KAMPVALG. Journalisten har interviewet alle 16 kandidater til DJ's øverste ledelse, hovedbestyrelsen. Du kan læse interviews med de 15 andre kandidater, samt kandidaterne til formands- og næstformandsposten, på Journalistens kandidat-kort her.

Her kan du læse vores interview med:

Villy Dall. Sidder i HB. Journalist, Thisted Dagblad.

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de andre kandidater?

»Jeg har primært arbejdet med medie- og kommunikationspolitik som formand for det udvalg i HB. Jeg har også arbejdet meget med efteruddannelse. I øvrigt har jeg en baggrund i den traditionelle provinspresse – jeg skriver avis og laver tv. Og så forsøger jeg hele tiden at bygge bro til andre dele af faget, for mange kolleger kommer hele tiden til at lave noget andet.«

»Det er også en mærkesag for mig, at jeg aldrig er bleg for at tage en sag op, hvis et medlem henvender sig, uanset om jeg er enig eller uenig. Jeg mener, vi på samme måde som andre politikere har det som opgave at tage sager op for medlemmerne.«

Hvad mener du om fusionen med KS?

»Jeg mener helt grundlæggende, at det er den mulighed, vi får for at fusionere med et andet forbund. Derfor har jeg de seneste to år kæmpet for, at denne fusion kom i stand. Vi deler A-kasse, men der har ikke været sammenhæng mellem beskæftigelsespolitikken i DJ og KS. Vi har talt sammen, men ikke i det daglige arbejde. Jeg tror også, en fusion kan give besparelser, og hvis vi kan spare en medarbejder eller to, skal de penge bruges på beskæftigelsesområdet.«

Hvor mener du, de konkret skal bruges?

»Jeg mener, vi har brug for flere socialrådgiver-timer. Jeg ved, at ledelsen siger, vi har nok, men jeg hører fra de almindelige medlemmer et påtrængende behov. Det er nemmere at tale med en socialrådgiver end en faglig konsulent. Socialrådgiveren kan hjælpe dig med det sprog og de begreber, der er i A-kasseloven, hvis du pludselig bliver arbejdsløs.«

Har I gjort nok for at sikre, at de klassiske journalister føler sig hjemme i DJ?

»Nej, det har vi jo ikke. Man kan være fræk og spørge, hvor de ellers vil gå hen? Men man kan også spørge, om ikke vi kan lave et forum for journalisterne i DJ. Det har vi talt om mange gange, og det har været nævnt, om de skal have en specialgruppe. Men det er der nogle problemer i. Jeg mener, der skal skabes en slags fællesskab om de ting, der især interesserer klassiske journalister – fx presseetik. Og så skal vi have et tilsvarende fællesskab for kommunikatørerne, hvor de fx kan diskutere etik.«

Hvorfor har DJ ikke gjort det godt nok for journalisterne?

»Vi burde have fundet en løsning noget før. Nu kan man sige, at debatten om åbenhed og etik har været holdt i live alligevel, fordi de seneste to regeringer har præsenteret offentlighedslove, og nu skal de presseetiske regler fornyes. Men vi skal have et forum til den slags diskussioner i DJ.«

Kan man være chef – forstået som, at man kan hyre og fyre – og samtidig være medlem af DJ?

»Nej, det mener jeg ikke. Så ville vi have en presseforening, ikke en fagforening. Jeg kender godt grænsetilfældene – fx når chefen ikke kan være medlem, men souschefen kan. Eller når en redaktionssekretær er medlem, selv om han forhandler med freelancere, hvad de skal have i løn. Men formelt set er det chefen, der ansætter og fyrer, og der må grænsen gå for mig.«

Hvad med freelancere, der den ene dag hyrer en kollega og den anden dag er hyret af en kollega. Kan de være medlemmer?

»Ja, men de skal ikke ansætte hinanden. De skal indgå samarbejdsaftaler.«

Har DJ gjort det godt nok for freelancerne?

»Det er svært at svare på, men der har i hvert fald været fokus på freelancernes forhold. Men vi har ikke overbevist politikerne om, hvordan det nye arbejdsmarked ser ud – at der både er selvstændige erhvervsdrivende og rent ansatte og en masse mellemformer blandt freelancere. Det er et problem, men ministeren forstår det ikke.«

Hvad er en fagforenings vigtigste opgave i dag?

»At sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og arbejdsvilkår. Men DJ er meget mere end en fagforening. Vi er også en interesseforening for vores medlemmer, og vi er en faglig identiet. Derfor spiller vi også en rolle i samfundet, fx som høringspart i forhold til lovgivning.«