Kate Bluhme nyt æresmedlem

Kate Bluhme blev på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde udnævnt til æresmedlem. Specielt hendes indsats for for presse- og ytringsfrihed blev fremhævet.

Kate Bluhme blev på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde udnævnt til æresmedlem. Specielt hendes indsats for for presse- og ytringsfrihed blev fremhævet.
Kate Bluhme blev valgt ind i DJ's hovedbestyrelse i 1991 akkompagneret af springende champagnepropper fra Ekstra Bladets medarbejderforening.
Siden har hun gennem arbejdet i DJ's hovedbestyrelse i ti år, i Pressenævnet og som medlem af diverse kommissioner sat mange fingeaftryk på det mediepolitiske område, sagde DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård.
Nu præsenterer Kate Bluhme Dansk Journalistforbund i Offentlighedskommissionen, der skal til at afslutte arbejdet efter syv år.
"Kate, du har på vegne af DJ gjort en imponerende forskel, Se dig tilbage, og der vokser masser af blomster og træer af de frø, du har sat undervejs," sagde Mogens Blicher Bjerregård.
Kate Bluhme kvitterede for det stående bifald med ordene: "Det er næsten for meget. Næsten."

Med knækkende stemme fortalte Kate Bluhme om det langstrakte arbejde i offentlighedskommisionen. Det har faktisk båret frugt i den forstand, at der eksempelvis skal til at være en vis offentlighed omkring udliciterede opgaver og de statslige selskaber, hvis kommissionens forslag bliver vedtaget af Folketinget.
"Så er det jeres tur til at dokumentere, at DJ mener det med presse og ytringsfrihed alvorligt, I skal ud og fortælle at I ikke skal smides ud af retten og eller have papirerne. Bolden ligger hos jer nu. Værsgo god arbejdslyst," sagde Kate Bluhme.

2 Kommentarer

Paul Martin Andersen
22. APRIL 2009
Re: Kate Bluhme nyt æresmedlem

Hurra.... 

Tillykke til alle over at én af Danmarks dygtigste journalister er blevet æresmedlem af Journalistforbundet. Én af de sødeste, fligtigste, mindst onde, mindst bagtalende og mindst intrigante. Og samtidig én af de mest sobre.

Det var på tide og godt set.

Preben Juul Madsen
22. APRIL 2009
Re: Kate Bluhme nyt æresmedlem

Kate Bluhme blev på Dansk Journalistforbunds delegeretmøde i går udnævnt til æresmedlem. Specielt hendes indsats for for presse- og ytringsfrihed blev fremhævet.
---

Det er noget af det morsomste, jeg længe har læst.
Men det er skal jo også være sjovt at være medlem af DJ.

vh
pjm