De to nye aviser og døgn-nyhedskanalen vil give den største jobrotation nogensinde i dansk presse. Nu handler det pludselig om at holde på journalisterne. Der er allerede taget utraditionelle metoder i brug.

FOLKEVANDRING. I de næste måneder vil mediefolk og journalister skifte job i en grad, der sjældent er set i Danmark. TV 2 og de nye gratis-
avisers massive oprustninger vil sprede sig som ringe over hele landet og få konsekvenser på alle arbejdspladser og for mange hundrede mennesker.

Journalister – også etablerede navne – er på vej ud af hullerne. Og bekymrede chefer prøver at holde på deres bedste folk og yndlinge.

I skrivende stund er chefredaktør David Trads i gang med at hyre omkring hundrede bladfolk til Nyhedsavisen og det dertil knyttede og endnu unavngivne nyhedsbureau. De nye medarbejdere skal arbejde i København, Odense og Århus.

I JP/Politikens Hus har chefredaktør Poul Madsen ansat 36 nye medarbejdere og mangler stadig nogle håndfulde til koncernens kommende gratisavis, der i sidste uge blev døbt 24timer.

På Kvægtorvet i Odense er TV 2 Nyhedernes ledelse begravet i ansøgninger til de 85 nye stillinger til Nyhedskanalen.

På metroXpress har chefredaktør Ask Rostrup fået 190 ansøgninger til et uspecificeret antal stillinger på landets ældste gratisavis. Det er en rekord, og der er overraskende mange etablerede navne fra gamle arbejdspladser

Derudover rumler TV 2 med planer om oprettelse af et nyhedsbureau og en radiokanal, hvilket inden for få måneder kan betyde endnu flere jobopslag.

Barometeret peger altså på en massiv og pludselig folkevandring af journalister, fotografer og teknikere. Jobkarrusellen er sat i spin og ser ikke ud til at standse foreløbig. Hvert hul og hvert tomrum skal i første omgang fyldes op – i hvert fald indtil mediekrigen også begynder at koste arbejdspladser livet.

Kampen om journalisterne er startet og indeholder allerede bortvisninger, omklamringer og benspænd.

På TV-avisen tæller man hver morgen, hvor mange medarbejdere der er mødt på arbejde. Indtil videre er det alle, men TVAs ledelse frygter det storstilede angreb, som TV 2 proklamerede 19. maj, da man lancerede den nye 24 timers nyhedskanal.

»Jeg har allerede brugt en del tid på at tale med folk, der har fået tilbud fra Kvægtorvet. Nogle fortæller, at de er blevet kontaktet personligt af direktør Per Mikael Jensen,« fortæller chef for TV-avisen Henrik Keith Hansen.

»Selvfølgelig vil vi miste folk til TV 2, når de skal bruge 85, der kan lave tv. Sådan er det, men vi prøver at få dem til at holde hovedet koldt og hjertet varmt. Og ikke gå til en kanal, der ikke får ret mange seere, og som blandt andet vil blive kendetegnet ved hurtige, overfladiske nyheder og banalt krimistof. For hvad skal man ellers hælde i de mange timer?«

Fra Kvægtorvet erfarer Journalisten, at TV 2 ganske enkelt satser på at knockoute TV-avisen. Man går efter deres bedste folk og nogle af de mest kendte studieværter. Derfor var det ikke et tilfælde, at nyhedschef Michael Dyrby lod sig fotografere med en maskinpistol til ugemagasinet Fokus.

»De er under beskydning, og vi vil slå deres fortænder ud,« lyder en beskrivelse fra Odense.

At sagen opfattes alvorligt i Gyngemosen – hvor TV-avisen bor kort tid endnu – dokumenterer en mail, som ledelsen i slutningen af maj sendte til produktive nøglemedarbejdere på redaktionen:

»Hvis du i den kommende tid måtte overveje muligheder uden for TVA, så håber jeg meget, at der er den nødvendige tillid, så vi kan drøfte det, inden du træffer en forhastet beslutning,« stod der blandt andet i skrivelsen, der med næsten enslydende tekst er sendt af forskellige chefer til medarbejdere. Men altså ikke til alle.

Betyder det, at de, der ikke har fået brevet, er uvelkomne?

»Jeg vil være meget ked af det, hvis nogen opfatter det sådan. Men vi kan jo ikke bare se på, at de tager vores bedste folk,« siger Henrik Keith Hansen.

Han vil ikke oplyse, om der er givet lønforhøjelser på denne konto.

På Jyllands-Posten er to medarbejdere blevet bortvist efter at have sagt deres stillinger op til fordel for islændingenes Nyhedsavisen. De to jour-nalister Laurits Nansen og Rune Skyum-Nielsen fik hver en halv time til at rydde deres skriveborde og sige et hurtigt farvel til deres kolleger. Så var det ud ad døren på Kgs. Nytorv, hvilket er en afskedsform, som er højst usædvanlig i dansk dagspresse.

»Men det er jo ikke usædvanligt i det øvrige erhvervsliv, og derfor er der ingen grund til at tage det personligt,« siger Laurits Nansen, der i foråret fik en officiel EU-pris for artikler i JP om antidiskrimination.

