Kan webfolk blive for begejstrede ?

For lidt mere end tre år siden blev jeg og en håndfuld andre onlinekommunikatører kritiseret for at være for begejstrede. 
31.01.2010 · 23:29
Kim Elmoses billede
Kim Elmose

For lidt mere end tre år siden blev jeg og en håndfuld andre onlinekommunikatører kritiseret for at være for begejstrede. 

Det skete på en session, som vi holdt på Journalistforbundets Fagfestival - november 2006 . Vi fortalte om alle de nyttige onlineværktøjer og discipliner, som vi mente kunne tilføre journalister og journalistikken yderligere kvalitet, nerve og morskab. 

Det fik pudsigt nok en fremtrædende forsker i medier til at stille følgende spørgsmål: "Hvordan kan det være at sådan nogen som jer, der fortæller om onlinekommunikation, altid er så begejstrede? I minder om vækkelsesprædikanter, når I prædiker om fordelene ved netkommunikation."

Det undrede os godt nok. Tænk, at det skulle være et kritikpunkt at være begejstret over de nyttige værktøjer, der kan gøre ens arbejde nemmere, mere nyttigt og øge kvaliteten af det? Det forstod vi ikke, og det svarede vi forskeren.

Imidlertid har jeg mødt den holdning andre steder - på redaktioner, i kommentarer på min blog og på studiesteder: "Du og ligesindede er lalleglade webnørder, der prædiker ét evangelium: Webevangeliet. I ser kun fordelene - ikke realiteterne for de journalister, der skal arbejde i et presset dagligdag med de værktøjer".

Utålmodighed
Jeg erkender blankt, at jeg og mange ligesindede er utålmodige på journalistikken og kommunikationens vegne, når det drejer sig om at bruge og eksperimentere med de værktøjer, der er myldret frem - blogs, wikier, online foto- og videotjenester, bogmærketjenester, interaktive grafer, Flash etc.

Det er værktøjer, der gør kommunikation nemmere og sjovere - og det jubler vi over vidt og bredt. Her i Journalisten.dks univers har blogkollega Filip Wallberg jublet, Mads Kristensen har jublet og undertegnede har jublet.

Og det støder måske nogen væk.

Hvis en journalister sidder på en travl redaktion med krav om fire - fem onlinenyheder fra vedkommendes hånd på en dag eller en kommunikationskonsulent er placeret i en kommunikationsafdeling med krav om at få direktøren i et større medie flere gange om måneden: ja, så virker min utålmodighed med kommunikatørernes onlineudfoldelser formentligt utidige.

I sprinten mod næste deadline kan det virke uoverskueligt at skulle spekulere over kreativ formidling på flere platforme og dialog med læsere, kunder og brugere. Det bliver opfattet som ekstra-opgaver, som klistres på en i forvejen bred pallette af kommunikationsformer på den enkelte historie.

Det handler - tror jeg  - især om tid. Den er der blevet mindre af for producerende journalister og kommunikatører. 

Sløvhed eller bekymring
Det kan jeg godt sætte mig ind i - modsat et par yngre webkommunikatører, som jeg sad i møde med for nylig. Vi drøftede kurser og workshops til journalister og kommunikationsmedarbejdere. Emner: "Sådan kommer du igang med Twitter" , "Sådan søger researcher du med Twitter og Facebook", "Sådan sætter du en page op i Facebook" . "Sådan optager og uploader du video til nettet". 

"Arj", lød de tos kommentarer. "Dét ved folk sgudda godt." 

Da jeg og en anden mødedeltager, der er erfaren underviser i de nyeste teknologier, bedyrede, at det gjorde mange kommunikatører ikke, spruttede de to webkommunikatører:

"Jamen, hvor er journalisternes nysgerrighed. Lysten til at prøve noget nyt - også fagligt. Det er så basale færdigheder i 2010. Hvorfor kan de ikke se det ?", lød det fra dem.

Ja, hvorfor prøver flere journalister og kommunikatører ikke fagre nye webverden? 

Jeg for min del svarede, at ja, journalister og kommunikationsfolk er konservative og umiddelbare lunkne ved forandring ( som de fleste andre faggrupper ) - og ja, de er småskeptiske ved nye teknologier: Twitter, Facebook, mobil journalistik , linkjournalism.

Fordi det for dem umiddelbart blot er endnu et nyt system, ny arbejdsmetode og nyt softwareprogram, som de skal lære - og som de frygter vil presse dem endnu mere rent tidsmæssigt. De kan ikke umiddelbart se , hvordan det gavner dem og deres arbejde endsige kompetencer. 

Dét skal de overbevises om - og det skal jeg og andre webentusiaster i højere grad tage højde for, end vi måske hidtil har gjort. 

Begejstring skal råde
Hvis vi kun reagerer med hovedrysten, når journalister og kommunikatører ikke lige ser web 2.0-lyset med det vuns, optræder vi i deres øjne som en arrogant sekt.

Begejstringen for webmulighederne skal ikke gemmes væk. Den skal råde, men den skal formidles med øje for, at modtagerne kan have gode personlige indvendinger mod at kaste sig ud i det - eller være omgivet af chefer, der ikke vil give rum til webeksperimenter.

Men hvad mener du?

Er webentusiaster som mig for begejstrede for vores eget budskab og overser de hårde realiteter på redaktioner og i kommunikationsafdelinger?

Kommentar

01/02/2010 - 00:32

Kristoffer Friis

 Tak for indlægget.

Onlineredaktioner har en forpligtigelse til at gå forrest og via eksempel guide sine kollegaer og afholde netop de kurser 'for dummies', som du selv er ved at lægge rammerne for.

At arbejde med journalistik online gør tingene dejligt målbare, og heldigvis har det i nogen grad en effekt - hos selv ældre eller ikke så tech-interesserede journalister - på lysten til at lære nye værktøjer til at 'booste' antallet af besøgende på en historie og indgå i dialog med læserne. Så kollegaerne skal nok se det skarpe weblys.

Jeg mener ikke, at man kan opstille krav om at alle skal kunne alt. Journalister der arbejder på print er først og fremmest journalister ud fra de kriterier, som mediets politik foreskriver. Det er de de allerbedste til, og det syntes jeg må accepteres. Ellers havde folk i twittersfæren jo alligevel heller ikke noget at linke til, hvis alle bare var så skide begejstrede hele tiden? :-D

Debatten handler er jo heller ikke så simpel, at nogle journalister er for 'fatsvage' til Facebook, Twitter, Tumblr, GoWalla & whatever, men i ligeså høj grad om, hvilken type indhold, vi vil brænde af på vores mediesites og hvordan vi vælger at 'sælge' det til vores brugere, hvordan det skal præsenteres, hvor langt mediet tør gå. Vil vi helst have én gennemarbejdet artikel om vejrsituationen fra morgenstunden på sitet, eller vil vi have fire kortere historier fordelt over hele dagen, eller skal det filmes og skal vi så bruge et kamerahold, en studentermedhjælper etc? Hvor meget kan vi stramme en rubrik? Hvilken tone har vi på sociale medier overfor brugerne? Laver vi markedsføring eller journalistik? Skal vi også have so ein ding etc. etc. Grænserne er flydende. Vi kan kun bede til, at der er plads til eksperimenterne i mediehusene, så tiden også kan kanaliseres ud i nye stilarter og møder folk på nye måder. Der er et mylder af ideer, så det er bare at gå i gang med at formulere nye indholdskoncepter. 

Det er en løbende omstilling. Vi kan alle bruge mere tid. Spørgsmålet er bare, hvordan vi skal arbejde i den tid, vi så har til rådighed.  

Overbegejstrede hilsner på fremtidens vegne!
Kristoffer Friis
 

01/02/2010 - 07:51

Michael Bjørnbak Martensen

Det er ikke nogen nyhed, at mediefolket er uhyre konservative og træge til at betræde nye stier. 

De kurser Kim Elmose gennemfører er gode eksempler på situationen.

Men altså: sådan er det altså også inden for mange andre brancher, så journalister, fotografer og alle de andre faglige grupper adskiller sig ikke så meget.

Om der bliver brug for alle disse mennekser i fremtiden, er noget uvist - hvor jeg skal minde om, at typograferne var en meget stærk faggruppe engang, idag er ikke-eksisterende. Dengang overtog journalister og fotografer ders arbejde.

Gad vide om journalisters og fotografers arbejde overtages af andre i denne omgang?

 

01/02/2010 - 09:51

Asbjørn Poulsen

Godt indlæg, Kim

Lad mig starte med at pointere, at jeg ikke er journalist. Min viden om faget og folkene i det kommer fra mit personlige netværk, og fra en efterhånden lang periode i DONAs bestyrelse.

Lad mig dernæst pointere, at det bestemt ikke kun er blandt journalister, at man som begejstret webmenneske støder på de holdninger og bekymringer du beskriver. I mi daglige arbejde forsøger jeg at hjælpe virksomheder og organisationer til en bedre digital tilstedeværelse, og jeg skal love for, at jeg ofte støder på nervøsitet og modstand, når talen falder på de nye medier. 

Det gælder både i kundernes PR- og marketingafdelinger, blandt kolleger i andre bureauer (først og fremmest PR-, reklame- og mediebureauer).

For mig har øvelsen gennem de seneste år - jeg har "prædiket" om den sociale side af nettet siden 2003, både fra kundesiden og bureausiden - ikke været at tøjle min begejstring. 

Det nægter jeg! 

Hvis ikke de, der først bliver opmærksomme på nye muligheder må tale om den med begejstring i stemmen, når vi ingen vegne. 

Det har mere været et spørgsmål om ikke at dømme de traditionelle kanaler ude. 

Hvis der er et sted, hvor webentusiaster kan trænge til et realitetstjek en gang i mellem, så er det her. 

Hvor tit har vi ikke hørt at "massekommunikation er død", "avisen er død", "offline er død" etc.? Sjovt nok sameksisterer disciplinerne i dag, og nej, det går ikke skidegodt for papiraviserne, men de er her i dag, og de er her også i morgen. Ja, folk har udviklet et 'reklamefilter', men der er stadig talrige eksempler på onlinekampagner, der primært lever, fordi de bliver bakket op af offlinekampagner.

Jeg forstår udmærket modstanden, hvis parolen er: "du er færdig som journalist, hvis du ikke er på Twitter" eller, "du sælger ingen varer, hvis din virksomhed ikke har en Facebook fanpage". 

Der er ingen af os, der bryder os om at blive truet, og personligt tror jeg at nøglen til integration af nye værktøjer på traditionelle arbejdspladser ligger i at pege på fordelene, uddanne på brugernes niveau (som du for eksempel gør på dine kurser, og jeg forsøger at gøre på mine), og skrue ned for dommedagsretorikken.

Ting tager tid. Og begejstring og utålmodighed hænger ofte sammen. 

02/02/2010 - 18:24

preben nyborg madsen

Det er aldrig dårligt at begejstres! Selv i nazi-Tyskland skabte Goebbels gigantisk begejstring, når han lancerede sine ideer...

ØH!

Men selvfølgelig skal nye ting præsenteres med begejstring - ellers har de jo ingen værdi i den tid, hvor de skal præge udviklingens fortsatte hjulspin frem mod...ja, mod hvad?

Journalistik - i den gode, gammeldags forståelse - er ved at dø. Og vi ved det. Jeg har 28 års erfaring med mig og har set rutchebanen ned, ned, ned...eller op,op, op???? I hvert fald ligner journalistik ikke det, den var i 1982.

Og lad mig straks tilføje, at jeg egentlig ikke er glad for det medierne bringer i dag, for jeg kan huske, da ordene og sætningerne og syntaksen betød noget for formidlingen. I dag er det forbrugerjournalistik om fladskærme, pop-præsentationer af XYZ-faktorer, som smadrer folk ind i ligegyldigheder.

NÅH!

Og tilbage til begejstringen. Det er helt OK med den. Mere af det. Mer! Ellers kan mange af vi halvgamle da slet ikke se meningen med medietiderne i "10´erne".....og jeg glæder mig til efteruddannelse i næste uge om De Digitale Værktøjer.

02/02/2010 - 23:37

Kim Elmose

@Kristoffer, Michael og Asbjørn:

 Vi skal ganske rigtigt ikke gemme begejstringen for onlineværktøjerne, men nære dem, alt imens vi husker og respekterer, hvor modtageren befinder sig.

Derfor er jeg enig med dig, Kristoffer, i at alle skal ikke død og pine lære alt . 

 Og ja, Asbjørn: der er også brug for realitetstjek blandt adskillige webentusiaster, der foreskriver de traditionelle kanalers uradering den dag i morgen. Det er nemt at lade sig rive med i, at der skal rives ned - men tingene er som du skriver ikke så sort hvide.

Det er jo også det, der gør webudviklingen så spændende og medieudviklingen interessant. 

