KAMPVALG. Journalisten har interviewet alle 16 kandidater til DJ's øverste ledelse, hovedbestyrelsen. Du kan læse interviews med de 15 andre kandidater, samt kandidaterne til formands- og næstformandsposten, på Journalistens kandidat-kort her.

Her kan du læse vores interview med:

Frederik M. Juel. Sidder i HB. Journalist og arbejdsmiljørepræsentant, Berlingske.

Hvad er dine mærkesager, som adskiller dig fra de andre kandidater?

»Jeg mener, vi skal have styrket det faglige indhold i HB og sætte fokus på, at de klassiske journalister kan finde deres ståsted i fremtidens forbund. Som tidligere tillidsmand på Berlingske og journalist på Business ved jeg en masse om økonomi, tal, overenskomster og lokalaftaler. Den viden er jeg god til at kombinere med input fra mine kolleger, og jeg vil være med til at skabe et forbund i tæt kontakt med medlemmerne.«

Alle går vel ind for, at DJ skal være tæt på medlemmerne. Hvad vil du konkret arbejde for?

»Vi skal have lavet en gruppe for journalisterne. Forbundet er vokset gennem de senere år, og det er godt. Vi skal kunne rumme alle slags medlemmer, men det gør også, at forbundet får mere at gabe over og bliver mere fjernt. Derfor skal vi have skabt mere nærhed ved at få dannet en gruppe for journalisterne.«

Har du andre mærkesager?

»Ja, min anden mærkesag er arbejdsmiljø. Det er allerede et fokusområde for forbundet, og vi gør en del for at besøge arbejdspladser og hjælpe til. Men alle kender vagtplaner, der ikke hænger sammen, eller spørgsmålet om, hvordan du får familieliv og arbejde til at hænge sammen.«

Du er selv blevet arbejdsmiljørepræsentant på Berlingske. Hvad har du lært af det?

»Det har lært mig meget, bl.a. at arbejdsmiljørepræsentanten bliver set som niveauet under tillidsmanden. Det er ikke lige så fint. Jeg synes, det er vigtigt med mere samarbejde mellem repræsentanterne og tillidsfolkene, både så arbejdsmiljørepræsentanterne bliver dygtigere og anset som vigtigere.«

Hvad mener du om fusionen med KS?

»Jeg er som udgangspunkt tilhænger af fusionen. Vi får et større og stærkere forbund, som eksterne aktører vil lytte mere til, og vi kan stå styrket over for arbejdsgiverne. En fusion kan også gøre, at vi kan kigge på, om vi betaler det rette kontingent.«

Så du lufter måske muligheden for et lavere kontingent?

»Ja, det skal vi kigge på. Kontingentet er forholdsvis højt i dag, og skattefradraget er jo faldet. Men i forhold til fusionen skal vi også kigge på andet end økonomi. Processen må ikke foregå hen over hovederne på medlemmerne. Det er jo ikke to virksomheder, der fusionerer, og alle skal kunne se sig selv i det nye forbund.«

I forhold til fusionen har DJ så gjort nok for at sikre, at de klassiske journalister føler sig hjemme i DJ?

»Man kan jo spørge, hvad vi egentlig har gjort indtil nu? Jeg mener, det er på tide, at DJ træder til og laver en form for gruppe for journalisterne. Om det skal være en specialforening, ved jeg ikke, men der skal være en gruppe, hvor journalister kan dyrke vores identitet. Ophavsret og etik kan være omdrejningspunkt, men også arbejdsforhold og overenskomster kan være centrale emner på dagsordenen. Det er også vigtigt, at den nye gruppe skaber værdi for nyuddannede og studerende.«

Har DJ i din tid i HB gjort det godt nok for freelancerne?

»Jeg mener, at vi har gjort en del for freelancerne, og vi skal nu diskutere ny freelancestrategi. For mig skal fokus for en sådan strategi være den samme, som vi hele tiden har haft – at der skal være sammenhæng mellem at være fastansat og freelancer. Vi skal huske, at freelancernes vilkår også skal være så gode som muligt, for at sikre at de ikke sænker niveauet for de faste.«

Kan man være chef – der kan hyre og fyre – og samtidig være medlem af DJ?

»Nej, det mener jeg ikke. Vi besluttede for nogle år siden, at mellemledere uden personaleansvar kan være medlemmer. Det bakker jeg op om, men der går grænsen. Vi skal ikke have chefer med personaleansvar med på delegeretmøde.«

Et tænkt eksempel: En fagbladsredaktør, der ikke officielt kan hyre og fyre, men som uofficielt har afgørende indflydelse og i øvrigt hyrer freelancere for et par årsværk. Kan han være medlem?

»Ja, for jeg går ud fra, at hvis der opstår en konflikt mellem ham og en medarbejder, så er det i sidste ende en chef over redaktøren, der træffer beslutningen.«

Kan en freelancer ansætte et andet medlem i fx en måned og stadig være medlem?

»Jeg har intet problem med, at freelancere køber noget af andre eller samarbejder. Men hvis du ansætter andre, så kan du ikke være medlem.«

Men hvor går grænsen?

»Vi skal bevare vores fokus – vi er et forbund, der skal sikre gode løn- og arbejdsvilkår for ansatte og freelancere. Hvis du selv ansætter folk, så bliver du arbejdsgiver, og så er det nogle helt andre ting, du har brug for i dit forbund. Vi skal ikke være et arbejdsgiver- og lønmodtager-forbund.«

Hvad er en fagforening som DJ's vigtigste opgave i dag?

»Vi skal være en klassisk fagforening, der udbreder de bedste vilkår for alle medlemmer. Og i det omfang, det er muligt og medlemmerne har fælles interesser, skal vi også påvirke politikerne på Christiansborg.«

Der har været flere sager – offentlighedslov, dagpengereform, mediestøtte. Har DJ været god nok til at påvirke politikerne?

»Ja, men DJ kan være mere tydelig i at fortælle vores egne medlemmer, hvad vi arbejder for på de fronter. Jeg ved, der bliver gjort et stort stykke arbejde, men det er ikke kommunikeret godt nok til medlemmerne.«

Kan du selv gøre noget ved det problem?

»Det primære ansvar ligger hos forbundsledelsen, fordi det er dem, der arbejder i dybden med lobbyisme. Jeg kan spørge dem, hvordan det går, og fortælle det videre til min medarbejderforening og min kreds.«