I går aftes så jeg en nyhedsudsendelse på TV2 med fire indslag om vejrrelaterede ekstremer rundt om i verden. Varmerekord i Rom, gigantisk tornado i Kina, skovbrande i Grækenland og massiv regn i Sydkorea. Alle med én øredøvende og tydelig faktor til fælles:
Menneskeskabte klimaforandringer.
There, I said it. De ord, som danske medier tilsyneladende er så utroligt bange for at bruge.
Hvorfor? Jeg aner det vitterligt ikke. Jeg ved bare, at min kæbe lå helt og aldeles tabt nede på gulvet, da alle fire indslag var slut, og klima ikke var blevet nævnt én eneste gang. Ikke én! Altså, hvad foregår der? Hvordan kan man overhovedet forsvare det? Hvordan kan man sidde og klippe det sammen og ikke tænke med sig selv, at der mangler noget helt grundlæggende for at fortælle historien og rent faktisk oplyse befolkningen? Hvordan kan man som nyhedsvært ikke føle sig kaldet til at smide et ”klima!” ind et sted i manus?
Jorden brænder bogstaveligt talt under os, og gang på gang ser man nyhedsudsendelser med den ene vejrekstrem efter den anden, eller vejrudsendelser hvor en frejdig tv-vært beretter om ”den vådeste/varmeste/tørreste/indsæt selv rekord måned nogensinde målt”, og hvor elefanten i rummet går ubemærket hen.
Vær nu modige. Vær rebeller. Vær den vagthund, I er sat i verden for at være. Det er det eneste moralsk forsvarlige.
Charlotte Price Hoffmann
Hvad er det, der foregår? HVORNÅR er der nogen, der råber, at vi ikke har noget tøj på?
Jeg skammer mig på journaliststandens vegne over den evne, vi har udviklet til at lukke øjnene for vor tids absolut største udfordring. En regulær katastrofe udfolder sig for øjnene af os, og vi evner kun at se det som ét nyhedsindslag blandt mange, én ”god” historie på linje med den næste, om at flere ældre selv må spare op til deres hjemmehjælp eller Jonas Vingegaards fabelagtige enkeltstart.
Kære journalistkollegaer. Vi maler virkeligheden. Og jeg tror simpelthen ikke på, at det her handler om uvidenhed – der må ligge noget andet bag, en eller anden følelse af, at man ikke kan nævne klima i hvert eneste indslag eller artikel. Måske? Men det kan man godt. Det SKAL man! Det kræver situationens alvor.
Vær nu modige. Vær rebeller. Vær den vagthund, I er sat i verden for at være. Det er det eneste moralsk forsvarlige.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Desværre er det mit indtryk, at redaktionerne i dag er styret så stramt, at det ikke er journalisterne, man skal bebrejde, men redaktionsledelserne, der prioriterer og skal nikke til ethvert journalistisk initiativ.
Dete virker, som om om journalisterne ikke kan skrive den mindste notits, uden at en eller anden indholdsansvarlig (eller hedder det content??) i form af redaktionschef, redaktør eller hvad, de nu bliver kaldt, har godkendt det.