Freelancer Ida Sejlund vandt annonce i Journalisten for sit firma 'Another Day At The Office'.
Det seneste DJ-startkursus for grafiske designere blev afsluttet med en konkurrence i at præsentere sig selv og sine kompetencer. Præmien var en freelance-annonce i Journalisten.
Vinder blev Ida Sejlund, der i marts startede sit firma 'Another Day At The Office'. Hun fortæller, at hun brugte fotografen Jamel Sundoo til annoncen, der spiller på en kaotisk dag på kontoret.
»Med det firmanavn – Another Day At The Office – var det nødt til at være lidt ekstremt. Jeg håber da, at det vil tiltrække kunder,« siger Ida Sejlund til journalisten.dk.
»Jeg har haft forretning siden marts, men har arbejdet freelance i flere år. Fordi jeg er opstarter, er det rigtig vigtigt at få kunder. Selve arbejdet holder jeg meget af. Jeg synes, det er vigtigt at få en tæt, personlig kontakt med mine kunder. På firmaplan er jeg selvfølgelig nødt til at sikre, at jeg også kan betale husleje i næste måned,« siger Ida Sejlund.
Annoncen bliver bragt i september-nummeret af Journalisten.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Sejlund.
Tillykke med det. Det har du fortjent.
Tak for hjælp med vores ny design. Du har virkelig forstået at ramme tonen i vores firma: Moderne, retro og tidløst. Du får megen ros fra alle der ser vores ny folder. Hvis nogen ønsker at se den kan I bare maile på info@egedamsnedkeri.dk, så sender jeg et eksemplar. Varmeste anbefalinger herfra.
Kai Petersen, snedkermester