search

Kandidaterne: Mogens Blicher Bjerregård

Der er ingen modkandidater til formandsposten i DJ. Mogens Blicher Bjerregård stiller op igen efter 14 år på posten. Han mener, journalister skal lære at skabe deres eget job, og så erkender han, at DJ fejlede med offentlighedsloven

Der er kampvalg til DJ's hovedbestyrelse – men i skrivende stund er der ingen modkandidater til hverken formands- eller næstformandsposten.

Det skal dog ikke afholde Journalisten fra at interviewe de to kandidater, der begge genopstiller. Her er vores interview med formand Mogens Blicher Bjerregård.

Du kan i øvrigt læse interviews med de 16 kandidater til hovedbestyrelsen på Journalistens kandidat-kort her og med næstformand Lars Werge her.

Mogens Blicher Bjerregård, genopstiller som formand. Har siddet på posten siden 1999.

Hvorfor skal man stemme på dig som formand?

»DJ er lige nu i en kolossal udvikling, som jeg gerne vil være med til at fortsætte. De faglige organisationer er under forvandling, og det er vigtigt, at vi kan agere i et nyt og helt anderledes arbejdsmarked. Jeg vil også gerne føre de strategier ud i livet, vi har arbejdet med de seneste år.”

For eksempel hvilke?

»Freelancestrategien – som ikke kun handler om freelancere, men alle medlemmer. Vi indfører begrebet ”skab dit eget job”. Jeg tror, vi skal vænne os til at tænke på en anden måde på arbejdsmarkedet. Freelancere kan skabe deres egne jobs, og de fastansatte kan også være med til at få ideer, skabe nye tiltag i virksomheden, som giver flere jobs.«

Hvordan kan man helt konkret skabe sit eget job – fx hvis man sidder på en lokalavis?

»Jeg skal ikke kunne sige, hvordan man konkret kan gøre det hvert sted. Men vi har mange dygtige medlemmer, som jeg vil opfordre til at se på mulighederne. Kan dit medie indgå nye partnerskaber, er der nye måder at tjene penge på?«

Men hvad kunne det være for nye måder?

»Det kan fx være et nyt produkt fra medievirksomheden. Det er jo ikke sådan, at alle skal rende rundt og opfinde nye produkter hver dag, de skal også producere deres avis eller tv. Men det handler om at styrke den måde at tænke på.«

Hvorfor stiller du op igen – er 14 år som formand ikke nok?

»Jeg synes, der er rigtig meget udviklingsarbejde foran os, som jeg gerne vil være med til at drive DJ igennem. Jeg er klar til at fortsætte, så DJ kan blive endnu stærkere, og så medlemmerne får endnu mere for deres kontingentpenge.«

Apropos kontingent, vil du arbejde for, at kontingentet heller ikke stiger i din næste periode?

»Ja, det bliver ikke med mig som formand.«

Har du begået fejl, eller er der noget, du fortryder i din tid som formand?

»Det er altid svært at svare på. Men nej, jeg vil hellere se på nogle af de ting, jeg synes er gået godt.«

Det var også mit næste spørgsmål. Hvad synes du er lykkedes?

»Hele arbejdet med mediestøtten er fx noget, der har taget meget lang tid, men hvor vi er nået til et fantastisk resultat. Det er på høje tid, der sker noget, og nu får vi en støtte, der er målrettet journalistisk produktion, som DJ anbefalede.«

»Jeg er også rigtig glad for det, der er sket på efteruddannelse. Vi har fået det ind i DR-systemet for en del år siden. Og DJ kæmper for, at den enkelte kan tage mere uddannelse. Branchen flytter sig, men det arbejde tager år. Jeg har også været lidt i modvind, fordi jeg har sagt, at vores uddannelsesniveau skal løftes. Men det mener jeg stadig.«

Helt konkret fik du fx hug, da du foreslog, at praktiktiden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal skæres fra 18 til 12 måneder. Mener du stadig det?

»Ja. Jeg synes i hvert fald, man skal se på behovet. Jeg tror, man kan klare praktikken på 12 måneder og så bruge den ekstra tid på mere fordybelse og indhold. Men diskussionen bliver skarp, når vi får kontrasten mellem, om vi skal have en håndværksuddannelse eller en akademisk uddannelse. Jeg tror, vi skal passe på med at sige enten-eller. Jeg er meget optaget af at sikre håndværksdelen, men den styrke kan vi sagtens beholde, samtidig med at vi hæver niveauet på studiet. Husk på, at når journalister kommer ud i dag, skal de konkurrere med en masse akademikere.«

Er det kun på DMJX, du savner et niveauløft?

