search

Kan man røvpule Osama med grafik?

Endnu engang har animatorerne fra Taiwanesiske NMA News været på spil efter en global begivenhed: Nedskydningen af Osama bin Laden.

Endnu engang har animatorerne fra Taiwanesiske NMA News været på spil efter en global begivenhed: Nedskydningen af Osama bin Laden.

Sidst jeg skrev om Next Media, var, da de visualiserede, hvad der florerede af rygter omkring Tiger Woods skænderi med konen. (Som viste sig at holde stik, og derfor gav dem et strøg af at arbejde afslørende journalistisk).

Nyskabende projekt er slået fejl
Det var let at finde punkter at forbedre deres journalistik på, men der var alligevel noget nyskabende over projektet med at visualisere Breaking News i 3D-animation og gøre det tilgængeligt online i løbet af få timer.

Det forløbne halvandet år har ikke været godt for NMA News. Deres hede drømme om at komme ind i varmen hos et vestligt medie og levere animation fra deres nyhedsfabrik med hundredvis af ansatte er slået fejl. I stedet har de reduceret sig selv til leverandører af noget, der kun kan karakteriseres som udspekuleret leflen for allerlaveste fællesnævner. Regulært misbrug af nyhedshistorier til at levere en perfid form for underholdning.

NMA News 

Rendyrket provokation
I tilfældet med Osama bin Laden har de valgt at placere hans gemmested på 'Jihad Street 911', at lade ham blive sprængt i stumper og stykker på et tæppe af whiskyflasker og lade soldaterne tisse på ham som en sidste afsked. Da han ender i helvede bliver han røvpulet af 72 svin. Altså rendyrket provokation uden journalistisk indhold og kun med ambition om at vække opsigt.

Jeg havde håbet at den store investering i animeret nyhedsformidling ville give dem mulighed for at satse på journalistik, hvor der efterhånden kom bedre og bedre styr på researchen. Desværre er de gået den stik modsatte vej. Og videoen med bin Laden er et absolut lavpunkt. At de overhovedet kalder sig News er måske den største provokation for journalister. Der er intet at komme efter udover forargelse.

Løgnagtig historiefortælling
Men vent nu lidt. NMA 'News' var vist ikke helt alene om at svine Osama bin Laden. USAs regeringstalsmand John Brennan, Counter Terrorism Chief, brugte andre midler, men det journalistiske indhold var af samme lave kvalitet. På pressemødet efter aktionen fortalte han, hvordan bin Laden levede langt fra fronten i et hus til mere end en million dollars og brugte sin kone som menneskeligt skjold. Han afsluttede med: 'It speaks to the nature of the individual he was'. Den form for løgnagtig historiefortælling, som blev ukritisk viderebragt i alverdens medier, skulle nok i virkeligheden gøre mere ondt i den journalistiske ringmuskel end de animerede svin fra NMA.

 

Her kan du se 30+ eksempler på Breaking News nyhedsgrafik omkring drabet på Osama bin Laden. Nogle af dem er ret gode – andre er ret dårlige – NMA's er den værste.

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen