search

Kan vi lære af den norske medieetik?

Når medierne går i gang med at revidere de presseetiske regler bør først læse de nye norske regler.

Når medierne går i gang med at revidere de presseetiske regler bør først læse de nye norske regler.

For nylig gav Ekstra Bladet os en fremragende lektion i, at det er ganske svært at finde ud af medieetik, når gamle dyder skal fortolkes ind på nye digitale flader.

Hvad skulle Jan Kjærgaard og gøre, når han i forbindelse med afhøringer i "Skattesagen" erkendte, at de artikler han to år tidligere havde skrevet om den særlige skattekonto, var blevet til i et alt for intimt samarbejde med Venstres spindoktor.

Jan Kjærgaard valgte at undskylde, hvilket sikkert var en god ide. Men herefter blev det rodet.

Først anmodede han om, at artiklerne blev slettet fra Infomedia, hvilket blev suppleret af hans redaktør Poul Madsen. Det afstedkom heftig kritik fra mediefolk og historikere, som kaldte det historieforfalskning. Siden fortrød Poul Madsen sletningen, og Infomedia forklarede, at det var en fejl de havde slettet artiklerne.

Når så erfarne folk kommer til at ligne tumlinger, kunne det godt tolkes som om mediebranchen ville have godt af en åben diskussion om, hvad der er god arkiv-etik?

Problematikken er faktisk endnu mere kompliceret, for man kan ikke bare konkludere, at det altid er en dårlig ide at redigere i digitale arkiver. Måske kan der nogle gange være fornuftigt at redigere, anonymisere eller decideret slette i arkiver.

Dette website har et søster-magasin på papir kaldet "Journalisten". Her bragte man i foråret en række cases, der var blevet ramt hårdt af, at deres navn kunne findes i digitale arkiver. Hvordan kommer man videre i livet, hvis man for 5, 10, 15, 20 år siden blev omtalt i medierne pga. ens (måske tidligere) politiske holdninger eller indblanding i kriminalitet?

Journalisten valgte at vise hensyn over for kilderne ved kun at bringe artiklerne i papirudgaven (15. feb, 2012), og specifikt fjernet fra de digitale kopier, (se side 16, 17, 18)

Vi har altså indtil videre lært, at det som hovedregel er forkert at slette historiske artikler om vigtige nationale sager, mens det måske kan være medmenneskeligt fornuftigt at slette eller anonymisere i andre tilfælde. Begge dele åbner for en lang række fortolknings-gråzoner. Det behøver dog ikke være skidt med gråzoner. Det er nogle gange her, man finder den fornuftige afvejning.

Nu tyder alt på, at de presseetiske regler får et større gennemsyn, og derfor er det meget heldigt, at Norske Presseforbund i sidste uge udgivet en 1½-sides "Veileder om klager på digitalt innhold i mediene." (PDF)

Et par hovedpointer herfra er værd at læse:

  • En kilde har ikke krav på at få indhold ændret eller slettet efterfølgende
  • Undtagelse: Hvis der foreligger en retsafgørelse

Redaktionen bør alligevel vurdere afindeksering, hvis indholdet

  • opleves belastende og ikke har historisk værdi.
  • omfatter unge kilder.
  • omfatter kilder, der ikke var klar over virkningen af deres udtalelser.

Hvis afindeksering ikke er mulig foreslås det, at redaktionen bør overveje

  • Anonymisering af navn og billeder i sager, der ikke har historisk værdi (fx. nogle cases)
  • Evt. sletning – som dog bør anvendes varsomt, fordi det påvirker arkiverne som historisk kilde.

Det norske papir omtaler også muligheden for at sammenkæde nye og gamle artikler for at sikre et retvisende billede.

Der henvises i øvrigt til, at det norske "pressenævn" (PFU) har anbefalet, at:

  • Artikler man har beklaget og ikke ønsker at sprede videre, kan lægges på et lukket område af databasen, så der er begrænset adgang.
  • Artikler som er korrigeret, skal mærkes så det tydeligt fremgår, hvilke oplysninger der er fejlagtige. Det specificeres, at den opmærkning bør ligge øverst i artiklerne.
  • Artikler som har fået kritik i PFU skal forsynes med en ramme, som indeholder oplysninger om dette – inkl. PFU's logo.

Det norske papir omtaler kun naturligt nok kun mediernes egne arkiver. For at have et ordentligt overblik, skal man huske, at der derudover findes arkiver Det Kongelige Biblioteks "Netarkivet.dk" og ofte også hos de enkelte medier. Derudover findes der omfattende arkiver hos Google, Microsoft Bing og Archive.org. Hver især er arkiverne forskellige både i betydning, i omfang og når det kommer til mulighederne for at slette i dem.

Når aviserne argumenterer for, at der ikke skal ændres i deres arkiver af historiske årsager, så er det ganske fornuftigt. Men teknisk kan man godt opnå, at offentligheden har adgang til en ting, mens forskere har adgang til alt. Samtidigt har Statsbiblioteket et eget arkiv (der dog ikke omfatter alt).

De presseetiske regler har fungeret siden 1990, og har i de 22 år fungeret rimeligt godt. Det er værd at bemærke, at reglerne stort set ikke forholder sig til forskellige platforme, men kun til grund-etiske regler.

Alligevel kan det være værd at overveje, om branchen skal justere på nogle områder:

  • Skal vi have regler for f.eks. digitale arkiver, som har så stor betydning. Der er ekstremt stor forskel på, at noget har stået i en papiravis, som er svær at genfinde og så i et digitalt arkiv, som er åbent for alle.
  • Skal der justeres på reglen om, at man skal klage inden fire uger? (Jeg har tidligere argumenteret for det her på bloggen).
  • Andre har argumenteret for, at man måske skal bløde op på reglen om, at man skal have retslig interesse for at kunne klage.

Jeg er selv i tvivl om, hvad man skal gøre på området med anonymiserede fotos. Tidligere var det nok at smække en bjælke over øjnene på folk, men Google Images løfter nemt sløret, – også på billeder i arkiverne. Mit bedste bud er, at branchen burde være i stand til at regulere problemet selv?

Samlet set vil det være ganske fornuftigt at tage diskussionen, så det ikke blot bliver teknikken, der bestemmer. Teknisk set kan alt lade sig gøre: I den ene ende husker nettet alt og tilgiver dermed intet. I den anden ende kan dem med overskud, magt og adgang selv redigere deres fortid.

Etik er måske netop, når vi lader være med at gøre alt det, som teknikken tillader os. Når vi i stedet afgør tingene ved at afveje grundprincipperne op mod de konkrete detaljer og de menneskelige hensyn.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen