Der er kampvalg til DJ's hovedbestyrelse – men i skrivende stund er der ingen modkandidater til hverken formands- eller næstformandsposten.

Det skal dog ikke afholde Journalisten fra at interviewe de to kandidater, der begge genopstiller. Her er vores interview med næstformand Lars Werge.

Du kan i øvrigt læse interviews med de 16 kandidater til hovedbestyrelsen på Journalistens kandidat-kort her og med formand Mogens Blicher Bjerregård her.

Lars Werge, genopstiller som næstformand. Har siddet på posten siden 2011.

Hvorfor skal man stemme på dig til næstformand?

»Det skal man, fordi jeg i en ikke så fjern fortid har befundet mig ude i virkeligheden, og jeg har en klar linje ud til medlemmerne. Jeg har været rigtig meget rundt på arbejdspladserne, i foreninger og grupper, siden jeg blev valgt til næstformand.«

Hvad er dine mærkesager?

»Helt overordnet synes jeg, DJ skal rustes til fremtiden ved at afspejle virkeligheden. Jeg ved godt, det lyder lidt paroleagtigt, men vi har haft nogle aftaler og vedtægter, der tager udgangspunkt i en anden virkelighed end den, vi har nu. Vi skal også diskutere med hinanden, hvordan vi påvirker fremtiden. Kan vi fx diskutere, hvad det er, vi har opnået i gode tider, som arbejdsgiverne gerne vil have nu, hvor tiderne er mindre gode? Vi skal ikke gøre det, fordi arbejdsgiverne siger det, men fordi vi kan få andre forbedringer i stedet.«

Mener du, at DJ skal satse mindre på lønstigninger her i krisetider og mere på andre fordele?

»Nej og alligevel ja. Vi skal gøre alt for at få lønstigninger, men vi må være realister. Der er krise, og vi har et arbejdsmarked, der er gået lidt i stå. Vi har set en tilbagegang i realløn. Der er færre fastansatte på nyhedsmedierne.«

»Vores ambition kan jo være, at vi gerne vil opnå nogle ting, fx bedre arbejdsmiljø og efter- eller videreuddannelse, så vi er rustede til virkeligheden. Er jobsikkerhed vigtigere, end at jobbene bliver dyrere? Det er en vurdering, vi laver med den enkelte tillidsmand.«

Hvad mener du om fusionsplanerne med KS?

»Jeg synes, det er nogle rigtig gode planer. Jeg har også været ret meget med til at præge dem, og jeg går klart ind for fusionen.«

Hvorfor?

»Fordi vi sammen kan mere end hver for sig. Vi har i dag allerede mange forskellige fagligheder i DJ, og det giver meget mere styrke end tab af styrke. Vi får bedre gennemslagskraft i forhandlinger og over for politikerne.«

Hvilke faldgruber kan du se ift. fusionen?

»De samme, som mange medlemmer, jeg har talt med de seneste dage, kan se. Vi skal huske identiteten. Mange har haft en anden grund til at melde sig ind i DJ, end at de skal være i en fagforening. Men alene det skridt, vi har taget med fusionen, har sat mere fokus på identitet. Man kan være lidt fræk og sige, at alene det, at vi taler om identiteten, er med til at synliggøre den.«

De klassiske journalister fylder relativt mindre i forbundet med fusionen. Har I gjort nok for at sikre, at journalisterne føler sig hjemme i DJ?

»De føler sig da så meget hjemme, at de er tydelige i stemmeføringen og får sagt de her ting. Mange er mødt op til generalforsamlinger i kredsene i disse uger og har præget debatten på journalisten.dk eller i sociale foraer som Facebook. Det er meget de klassiske journalister, som giver udtryk for overvejelser, tanker og – nogle af dem – bekymringer.«

»Men jeg er ikke så bekymret for dem. Hvis vi bliver 24.000 medlemmer, vil vi stadig hvert år have 4-500 potentielle medlemmer, der bliver uddannet i journalistik. Der er mange, der kommer ind i DJ som uddannede journalister og siden vælger at forlade journalistik og blive fx kommunikationsfolk. Det her handler bare om at få DJ til at afspejle virkeligheden.«

Er det en god ide med en specialgruppe for journalister?

