metoder til en evigt foranderlig digital virkelighed.”

Foto: Kasper Palsnov