Kan kreativitet læres?

ANMELDELSE. Som Nielsen og Thurber formulerer det, er kreativitet ikke længere en luksus, men en regulær nødvendighed for at overleve i det 21. århundrede, skriver anmelder Lars Pryds
22.08.2016 · 10:00

Af: Lars Pryds

Bog: The secret of the highly creative thinker

Forfattere: Dorte Nielsen og Sarah Thurber 

Forlag: BIS Publishers, Amsterdam (192 sider, 225 kroner)

Anmelder: Lars Pryds, grafisk designer MD

Let provokeret af tidligere kolleger, der hårdnakket påstod, at enten ER man kreativ, eller også er man IKKE, satte Dorte Nielsen sig for at bevise, at kreativitet kan udvikles. 

Dorte Nielsen er ekspert i kreativitet og har mange års erfaring som prisvindende art director på reklamebureau i London og som underviser på DMJX. Sammen med amerikanske Sarah Thurber har hun nu skrevet ’The secret of the highly creative thinker’. 

Bogen er en letlæst, praktisk guide for folk, der arbejder visuelt, men også for andre faggrupper, hvor kreativitet efterspørges. Hvilket jo i dag er inden for næsten alle fag; som Nielsen og Thurber formulerer det, er kreativitet ikke længere en luksus, men en regulær nødvendighed for at overleve i det 21. århundrede.

Bogen bygger på Dorte Nielsens master-afhandling (2012) ved the International Center for Studies in Creativity, Buffalo, NY. Udgangspunktet er den iagttagelse, at kreative mennesker har en særlig evne til at se forbindelser mellem ting – fænomener, ord, billeder – som ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. Og denne evne kan læres og udvikles.

I bogens indledende kapitler gives eksempler på, hvordan kendte personer som Picasso, Mozart og Edison samt mindre kendte som for eksempel George de Mestral, opfinderen af velcro’en, skabte kreative løsninger ved at se forbindelser, andre ikke så, og dermed ændrede historien. Relevante forskningsresultater – fra 1930’ernes undersøgelser af, hvordan idéer opstår, over associationstestning i 1960’erne til aktuel hjerneforsknings kortlægning af kreativitet – berøres ganske kort og leder frem til en serie praktiske øvelser under betegnelsen ‘boot camp’.

Øvelserne præsenteres som et træningsprogram i at blive bedre til at se nye forbindelser og dermed tænke mere kreativt. Opgaverne er overskuelige – der er 21 i alt, hver anslået til at kunne klares på 10-15 minutter – opdelt i verbale, visuelle og konceptuelle øvelser, det vil sige øvelser i at skrive, tegne og idéudvikle.

Denne praktiske del fylder mest i bogen – hvilket gør den til et godt udgangspunkt for undervisning i kreativitet på flere niveauer, men afsnittet med de 21 øvelser giver også gode muligheder for et lille effektivt treugers selvstudie i kreativ tænkning. Og der er garanti for godt humør undervejs, når de overraskende, pudsige og måske lidt skøre løsninger viser sig.

Bogen er smukt designet og rigt illustreret med skitser og kreative visuelle løsninger – inspirerende i sig selv – udført af Dorte Nielsens studerende på DMJX. 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04