En måned efter Store Match Dag, bedre kendt som Panikdag, mangler 60 mediestuderende fortsat at finde praktikplads. Blandt dem er ni studerende, som den 9. november søgte for anden ganguden held.

Praktikkoordinator Pia Færing udtrykte i sidste uge bekymring for denne gruppe.

”Det vil være ærgerligt for dem, der nu er tilbage, hvis de opgiver drømmen om at blive journalister, bare fordi de ikke kan finde en praktikplads,” sagde hun til Journalisten.

Den bemærkning studsede Astrid Louise Jensen over. Hun er formand for KaJ, DJ’s studenterorganisation på Journalisthøjskolen, og så vidt hun er orienteret, har skolen ikke gjort noget videre for at hjælpe de studerende, Pia Færing nævner i artiklen.

”Det er under al kritik, hvis der sidder ni, som ikke fik plads i anden omgang, der ikke bliver taget hånd om. Det skal der gøres noget ved det med det samme,” siger Astrid Louise Jensen.

Andengangssøgende er førsteprioritet

Hun fortæller, at det som formand for KaJ er hendes førsteprioritet at hjælpe de ni først. Og hun mener, at det også burde være skolens.

”De er bare det mere sårbare, fordi det er anden gang, de står i den situation. Og Pia Færing kommer i artiklen selv ind på, at det ville være ærgerligt, hvis det betyder, at de ender med at opgive drømmen om journalistikken,” siger Astrid Louise Jensen.

Praktikkoordinator Pia Færing fortæller, at de ni har fået samme tilbud som alle andre, der ikke fik en praktikplads i denne omgang.

”De har fået tilbud om at få en gennemgang af deres bedste ansøgning, snakke strategier og muligheder.  Og de har fået at vide, at hvis der kommer noget, som er oplagt for dem, så kan de få særlig hjælp til at søge de pladser,” siger hun.

Ikke et kollektivt problem

De studerende, som har søgt for første gang uden held, er blevet indkaldt til et Hvad gør vi nu-møde. Men de studerende, som står uden praktikplads for anden gang, har ikke fået nogen invitation.

Det fortæller Kasper Bøjgaard. Han er blandt de ni, som for anden gang måtte gå fra Panikdag uden praktikplads.

Efter Panikdagen modtog han en mail fra Pia Færing med en status over, hvor mange der stod uden plads.

”Det var ren fakta. Så jeg svarede på mailen og spurgte, om der blev holdt et oplæg for os, der ikke havde fået en praktikplads i anden omgang. Jeg fik et kortfattet svar om, at der ikke var noget møde for os, og at vi bare skulle holde os orienteret på mailen. Men siden da er der ikke kommet mere information,” siger Kasper Bøjgaard.

Pia Færing bekræfter, at det kun er de studerende på tredje semester, som er blevet indkaldt til møde efter panikdag.

”Men de ni fik særlig rådgivning i foråret, så de ved godt, at de kan få hjælp. Og deres problemer er ikke en kollektiv ting, som det er på tredje semester, hvor det er første gang, de har søgt. Når jeg kigger på listen, så er det ni forskellige historier, behov og problemstillinger. Derfor kan jeg ikke se nogen mening med at lave et kollektivt møde for dem.”

Mangler råd til orlov

Kasper Bøjgaard ønsker egentlig rådgivning, der kan forbedre hans chancer for at få en plads. Han tog tilbuddet om at tage syvende semester i løbet af efteråret, så hvis han ikke finder en plads nu, er han tvunget på orlov.

”Det ville være rart med information om, hvad det betyder for os at skulle på orlov, og gode råd til, hvordan vi kan lave noget studierelevant,” siger han.

I foråret, hvor han søgte praktik første gang, var der også et Hvad gør vi nu-møde. Og her fik de studerende blandt andet information og vejledning om, hvad man kan gøre under orlov for at gøre det studierelevant, fortæller Pia Færing.

”Det har de fået at vide, da de røg ud i situationen første gang. Så det ville bare være en gentagelse af, hvad de fik at vide på tredje semester. Men vi er opmærksomme på dem og klar over, at det ikke er sjovt for dem at være blandt de sidste,” siger hun.

Burde I ikke have sendt en mail ud til de ni og understreget, at I er opmærksomme på det, og opfordre dem til at henvende sig, hvis de har brug for ekstra vejledning?

”Det er muligt, at jeg skulle have udvist mere omsorg, men jeg skal jo have noget at sige til dem, og jeg har ikke noget tilbud til dem.”

Vil du sende en mail ud nu, hvor I er opmærksomme på, at der er nogen, der føler, at de mangler vejledning?

”Nej, det gør jeg nok ikke lige nu. Jeg sender noget ud, når jeg faktisk har noget at tilbyde. Vi har diskuteret en løsning, og vi håber på at komme med en snart.” 

Pia Færing regner med, at tallet af studerende, som står uden praktikplads, vil været nået ned under 60 inden første februar, og at problemet med praktiksøgnings-flaskehals vil være løst ved næste søgning i foråret.