»Nej, jeg tror vi, skal se på alle tre uddannelser. Jeg vil ikke gøre mig klogere, end jeg er, men jeg siger bare, at det er klogt for en uddannelsesinstitution hele tiden at sørge for at være på omgangshøjde med verden omkring. For en journalistuddannelse er det også vigtigt at være på niveau med de kilder, de studerende skal ud og interviewe bagefter.«

Hvorfor er mediestøtten god set med DJ-briller?

»Der er nogle gode takter, og støtten følger nogle af de tanker, DJ har haft. Der er samtidig sket besparelser andre steder, fx med ændringer i lønsumsreglerne – men hvis vi ser på mediestøtten isoleret, er der sket et vigtigt retningsskift. Vi støtter ikke distribution, men indhold nu. Forestil dig, at vi bevarede distributionsstøtten – hvad ville der ske, hvis aviserne bliver ved at falde i oplag? Vi får en demokratistøtte, som er uafhængig af, hvor mange aviser der bliver solgt.«

Foreningen af netjournalister DONA mener, at der burde være flere penge til nye digitale medier. Er du enig i, at der bør flyttes flere penge fra de traditionelle medier til de digitale?

»Der er en særlig pulje til de digitale medier, og den traditionelle pulje kan også gå til dem, hvis de lever op til kriterierne. Jeg havde gerne set, at vi gav flere penge til mediestøtte – fx ved at internationale spillere som Google og Facebook betaler for, at de hiver penge ud af det danske reklamemarked uden at bidrage med noget.«

Men er du enig i, at der burde være færre penge i den større pulje og flere i de små puljer, som er rettet mod fx digitale medier?

»Nej, det er jeg ikke. Det er en balancegang, og vi skal ikke skolde de medier, der findes i dag. Det er ikke så enkelt.«

Der er også lagt op til, at gratisaviser mister ret mange penge. Hvad mener du om det?

»Det gør de kun, hvis de ikke laver nok egenproduktion. Støtten er lagt an efter journalistikken. Gratismedier har præcis de samme muligheder som alle andre.«

Så det er fair nok, at gratisaviserne får markant færre penge end i dag, hvis ikke de omlægger produktionen?

»Ja, for vi støtter indhold. Det er hele ideen med demokratistøtte.«

Hvad mener du om fusionsplanerne med KS?

»Vi kan for alvor blive den organisation, der samler kommunikatørerne. I dag er de organiserede mange forskellige steder. Vi skylder vores kommunikationsmedlemmer at være et stærkt forbund for dem, og fusionen kan gøre os til den markant største spiller på deres område.«

»Vi skal også huske på, at vi har rigtig mange medlemmer, der pendler mellem journalistik og kommunikation. Hvis vi skal hjælpe dem, uanset hvor de er, skal vi også være stærke på kommunikationsområdet.«

De klassiske journalister kommer til at fylde mindre i forbundet med fusionen. Har DJ gjort nok for at sikre, at de føler sig hjemme i DJ?

»Der er ingen grund til ikke at føle sig hjemme i DJ, uanset hvilken profession man har inden for vores område. Det er klart, at det gør indtryk på mig, og vi skal tage den slags udtalelser alvorligt. Vi er en organisation, der er bygget af mange grupper, og jeg tror alligevel, de enkelte føler sig rigtig godt hjemme i DJ. Men det er rigtig vigtigt, at vi arbejder med de professionelle fagligheder for alle, og derfor er det afgørende, at fx specialgrupperne findes.«

Mener du, at det er en god ide med en specialgruppe for journalister?

»Jeg ved ikke, om det skal være en specialgruppe, for hvem skal så være med? Mange journalister har medarbejderforeninger og er i andre specialgrupper. Jeg tror ikke, det er så enkelt. Måske skal man danne et forum i stedet.«

Hvad er forskellen på et forum og en specialgruppe?

»Specialgruppen er en organisation, hvor du er medlem og vælger delegerede. Jeg kan ikke forestille mig, at Ekstra Bladets eller Nordjyskes medarbejderforening ikke selv vil vælge deres delegerede, men overlade det til en ny specialgruppe. Derfor tror jeg, det skal være et netværk eller et forum.«

Mener du, DJ har gjort nok for at gyde olie på vandene i konflikten mellem kommunikatører og journalister?