Laurits Nansen ønsker ikke at dramatisere begivenheden, mens hans nye chef, David Trads, ser den som udtryk for dansk Korsbæk-mentalitet. Og for den panik, hans kommende avisprojekt har udløst i branchen.

Stemningen på JP er spændt efter de to bortvisninger. Journalisten erfarer, at begivenheden har fået både medarbejdere og mellemledere til at sende ansøgninger til David Trads – i protest.

Journalisten erfarer ligeledes, at JPs ledelse har signaleret over for medarbejderne, at hvis man siger ja til en stilling hos islændingene, så er man ikke velkommen i JP/Politikens Hus.

Chefredaktør Carsten Juste: »Det sidste kan vi jo ikke sige generelt, men når vi fritstiller folk, signalerer vi jo, at vi opfatter situationen som meget alvorlig. Det her er ikke en almindelig konkurrencesituation.«

Politikens Hus på Rådhuspladsen er ofte blevet beskyldt for at være i splid med sig selv. Her bakker man officielt op om den 'nødvendige' gratis morgenavis, hvor oplægget fra starten var, at de tre 'moderaviser' hver skulle levere mellem fem og ti journalister. Helst tættere på ti end på fem.

Men det er ikke blevet virkelighed, da hverken Politiken eller Ekstra Bladet i virkeligheden ønsker at udlåne medarbejdere til 'gøgeungen'.

Ekstra Bladet har udlånt fire medarbejdere, mens chefredaktionen i flere tilfælde har nedlagt veto mod, at andre journalister lod sig overflytte.

Og på Politiken kan de overflyttede medarbejdere ikke uden videre regne med at få deres gamle job tilbage.

Medarbejdere på Politiken beskriver en stemning, hvor truslen fra både islændingene og JP/Politikens egen 24timer langsomt er gået op for ledelsen. Dette har ændret synet på, hvor meget hjælp 24timer skulle have af Politiken. Det vurderes, at Politikens ledelse har overvurderet medarbejdernes forelskelse i moderavisen og fortryder at have givet kernemedarbejdere løbepas til en potentielt konkurrerende avis.

»Det er hårdt for selvforståelsen, at man pludselig skal til at konkurrere med dem, man troede var ens egne,« lyder det fra en Politiken-journalist.

Dette kommer oven i, at 60 Politiken-journalister netop har skullet søge deres egne stillinger. Ikke alle har fået dem, og nogen kan se frem til en ufrivillig overflyttelse til andre opgaver, for eksempel på bladets nye net-satsning.

Dette kan også lokke garvede journalister ud på det rullende jobmarked.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra chefredaktør Tøger Seidenfaden.

Chefredaktør Ask Rostrup på metroXpress sveder i disse dage over posten. Som nævnt har han i de seneste uger modtaget 190 ansøgninger til ledige stillinger på sin avis.

»Det er i enhver henseende en rekord. Både
at der er så mange, og at der er så mange etablerede, der virkelig ønsker at komme ud på en gratisavis.«

»Jeg fornemmer, at der er en utilfredshed med den politiske måde, morgenaviserne laves på. At stemningen ikke er så god. Og at folk ønsker at komme ud og deltage i kampen og være med, hvor det sker,« lyder det fra Ask Rostrup.

En af de aviser, der har handlet radikalt for at holde sine medarbejdere tæt til kroppen, er Herning Folkeblad. Her forsøger ledelsen at få journalistiske medarbejdere over på chefkontrakter – vel at mærke med konkurrenceklausuler, der efterfølgende skal forhindre dem i at arbejde for konkurrenter.

»Det er en panikreaktion,« siger tillidsmand Flemming Hansen.

Ledelsens argumentation er, at de ønsker en gruppe omkring ledelsen, der skal arbejde med strategier mod gratisaviserne. De, der skal deltage i det arbejde, må ikke risikere bagefter at 'gå over på den anden side', forklarer Flemming Hansen.

Herning Folkeblads ledelse ønsker ikke at forklare det nye tiltag over for Journalisten.

I Dansk Journalistforbund ser man alvorligt på Herning Folkeblads initiativ med konkurrenceklausuler. DJ har bedt om et møde med Danske Mediers Arbejdsgiverforening, hvor holdbar-
heden af Herning Folkeblads klausuler skal diskuteres.

»Der er en spændt situation i branchen. Langt de fleste steder bliver der tænkt tanker på chefkontorerne, og nogle steder bliver der handlet på en måde, som er hidtil uset i branchen,« siger faglig konsulent Claus Iwersen.

Men Claus Iwersen opfatter ikke, at den skærpede tone gælder alle:

»Hvis man i dag skifter fra Herning Folkeblad til Nordjyske, så er det stadig mit indtryk, at det vil være med afskedsreception og gaver og fine taler, som det altid har været. Men skifter man til en af de nye gratisaviser, så skifter man altså til en avis, som de andre medier anser for meget farlig. Så handler det om annoncekroner og ikke fine pu-
blicistiske idealer, og det skærper stemningen på landets mediearbejdspladser,« siger Claus Iwersen.