»Ja, og i højere og højere grad. Jeg havde det i mange år sådan, at det ville være overflødigt. Da jeg selv var tillidsrepræsentant på Ekstra Bladet, havde vi en medarbejderforening, der gav medarbejderne den faglige identitet i det daglige. Men jeg anerkender, at der er sket noget rundt omkring, og mange arbejder på tværs af arbejdspladser og uden for kredsregi.«

Har DJ gjort nok for at gyde olie på vandene i den konflikt, der har været mellem kommunikatører og journalister?

»Jeg er nogle gange i tvivl om, hvordan man gyder olie på vandene i sådan en konflikt, når man sidder her i toppen af DJ. Ved at tale om det eller ikke tale om det? Man kan også fremhæve et problem, der ikke er så stort, ved at tale om det hele tiden.«

»Jeg er sikker på, nogle journalister oplever et modsætningsforhold til kommunikationsfolk, der gerne vil sætte en dagsorden – fx som spydspids for direktøren eller ministeren. Jeg tror også, de samme journalister nogle gange vil opleve et ”medsætningsforhold”, når de taler med kommunikatører. Der har været en tendens til, at journalister tror, at hvis ikke de kan få fat i en minister direkte, er det ikke godt nok. Men man må indse, at ministre, borgmestre og DSB-direktører ikke kun sidder med mobilen og venter på, at journalister ringer.«

»Jeg tror, rigtig mange medlemmer ikke oplever et modsætningsforhold. Mange kommunikationsfolk arbejder med nogle helt andre ting, fx ekstern kommunikation som produktbeskrivelser eller pressemeddelelser eller intern kommunikation, hvor de overhovedet ikke er i berøring med journalister.«

Synes du, DJ har været gode nok til at håndtere offentlighedsloven – fra kommissionsarbejdet og frem til i dag?

»Jeg har ændret holdning, og det har en række andre også. Det må betragtes som godt, at vi som politisk organisation også lytter til vores græsrødder. Vi sidder jo nu og ville ønske, at politikerne også ville lytte til det pres, der kommer fra græsrødder som os. For mit eget vedkommende har jeg lært, at næste gang der opstår en lignende situation – måske med et andet lovkompleks – vil jeg være mere varsom med at udtrykke en skråsikker holdning fra start.«

Kan man være chef – forstået som, at man kan hyre og fyre – og samtidig være medlem af DJ?

»Ikke hvis man er på en klassisk arbejdsplads. Det er lidt mere komplekst, hvis man er selvstændig. Så kan man have en opgave, der ikke kan løses alene. Fx kan man have brug for en professionel fotograf. Er man så ude i at hyre og fyre?«

»Jeg synes, vi skal se på det med lidt mere moderne øjne. Hvis vi siger, at vi skal leve op til åndens bogstav fra vedtægterne 100 procent, så kan mange ikke være medlemmer. Jeg synes ikke, medlemmer skal lave den ene eller den anden virksomhedskonstruktion for vedtægternes skyld. Så hellere tilpasse vedtægterne til virkeligheden.«

Da du netop var blevet næstformand i maj 2011, udtalte du dig om et medlem – Abelone Glahn – som er selvstændig og ansætter kolleger til projekter. Du sagde: »Jeg har ikke noget imod Abelone, men jeg mener helt grundlæggende, at DJ er en lønmodtagerorganisation, hvor der ikke er plads til arbejdsgiverne.«

Mener du i dag, at selvstændige, der ansætter andre medlemmer, kan være medlemmer af DJ?

»Jeg mener faktisk, man bør kunne være medlem. Hvis du kigger på vedtægterne, kan man jo ikke. Men det er en fasttømret og historisk tungt betinget regel. Vedtægten svarer ikke til virkeligheden i dag. Men vi er en lønmodtagerorganisation, og jeg vil heller ikke have, at alle mulige chefer kan melde sig ind.«

Det lyder, som om du har skiftet mening. Er du blevet klogere på det her spørgsmål om chefer?