»Der vil altid være diskussioner mellem kommunikationsfolk og journalister. Det er faktisk interessant, at der har været meget få juridiske konflikter mellem medlemmer i de to grupper, jeg kan i nyere tid kun huske én. Hvis vi har medlemskonflikter, er det mere to medlemmer i samme faggruppe. Jeg synes, det viser, at der ikke er et stort problem.«

Det handler måske ikke så meget om juridiske konflikter mellem to medlemmer via forbundet, men om sammenstød i det daglige arbejde. Kan du forstå bekymringen for, om DJ kan rumme de to fagligheder?

»Vi skal tage diskussionerne seriøst, men det er vigtigt at huske, at journalister og kommunikatører i stigende omfang har et fælles arbejdsmarked, og derfor giver det god mening, at de er i samme organisation. Vi arbejder stadig for åbenhed, pressefrihed og redaktionel frihed. Jeg har i den seneste periode arbejdet intenst med mediestøtte, etik og troværdigheden omkring Pressenævnet. Vi har også arbejdet for mest mulig åbenhed i offentlighedsloven. Jeg kan ikke se, at der er noget i vores arbejde, der kompromitterer, at vi har plads til de to fagligheder.«

Har DJ været god nok til at håndtere arbejdet med offentlighedsloven – hvis vi kigger helt fra den var i Offentlighedskommissionen og indtil nu? Du har jo været formand i hele den periode.

»Ja, og der er ingen tvivl om, at vi tog fejl dengang. Jeg var overbevist om, at der var sammenhæng mellem paragraf 24 om ministerbetjening og den åbenhed, der var brug for. Men det viste sig, da vi ved en høring fik konkrete eksempler, at det ikke holdt. Det er på baggrund af de meget konkrete eksempler, at vi nu siger, at udgangspunktet ikke holder. Jeg synes også, paragraf 27 har fået alt for lidt opmærksomhed. Den har vi fra dag 1 været ekstremt optagede af at få væk.«

Kunne du som formand have gjort noget anderledes i den proces?

»Det kan man altid sige, når man ser i bakspejlet. Men vi lyttede til de eksperter, der var.«

Kan man være chef – forstået som, at man kan hyre og fyre – og samtidig være medlem af DJ?

»Vi er nødt til at se på, hvordan arbejdsmarkedet hænger sammen i dag. Det er ikke så enkelt mere, om du kan hyre eller fyre. Hvis du er freelancer, kan du godt i en periode være i en chefrolle. Det handler ikke om, at vi skal optage chefredaktører som medlemmer, men vi skal anerkende, at det er meget svært at dele op, om du er arbejdsgiver eller lønmodtager. Jeg er ikke så nervøs for at optage medlemmer, som nogle i en periode måske opfatter som chefer.«

Så grænsen går for dig, hvis man har titel af chefredaktør?

»Hvis man er ansat til at hyre og fyre, og man er øverste chef på en større arbejdsplads, så skal man ikke være med i DJ. Men det er ikke dem, vi taler om her.«

Hvis man er mellemleder, som ikke har sidste ord i forhold til at hyre og fyre, kan man så godt være medlem?

»Ja sagtens, det er helt oplagt.«

Hvad så, hvis man er chef og ikke kan hyre og fyre fastansatte – men man har et freelancebudget, der svarer til to årsværk. Så hyrer og fyrer man jo freelancere. Kan man være medlem?

»Ja, det er ikke noget problem. Hvis vi skal sætte overliggeren så lavt, bliver vi et meget lille forbund. Vi skal vænne os til, at det ikke er et industrisamfund, vi lever i. Men det er, som om mange fagforeninger stadig lever i tankegangen fra den tid. Det skal vi væk fra.«

Hvordan adskiller DJ sig fra de fagforeninger, der tænker, som om vi var et industrisamfund?

»Se på den måde, vi tænker freelancere og selvstændige. Vi har cirka 3000 af de medlemmer. På kommunikationsområdet har vi også mange medlemmer med helt andre ansættelsesvilkår end de klassiske. Vi har også fået sat vores fingeraftryk i vores hovedorganisation AC, som i dag fører vores politik, når der bliver talt iværksættere og freelancere. Det er jeg stolt over.«

Hvad er formålet med DJ: Skal vi fokusere på overenskomster, eller skal vi være en interesseorganisation i bred forstand?

»Vi er begge dele. Selvfølgelig skal vi lave aftaler, hvor vi kan slippe af sted med det, men lige siden DJ blev stiftet i 1961, har det været en helt central del af arbejdet at kæmpe for ytringsfrihed og pressefrihed. Det betyder meget for medlemmerne. Vi skal påvirke uddannelserne, vi skal være med, når der skrives nye vejledende regler for god presseskik.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen