KAMPVALG. Journalisten har interviewet alle 16 kandidater til DJ's øverste ledelse, hovedbestyrelsen. Du kan læse interviews med de 15 andre kandidater, samt kandidaterne til formands- og næstformandsposten, på Journalistens kandidat-kort her.
Her kan du læse vores interview med:
Lars Lindskov. Sidder i HB. Medlem af Forretningsudvalget, formand for Pressefotografforbundet. Freelance pressefotograf.
Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de andre kandidater?
»Jeg synes, freelancestrategien er rigtig spændende. Hvordan får vi den udmøntet? Det er noget, jeg i al beskedenhed synes, jeg har stor indsigt i. Freelancernes vilkår er vigtige for alle. Hvis freelancere underbyder overenskomsterne, så undergraver de fastansattes vilkår.«
Har der været en skæv fordeling af DJ’s indsats over for de to grupper?
»Nej, det mener jeg ikke. Men der har været en tendens til, at der ikke er så stor forståelse for hinandens forhold. Freelancerne har følt, at de kører deres eget løb, og de faste har følt, at freelancerne selv var skyld i deres dårlige forhold. Det skal vi have sat en stopper for, og det vil jeg meget gerne være med til.«
Hvad mener du om fusionen?
»Jeg er grundlæggende positiv og synes helt klart, vi skal arbejde videre med det. Det afhænger meget af, hvad der kommer ud af det. Nu er jeg pga. mit medlemskab af Forretningsudvalget ret godt inde i forhandlingerne, og måske er det derfor, jeg er så positiv. Men jeg har slået på, at alle medlemmer skal kunne se deres egen identitet i det kommende forbund. Jeg tror, at den øvelse, hvor alle faggruppers identitet får et eftersyn, skulle være sket før, og nu er fusionen en god anledning til at kigge på det og hele vores opbygning.«
Hvad skulle vi have kigget på i tide?
»De klassiske journalister har haft lidt svært ved, at fx særlige rådgivere også er med i DJ. De har undret sig over, at der har været specialgrupper for alt andet end journalister. Måske er det på tide, at journalisterne får en selv. Nu har jeg ikke været her, siden Pressefotograferne som de første fusionerede med DJ i 1967, men siden er der kommet mange specialgrupper. Det er, som om alle er specielle, undtagen journalisterne.«
Men har DJ så gjort nok for at holde på identiteten, så forbundet ikke sprækker, selv om det vokser?
»Det synes jeg, vi har. Vi har et meget stærkt brand, og der er ingen tvivl om, at vi står stærkt, både på overenskomster og kontrakter.«
Kan man være chef – forstået som, at man kan hyre og fyre – og samtidig være medlem af DJ?
»Nej. Vi kan vælge, at vi har en gruppe med egne konsulenter, der varetager visse chefers interesser, men jeg synes ikke, vi kan have folk, der har ansatte eller fyreret, med. Til gengæld kan man sagtens som freelancer eller selvstændig indgå samarbejder med hinanden.«
Hvorfor?
»Jeg synes, det bliver noget rod, fx hvis der opstår en konflikt mellem chefen og en ansat. Og ved overenskomstforhandlingerne vil både arbejdsgiver og arbejdstager være repræsenteret af den samme organisation. Det er simpelthen noget rod.«
Hvor går grænsen? Hvis man fx er redaktionssekretær med ansvar for et budget på to årsværk, som man bruger på freelancere – så hyrer og fyrer man vel også?
»Vi har i DJ lagt nogle linjer i forhold til mellemledere, som godt kan være med. Jeg har selv forhandlet på vegne af Pressefotograferne med ledere på fagblade, som var medlemmer. Det var faktisk en fordel, for jeg tror ikke, de var lige så hårde som Dansk Arbejdsgiverforening.«
Men hvis det er en fordel, hvorfor kan vi så ikke have medlemmer, der kan hyre og fyre fastansatte?
»Så er man simpelthen ren arbejdsgiver, og det hænger ikke sammen med at være medlem af en fagforening.«
Har DJ i din tid i HB gjort det godt nok for freelancerne?
»Jeg synes, vi på nogle områder har været for langmodige, men vi gør fantastisk meget for freelancerne. Jeg har selv været freelancer, siden Ruder Konge var knægt.«
Har freelancerne været for dårlige til at stå sammen?
»Når vi kigger på forårets ballade om lønninger på nogle af aviserne, så må man sige ja.«
Hvad kan DJ gøre ved det?
»Det er bl.a. det, freelancestrategien skal være med til at løse. Men det er svært, for vi har et ekstremt presset marked, og solidaritet er ikke et modeord. Det er svært at sige nej til en opgave, hvis du ikke ved, hvor næste måneds husleje skal komme fra. Men det er vigtigt, ellers undergraver vi vores egne overenskomster.«
Hvad er en fagforenings vigtigste opgave i dag?
»Det er den klassiske: At sikre medlemmerne de bedst mulige løn- og arbejdsforhold. Men det skal forstås bredt, for det er også at forholde sig til kvalitet og etik i vores fag.«
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.