 

04/02/2010 - 20:25

Rune Huvendick Jensen

Min erfaring som web-evangelist i en organisation er at man kommer længst ved at tage udgangspunkt i kollegernes behov fremfor egen begejstring - og det er vel egentlig en meget generel menneskelig ting. Hvis vi skal flyttes os, skal vi kunne se en personlig gevinst ved det. Nogle af os synes så at bare det at prøve nye ting af er en gevinst i sig selv - for andre skal der noget andet til. Hvis tid er problemet skal man måske starte med noget der kan spare folk tid eller sætte dem i stand til at løse deres opgaver hurtigere - et bud: google alerts eller andre former for webovervågning på vigtige begreber i deres stofområde - måske får de på den måde serveret en vinkel, en kilde eller en artikel helt uden at skulle gøre en selvstændig indsats?  Eller hvis man har kolleger i felten på breaking news, så kan man benytte lejligheden til at tænde dem på mobil journalistik: http://mashable.com/2010/02/01/mobile-journalist-tools/ - Dette link fik jeg for nylig på facebook fra en fellow-journalist som tydeligvis kunne se et behov for den slags ifbm Haiti etc.

Begejstring er der sgu aldrig noget galt med - men kombinationen af begejstring og behov må være endnu bedre....

09/02/2010 - 21:55

Kim Elmose

Hej Rune

Ja, det er klart en stor fordel at starte med værktøjer, der kan spare ens kolleger for tid - fx. brugen af RSS , som jeg ofte har haft gode erfaringer med at fortælle kolleger nærmere om - kombineret med guides til ex. Netvibes eller Google Reader.

 Begejstring er nødvendig - vi skal bare som webevangelister være opmærksomme på, at den ikke kommer til skygge for vores forståelse for, hvordan ikke-webkyndige oplever vores formidling.

 vh

 Kim 

 

12/02/2010 - 09:05

Kristian Levring Madsen

Hej Kim

Det korte svar er JA!!!

Webfolk - særligt dem der er specialiserede indenfor web 2.0 - har en evne til at optræde, som om de har set lyset. Hvilket ordet "evangelist" jo også kraftigt henleder til. Det kan i høj grad være blokerende for det ellers gode budskab. For ikke længe sidem, så jeg Jakob Bøtter fra Wemind optræde. En af hans pointer var, at han kun brugte meget kort tid hver dag (et kvarter, en halv time - jeg kan ikke huske hvor længe) til at administrere al den info, der kom ind via hans forskellige sociale konti - og det var så argumentet for, at andre skulle gøre det samme. Men regnestykket holder ikke. For Jacobs forudsætninger er vidt forskellige fra de fleste andres. Der skal lægges meget tid og endnu mere energi i at virkelig at "forstå" Twitters egenart. "140 tegn", "videndeling" - Jo tak - men hvordan? For hvem. Og allermest hvorfor?

Jeg synes "webevangelisterne" (og det er et forfærdeligt ord, som de burde starte med at smide ud - for det er ENORMT selvhøjtideligt og ikke særligt modtagerorienteret) på trods af alle de ovenstående gode intentioner, er ALT for dårlige til at starte i øjenhøjde. Branchen lider stadig under efterveerne af dengang, svaret på alle problemer var at oprette en blog.

Branchen lider selvfølgelig også under, at der UDENFOR branchen rykkes temmeligt langsomt - men det ER altså svært at overskue udviklingen medmindre man sidder med hovedet i den.

Så ja, webfolk (2.0-slagsen) kan i høj grad blvie for begejstrede. 

21/02/2010 - 10:26

Kenneth Ley Milling

Er der en-eller-anden mediehistoriker, der kan huske, om der også var ligeså meget "ballade", da skrivemaskinen blev opfundet... Eller da Johann Snell introducerede bogtrykker-kunsten i Danmark?

Var der også dengang nogen der sagde:

"Jaaaamen, vi har slet ikke tid til at lære det der med den der infame maskine. Det bliver aaaaaldrig til noget?"

Hvad er det for en iboende skepsis overfor alt nyt, der tilsyneladende bor i 90% af danskerne, OG som tydeligvis mangler hos andre af os?

Jeg vil ikke pege fingre af nogen. Det er så usympatisk. Vi er alle forskellige og skal have lov til at være det. Omvendt er jeg ked af at blive peget fingre af, fordi jeg har valgt at bruge tid (også fritid) på at gøre mig selv mere effektiv i hverdagen. Jeg bliver sgu ked af, at blive kaldt evangelist. Jeg missionerer sgu ikke (Selvom I godt må 'followe' mig på Twitter og Buzz)

Godt indlæg Kim :-) Tak for det

/Kenneth

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Robotredaktør - Odense

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 15.04

Digital udvikler og producent til Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Ansøgningsfrist: 30.03

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03