Kan man lave kritisk sportsjournalistik, når man har betalt millioner for rettighederne?

Det spørgsmål blev drøftet på Folkemødet som optakt til Danmarks første kamp ved VM i fodbold. Jan Jensen, Ekstra Bladet, var lige kommet hjem fra verdenskongres i FIFA: ”Der er 70 journalister fra Danmark, der dækker VM, men der var kun en til stede. Det var mig”
  • Foto: Klaus Holsting
    DJ-formand Lars Werge styrede slagets gang, da panelet diskuterede mulighederne for at lave kritisk sportsjournalistik i Rusland.
18.06.2018 · 09:20

”Vi skal bare have en time til at gå, til der er en halv time, til vi skal møde Peru!”

Sådan indledte formand for DJ Lars Werge en session på Folkemødet, hvor den store fladskærm bag ham, med paneldeltagernes navne, for mange havde en anden og vigtigere funktion – her skulle Danmarks åbningskamp mod Peru senere vises.

Men først skulle tiden gå med en snak om kritisk sportsjournalistik:

”Er det muligt at lave kritisk sportsjournalistik, når store sportsarrangementer placeres i lande med elendige forhold for presse og ytringsfrihed?” lød det blandt andet i programteksten – med modspørgsmålet:

”Er det overhovedet nødvendigt med kritisk journalistik inden for sportsverdenen?”

Sportsjournalistik skal begejstre – og udfordre magten

Lars Werge, der har en fortid som journalist på Ekstra Bladet med speciale i sport og især cykling, indledte med at påpege, at motivationen i sportsjournalistik tit er begejstringen.

”Men journalistik skal være kritisk over for magthaverne, og kritisk sportsjournalistik har været en vanskelig disciplin. I særdeleshed i Rusland. Deres syn på en fri presse er en lille smule oldnordisk,” ridsede han op.

Christian Heide-Jørgensen, sportsjournalist hos Politiken, forklarede, at det er utroligt svært at lave kritisk journalistik om et arrangement som VM i Rusland, når først bolden ruller.

”I et land som Rusland har vi to journalister ved Sortehavet, og det er svært at ringe på hos dem, man gerne vil være kritisk over for,” sagde han.

Og Signe Vadgaard, reporter hos Discovery Networks, der har haft rettigheder til Danmarks kvalifikationskampe op til VM, forklarede, at man skal have den kritiske dækning med i overvejelserne, også som rettighedshaver. For eksempel når holdet spiller dårligt. Men:

”Det er en balance. Man går ikke så kritisk til dem, når man 20 minutter efter skal dække en kamp,” sagde hun.

TV 2 nedsatte kritisk redaktion

Morten Stig Christensen, tidligere sportschef på TV 2 og i dag direktør i Dansk Håndbold Forbund, påpegede, at man altid som rettighedshaver har en forpligtelse som seriøst medie til at dække begivenhederne kritisk.

Han nævnte, at TV 2 i 1998 havde nedsat en særredaktion, der skulle dække den såkaldte Festina-sag i cykelsporten – dopingmistanke under Tour de France – samtidig med at stationen havde rettighederne på det store etapeløb.

”Vi fik taget mødommen med Festina-skandalen, hvor vi lavede et kritisk magasin, hvor journalisterne fik lov at køre hele vejen på trods af de rettigheder, vi havde. Vi pressede dem ligefrem i ledelsen til at lave det kritisk,” sagde han.

Ekstra Bladet: Ene om at dække FIFA-kongressen

Jan Jensen, sportskommentator på Ekstra Bladet, var netop kommet hjem fra FIFAs verdenskongres i Moskva, hvor USA, Mexico og Canada havde fået tildelt værtsskabet til et fremtidigt VM.

”Det er TV 2 og DR, der har VM-rettighederne, men de var ikke til stede ved kongressen. Der er 70 journalister fra Danmark, der dækker VM, men der var kun en til stede. Det var mig,” sagde Jan Jensen.

Hverken DR eller TV 2 var repræsenteret i debatten i DJ's telt.

Lars Werge spurgte i stedet Christian Heide-Jørgensen, sportsjournalist, Politiken:

”Hvorfor var I der ikke?”

”Det er en prioriteringssag. Vi har begrænsede ressourcer. Vi er otte-ni mand,” forklarede han og påpegede, at Politiken havde lavet kritisk dækning af VM i ishockey i Danmark og blandt andet påvist, at overskuddet strømmer ud af værtslandet, selv om Herning Kommune havde brugt skattekroner på arrangementet.

”Det er et af de mest kritiske forhold; at rettighedshaverne kommer til at gøre reklame for arrangementet. Jan og jeg kommer til at stå meget alene. Jeg kunne godt tænke mig, at andre journalister ville tage den videre. Når vi er færdige med en kritisk historie, så dør den bare. Det er et kæmpestort problem,” sagde han.

Jan Jensen supplerede:

”Ja, det havde været rart, hvis flere fulgte op i stedet for bare at ringe til mig efter kongressen.”