»Ja, der er helt klart kommet flere nuancer på. Mit vidensniveau om, hvordan DJ’s organisation fungerer, er væsentligt bedre i dag. Udfordringen skal stadig være, at jeg ikke bliver en del af ”maskinen DJ”, men stadig kan se tingene fra medlemmernes synspunkt, ikke Gl. Strands. Det har været en spændende øvelse, jeg har bokset lidt med.«

Hvad betyder det, at du ikke må blive en del af ”maskinen” sådan helt konkret?

»Jeg skal være god til at lytte til tendenser hos de forskellige grupper. Vi skal ikke sidde og sige ”DJ vil det her, fordi det er nemmest som organisation”, men fordi det afspejler medlemmernes virkelighed. Jeg skal døje med, at nogle medlemmer derude ikke synes, jeg er den fornyelse, de havde regnet med. Jeg skal lytte til, at folk ikke synes, jeg har gjort nok eller lyttet nok. Omvendt er jeg nødt til at overbevise mig selv om, at jeg ikke kan få 16.000 medlemmer til at klappe i takt. Det er en balance – jeg skal lytte, men også beslutte.«

»Det er et godt eksempel med cheferne. Hvis jeg kun lyttede til dem, jeg er blandt – tillidsrepræsentanter og arbejdspladser med en stærk tradition for store og flotte overenskomster – var det nemt at sige ”fandeme nej, cheferne skal ikke ind i DJ”. Så min holdning er udtryk for, at jeg også har lyttet til andre medlemmer og set på, hvad status reelt er i DJ i dag.«

Du taler om at tilpasse vedtægterne til virkeligheden. Men debatten er jo ikke ny, hvorfor har I ikke løst det for længst?

»Det handler også om den virkelighed, vi er i. Medlemssammensætningen har forandret sig, der er stadig færre på de store overenskomst-arbejdspladser og stadigt flere freelancere. Mange af dem, der havde en opfattelse af, at de fx skulle sidde på Fyens Stiftstidende eller Berlingske de næste 40 år, har måske et fint liv som freelancere i dag. Vi ser tingene anderledes.«

Kunne DJ have gjort mere for at løse den her problematik før?

»Det kunne vi sikkert. Men nu gør vi så noget.«

Et eksempel: En chef, der ikke kan hyre og fyre fastansatte, men har et freelancebudget på to årsværk. Han hyrer og fyrer vel freelancere – kan han være medlem af DJ?

»Det er han jo allerede.«

Men er det rigtigt, at han er det?

»Det er netop det, der har været med til at nuancere mit syn på spørgsmålet. Hvis vi virkelig gik ind i lovens ånd, så skulle vi kigge på rigtig mange og se, om det er rigtigt, at de er medlemmer. Du kan også sidde som redaktionssekretær på et ugeblad eller en avis, og så hyrer du måske også folk og forhandler pris. De er i en forstand budbringere for en arbejdsgiver – men de ansætter og afskediger på vegne af virksomheden.«

»Jeg tror, vi gør DJ stærkere ved ikke at skabe for mange fjendebilleder internt. Det problem kan selvfølgelig løses ved at fjerne dem, vi ikke har lyst til at have med, men vi kan jo også afmontere fjendebilledet.«

Vil kontingentet i DJ fortsat ikke stige med dig som næstformand de næste to år?

»Det synes jeg ikke, det skal. Men det siger jeg med den nuance, at vi taler om det centrale kontingent, og ikke kredsenes eller specialgruppernes. Det ligger uden for min rækkevidde.«

Men det centrale kontingent vil ikke stige?

»Jeg synes ikke, det skal stige. Men når vi nu går ind i en fusionsproces, er det klart, at kontingentet er et emne. Jeg kan se i den seneste udgave af Journalisten, at KS ikke mener, det skal stige. Men jeg kan ikke udelukke, at der sker noget med det. Jeg har ingen ambition om, at det stiger, men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og sige, at det hverken bliver større eller mindre. Hvis alternativet er, at vi skal lukke Journalisten eller fyre konsulenter, så vil jeg overveje at lade kontingentet stige.«

Mener du, mediestøtten er landet godt – set med DJ-briller?

