KAMPVALG. Journalisten har interviewet alle 16 kandidater til DJ's øverste ledelse, hovedbestyrelsen. Du kan læse interviews med de 15 andre kandidater, samt kandidaterne til formands- og næstformandsposten, på Journalistens kandidat-kort her.

Her kan du læse vores interview med:

Lotte Ann Dahlmann. Sidder i HB. Freelancejournalist og kommunikationskonsulent.

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de andre kandidater?

»Jeg tror, jeg kommer med en skæv vinkel på forbundet, men også på vores fag. Jeg har arbejdet i udlandet og med udenlandske forhold i mange år, fx i IMS og FN. Når man arbejder med journalistik uden for Danmark og kommer hjem, så finder man ud af, at vi faktisk har det meget godt på mange punkter. Men også at vi er utroligt udfordrede på andre, netop fordi vi har det så godt.«

»Vi skal ikke tage noget for givet, men fx insistere på, at vi kan gøre det journalistiske arbejde godt nok, selv om vi kommer ind i hamsterhjulet. Vi skal sørge for ordentlige arbejdsvilkår. Det er også vigtigt at holde fast i vores værdier. Jeg har været med til at forny de presseetiske regler, og vi skal have lagt en bundlinje med kommunikationsetiske regler. Vi skal nedfælde det, vi alle sammen måske ved, for dem, der er i tvivl – men også for dem, der har brug for en løftestang.«

Har du et konkret eksempel på, at værdierne skrider?

»Ja, den måde, vi bliver presset i vores arbejde i dag, er med til, at vi er nødt til at gå på kompromis. Det skyldes ikke ond vilje, men uanset årsagen skal vi aldrig gå med til det, fordi vi underminerer os selv. Det ender med, at man kan sætte enhver til at lave vores arbejde. Hvis ikke vi holder fanen højt, hvem skal så?«

Men hvis forholdene er blevet så dårlige, skyldes det så ikke, at DJ ikke har gjort det godt nok?

»Jo, det kan du sige. Men jeg tror, forbundet har gjort, hvad det kan. Branchen er under hårdt pres, og der er sket et voldsomt produktionspres. Der var ikke måltal for, hvor mange artikler man skulle skrive på en uge eller en dag, da jeg blev journalist i 90'erne. Det er almindeligt på mange arbejdspladser i dag. Vi er puttet i en pølsemaskine, hvor vi måske glemmer værdierne bag. Forbundets opgave er at holde fast i ordentlige arbejdsvilkår, men vi er også nødt til at stå fast hver enkelt af os og sige, hvad der er under vores professionelle værdighed.«

Har du andre mærkesager?

»Jeg synes også, DJ’s globaliseringsstrategi er vigtig. Forbundet skal være med i vækstfremmende initiativer i udlandet. I Bangladesh har jeg mødt dygtige folk, som arbejder til en femtedel af vores løn. Vi kan ikke konkurrere på prisen, og det skal vi heller ikke. Men jeg mener, at vi har en masse andet at byde på, som også er interessant i udlandet. Vi er kendte for vores gode pressefotografer, grafisk design osv. Det skal vi forsøge at sælge på nogle af de nye markeder.«

Så du mener, DJ skal forsøge at indtage noget af udlandet?

»Ja. Vi har ingen tradition for det, men jeg mener, vi har meget at byde på, og jeg tror ikke, vi skal være bange for at gå den vej for at finde nye opgaver.«

Hvad skal DJ så helt konkret gøre?

»DJ skal bane vejen for, at medlemmerne kan deltage i de vækstfremmende initiativer i udlandet, som fx Udenrigsministeriet arrangerer. Hvis små håndværksvirksomheder kan være med, hvorfor kan vi så ikke? Det ligger sådan set på den flade hånd.«

Hvad mener du om fusionen med KS?

»Den går jeg ind for. Jeg er journalistuddannet, men arbejder både med journalistik og kommunikation, så jeg konkurrerer med de her folk om opgaver. Jeg vil hellere være organiseret sammen med dem, så vi kan slå en prop i bunden af det, vi tager for vores arbejde. Der sker en voldsom underbydning, og derfor er det i alles interesse at stå sammen.«

Kan du forstå den bekymring fra klassiske journalister, at de nu fylder relativt mindre i DJ?

»Jeg forstår den godt, men modtageren er forkert. Traditionelle journalister er jo trængte på alle fronter, der er færre ledige jobs, og det betyder, at flere og flere søger andre veje. Både af lyst og nød. Den fleksibilitet skal vi ikke begræde, men glæde os over. Jeg oplever, at forbundet er meget optaget af de klassiske dyder og det, vi alle brænder for – fx undersøgende journalistik – med foredrag og aktiviteter. Det fylder meget – og det er positivt ment. Jeg ser mere bekymringen som symptom på et andet problem.«

Er det en god ide, at de klassiske journalister får deres egen specialgruppe?

»I forbundets nuværende form synes jeg, det er en udmærket ide. Jeg rækker bare en lille finger i vejret og siger, at jeg håber at få lov til at komme til nogle af deres arrangementer. Jeg er også journalist, selv om jeg ikke kun laver traditionel journalistik. Og jeg vil da overveje at melde mig ind. Jeg håber ikke, det skal være en lukket klub, for fx diskussioner om etik er noget, alle bør interessere sig for. Hvis vi bliver for fraktionerede som forbund, ryger solidariteten.«

Kan man være chef – forstået som, at man kan hyre og fyre – og samtidig være medlem af DJ?

»Det er et utroligt svært spørgsmål. Der har været tradition for, at hvis man er chef på en journalistisk arbejdsplads, ryger man ud. Men hvad så, hvis du er en freelancer, der hyrer en anden freelancer? Her skal vi finde en løsning, så det kan lade sig gøre at samarbejde, uden at du skal ud den ene uge og ind igen den næste. I forhold til den klassiske diskussion kan jeg godt sætte mig ind i, at man kan identificere sig med andre journalister, selv om man må hyre og fyre.«

Men er du enig i det grundlæggende princip, at hvis en chef kan hyre og fyre, så ryger hun ud?

»Jeg er ikke så firkantet. Vi skal se på, om vi kan løse det på en praktisk måde, for branchefællesskabet er rigtig vigtigt. Jeg ville have svært ved at se mig selv i Lederne, for jeg ville mangle den faglige sparring.«

Har DJ gjort det godt nok for freelancerne?

»Vi har taget første skridt på vejen. Jeg ser for mig, at forbundet de kommende år er virkelig innovativt og hjælper de medlemmer, der har en selvstændig biks. Vi skal slå os sammen, for vi er vant til at være enmands-butikker.«