"Mumbai, det tidligere Bombay."
Sådan løser medierne som regel den situation, at en by skifter navn. Efter noget tid antager man, at læserne/lytterne/seerne nu har lært det nye navn, og så stryger man tilføjelsen. Det gælder af en eller anden grund bare ikke navnene på de grønlandske byer.
Nogle danske medier holder konsekvent fast i danske navne som Godthåb, Julianehåb og Jakobshavn. Andre tilføjer dem i parentes – de allerfærreste nøjes med at bruge grønlandske navne som Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat. Og det til trods for, at den dobbelte navneføring blev droppet for 16 år siden, og at byernes eneste navne i dag er de grønlandske.
Jeg har hørt argumentet, at de danske navne for de grønlandske byer ikke er anderledes, end når engelsksprogede medier kalder København for Copenhagen eller Helsingør for Elsinore. Men det er der jo ikke tradition for på dansk, når det gælder andre landes byer. Vi kalder London for London, New York for New York og Helsinki for Helsinki, ikke Helsingfors, som svenskerne gør.
Man kan sammenligne det med, hvis de danske medier kaldte Sankt Petersborg for Leningrad eller for Sankt Petersborg (Leningrad). Nej, vel? Og byen skiftede navn i 1991, blot fem år før de grønlandske byer.
Med dette en opfordring til de danske medier om at erklære overgangsperioden for de grønlandske bynavne forbi. Og hvis jer radio- og tv-folk derude får sved på panden over at skulle udtale de grønlandske navne, så står jeg gerne til rådighed for lidt udtalevejledning.
I øvrigt fik Landstinget og Landsstyret også nye navne ved Selvstyrets indførelse i 2009 og hedder i dag (både på dansk og grønlandsk) Inatsisartut og Naalakkersuisut. Men den kan vi tage igen om 13 år.
– Martine Lind Krebs, journalist, KNR/Grønlands Radio (Danmarksredaktionen)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Denne 'skideballe' til de danske mediefolk er selvmodsigende, men indholdet er typisk for den grønlandske presse.
Første selvmodsigelse: 'Sankt Petersborg for Leningrad':
Sankt Petersborg er et nyt dansk navn for Leningrad. På russisk hedder byen 'Санкт-Петербург', lige som Julianehåb på grønlandsk hedder 'Qaqortoq'. Men da de færreste dansksprogede kan udtale de to bynavne, så det kan forstås af andre dansksprogede, så bruger man naturligvis enten danske navne i det omfang, de er almindeligt kendte ('Julianehåb'), eller man bruger en fordanskning ('Sankt Petersborg').
Et sprog er et middel til at gøre sig bedst muligt forståelig overfor andre mennesker. Det er bedrøveligt, at man skal indskærpe det overfor en journalist.
Med hensyn til 'Inatsisartut' og 'Naalakkersuisut', så vedtog man i Grønland ved Selvstyrets indførelse, at de to ord på dansk skulle erstatte de de danske ord 'Landsting' og 'landsstyre'. Det kan man jo godt beslutte, men man skal ikke forvente, at beslutningen bliver respekteret.
På dansk hedder det regeringen, når man taler om den fælles regering for Rigsfællesskabet. Der er ingen, der hverken forventer eller kræver, at det ord også skal bruges på andre sprog, som for eksempel grønlandsk. Det sker da heller ikke. Her er en stump tekst på dansk, som den er udformet på grønlandsk:
'Danskit naalakkersuisui Namminersorlutik Oqartussat peqatigalugit ullumikkut 14. juni ...".
Det er en oversættelse af:
'Regeringen har sammen med Grønlands Selvstyre i dag den 14. juni ...'.
Ligesom ingen med den faglige fornuft i behold ville bruge ordet 'naalakkersuisut' i den dansk tekst rettet mod dansksprogede læsere, så vil man forventeligt heller ikke bruge ordet 'regering' i en grønlandsk tekst rettet mod grønlandsksprogede.
I denne sammenhæng er det i øvrigt interessant at hæfte sig ved det første ord i den grønlandske oversættelse 'Danskit'. Det er et låneord fra dansk, som her bruges i stedet for det grønlandske ord 'qallunaat'. Ud over unødvendig brug at et fremmedord i forhold grønlandsk, så er det en forkert oversættelse. Der skulle have stået 'Naalagaaffeqatigiinnerit', som er det grønlandske ord for 'Rigsfællesskabets'.
I Grønland har journalistikken ændret sig fra at være informerende til at være nationalreligiøs.
De nyeste vers i "Den lille Røde" for grønlandske journalister er udskiftningen på dansk af Vestgrønland, Nordgrønland, Sydgrønland og Østgrønland. Det skrives nu som 'Qeqqa', 'Avannaa', Kujataa' og 'Tunu'.
Oversat til dansk betyder det 'I midten', 'Hen til højre langs kysten', 'Hen til venstre langs kysten' og 'På bagsiden'. Det er politisk korrekt, men geografisk uforståeligt :-)
Med venlig hilsen Anders Nilsson
redaktør
www.kamikposten.dk