»Det er vel så godt, det kunne blive. Men der er en række elementer, der udhuler mediestøtten. For eksempel ændringer i lønsumsafgiften, samt at man får pligt til at annoncere for tvangsauktioner. Det gør, at især mindre dagblade har det rimelig hårdt. Hvis vi anlægger et syn, der er større end DJ, så tror jeg ikke, vores samfund har godt af, at regionale og lokale dagblade lukker.«

Nogle – fx netjournalisternes forening DONA – mener, at der burde have været flere penge til digitale nye medier. Er du enig i, at der burde flyttes flere penge fra de traditionelle medier til nye medier?

»Det er sjovt, at hele diskussionen om mediestøtten hurtigt kom til at handle om, at man skulle fordele de penge, der nu var. Det er fint, at man giver flere licenskroner til DR og TV 2 Regionerne, men hvorfor pokker ikke sige, at den digitale udvikling skal støttes, uden at det går ud over de koncerner, vi har? Hvis man kan lægge 50 eller 100 mio. kr. ind i licensen, hvorfor så ikke i resten af mediestøtten?«

»Men nej, jeg synes ikke, de traditionelle medier skal aflevere mere, for at de digitale kan få mere. Jeg tror, det vil være et tab for nærdemokratiet i Danmark. Helt banalt vil det også betyde, at hvis flere lokale medier lukker, mister vi flere arbejdspladser. Måske får vi nogle netmedier, der kan begynde at hyre folk, men i min verden er det bedst at gøre begge dele. Der var vores politikere ikke modige nok.«

Der er også lagt op til, at gratisaviserne mister ret mange penge med den nye mediestøtte. Er du enig i, at den fordelingsnøgle, der ligger til grund, er den rigtige?

»Jeg synes, det er rigtig godt, at man skal have journalistisk indhold. Jeg vil helst ikke udtale mig for meget om, hvordan gratismedierne skal drive deres butik, for det kan de sagtens selv. Jeg synes da, det er ærgeligt for dem, men jeg har ikke noget ønske om at bevæge mig dybere ind i den diskussion.«

Har du begået fejl, eller er der noget, du fortryder fra din tid som næstformand?

»Da jeg sagde, at jeg støtter ACTA-aftalen – det er nok det bedste eksempel. Det var en lærestreg for mig. Det nemmeste er bare at tage stilling til tingene, når man bliver spurgt – og når man kommer ind, som jeg gjorde, med klar opbakning, så er der måske også en ”hold op, det er nemt”-fornemmelse i starten. Der er jeg nogle gange stødt på virkeligheden.«

Mener du, at der er brug for et højere niveau på journalist-uddannelserne?

»Ja, jeg mener bestemt godt, vi kan bruge mindre mesterlære og mere teori i uddannelserne. Det er vigtigt at koble det praktiske mere op på indlæring. Vi har haft den struktur med halvandet års praktik på Journalisthøjskolen siden starten af 1970'erne. Det er et kæmpe dilemma, for de studerende synes i høj grad, at praktikken er fed, men de er også billig arbejdskraft. Nogle arbejdspladser har så mange praktikanter, at det ikke handler om at løfte et uddannelsesmæssigt projekt, men om at få løst nogle journalistiske opgaver. Jeg kan fx godt se, at man kunne brække praktiktiden op i stedet for at have det i én blok.«

Hvordan kunne det fx se ud?

»Den nye kommunikationsuddannelse i Aarhus har to praktikforløb – på 3. og 6. semester, et halvt år hver. Nu er de ikke nået til 6. semester endnu, men jeg synes, de erfaringer, man kan trække på der, er interessante. Så er det første praktikforløb koordineret mellem skole og arbejdsplads, og det får du måske mere læring ud af, end hvis du helt og holdent bliver overladt til fx Miki Mistrati i 18 måneder.«