Lukket land

Jan Jensen beskrev FIFA som en journalistisk udfordring, der kræver samarbejde mellem reporterne og medierne.

”Det er jo svært at dække FIFA. Du kan ikke søge aktindsigt. Man er nødt til at rejse hen og møde folk. Der sidder mange i FIFA, som gerne vil tale, og som synes, der foregår noget, der skal frem. Men du skal møde dem.”

”Jeg sidder i en international gruppe med 18 journalister, og vi har en WhatsApp, hvor vi skriver sammen. Det er den eneste måde, vi kan klare FIFA på.”

”Jeg vil gerne belyse, hvad der foregår i FIFA. De er ved at lave turneringer, som private skal eje,” sagde Jan Jensen.

Et andet demokratisyn

Morten Stig Christensen nævnte en række eksempler på, at demokratiforståelsen i det internationale håndboldforbund IHF er noget anderledes, end vi for eksempel forstår det i Nordeuropa.

”Vi har en opgave i at tage fat i det her. Tyske, danske journalister; vi er nødt til at samarbejde på tværs af grænser,” sagde han.

Christian Heide-Jørgensen understregede det paradoksale i, at det internationale håndboldforbund, IHF, har cirka 60 medlemslande, hvilket er flere, end der er nationer, der spiller håndbold – men de har alle sammen en stemme. Også når præsidenten, der for tiden er fra Egypten, skal vælges.

”Det er pinagtigt, at det foregår sådan,” sagde han.

Og Lars Werge påpegede, at en tysk journalist, der har lavet en kritisk dokumentar om doping i Rusland, er blevet nægtet indrejse i Rusland før VM.

Alternativ kritisk journalistik

Panelet påpegede, at kritisk sportsjournalistik om et værtsland ikke altid behøver være kulegravning.

Morten Stig Christensen opfordrede til at sætte fokus på homofobi i Rusland.

”Man kunne interviewe og møde en homoseksuel, som har været fængslet. Det behøver ikke være halve timer.”

Signe Vadgaard, reporter hos Discovery Networks, forklarede, at hun som vært på P3 på DR havde lavet et indslag, hvor lytterne kunne springe ud med deres seksualitet: Spring ud for Putin.

”Det er ikke bare for sjov. Det er en måde at komme ud med det på.”

Derpå sluttede arrangementet med, at panelet skulle tippe resultatet af Danmarks kamp mod Peru, som der efter seancen nu kun var en halv time til. Signe Vadgaard tippede som den eneste 1-0 til Danmark, der som bekendt blev kampens resultat.

JOURNALISTEN ANMELDER FOLKEMØDET

Arrangement:

Kritisk sportsjournalistik fra en by i Rusland?

Hvordan bedriver man kritisk sportsjournalistik fra VM-værtsnationer med meget ringe pressefrihed?

Er det muligt at lave kritisk sportsjournalistik, når store sportsarrangementer placeres i lande med elendige forhold for presse og ytringsfrihed? Umiddelbart inden Danmarks første VM-kamp i Rusland tager vi debatten med tre aktører i den danske sportspresse, som alle har gjort sig erfaringer med at skulle navigere i lande med meget dårlige forhold for journalister og den frie presse. Skal man gemme den kritiske pen væk for at sørge for sin egen sikkerhed? Er det overhovedet nødvendigt med kritisk journalistik inden for sportsverdenen?

Arrangør:

Dansk Journalistforbund

Deltagere:

Signe Vadgaard, reporter, Discovery Networks

Morten Stig Christensen, direktør, Dansk Håndbold Forbund

Christian Heide-Jørgensen, sportsjournalist, Politiken

Jan Jensen, sportskommentator, Ekstra Bladet

Lars Werge, formand, Dansk Journalistforbund (ordstyrer)

Journalistens dom:

Som både sports- og journalistikinteresseret var der på den ene side ikke meget nyt under solen for mig. Men flere af de nævnte eksempler trak problemstillingen så konkret op, at indignationen alligevel meldte sig, og man forstod som tilhører nødvendigheden af en kritisk presse – også om sport.

Spørgsmålet om, hvorvidt public service-rettighedshavere bør være moralsk forpligtede til løbende at nyhedsdække de politiske lag i fx FIFA og det internationale håndboldforbund, kunne man have ladet gå på rundgang blandt publikum. Tilhørerne blev ikke inddraget, og derfor udebliver den sidste mikrofon. 

Journalisten anmelder udvalgte arrangementer på Folkemødet. Vi giver 1 til 6 mikrofoner. Vores kriterier er: Brændte deltagerne igennem? Blev emnet tilført noget nyt? Blev publikum inddraget? Blev der svaret på de spørgsmål, som blev stillet? Og var der Folkemøde-stemning – humor, nærvær og uhøjtidelighed?

Kommentar

Seneste jobopslag

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Radikale Venstre søger videojournalister

Radikale Venstre
Ansøgningsfrist: 18.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02