Kan en kvinde vinde?

»Journalistik er meget mere end politiske afsløringer & svigt i systemet.«

»Journalistik er meget mere end politiske afsløringer & svigt i systemet.«

VINDER. For 17 år siden vandt Lotte Lund det prestigefyldte Kristian Dahls Mindelegat, kaldet 'mini Cavling', for som 'yngre journalist med lødig journalistik at have skabt øget interesse for sit stofområde'. Formentlig uden at vide, hvor helt usædvanlig en bedrift det var. Det er nemlig aldrig siden lykkedes en kvinde at komme i nærheden af hæderen. De sidste 17 år har sejrsskamlen kun været betrådt af mænd – og ikke bare en mand af gangen, men i flere tilfælde et helt sjak – eller endda et mindre kollektiv af mandlige journalister, som da Ekstra Bladets fem mand store kunstpatrulje vandt i 1999 eller Euromans redaktion i 1997.

Hvad sker der? Vi lever i en tid, hvor der uddannes flere kvindelige journalister end nogensinde. Har der virkelig ikke været en eneste dygtig af slagsen, kan man undre sig? Selvfølgelig har der det. Spørgsmålet er så bare, hvorfor der ikke bliver lagt mærke til dem. Er deres journalistik ikke højtråbende nok? Er de gode nok til at bede om at blive indstillet? Eller er det udvalget bag uddelingen, der bør justere deres syn på en prisvinder?

I virkeligheden er det en forældet diskussion. Problemet er bare, at vi endnu ingen svar har fået, og at problemet ikke er blevet løst. Men det ville klæde Kristian Dahls Mindelegat, såvel som dansk presse i det hele taget, hvis 2010 blev året, hvor vi begyndte at se på journalistik, sådan som den ser ud i dag. For det er igen og igen den afslørende nyhedsjournalistik, der skal hyldes, når vi deler priser ud, hvad enten trofæet hedder Cavling eller Kristian Dahl.

I modsætning til land­ets pressefotografer er der kun en af hver af priserne, og som f.eks. sportsjournalist, kulturjournalist eller netjournalist kan man godt skyde en hvid pil efter nogensinde at komme i nærheden af hæderen.

Men journalistik er meget meget mere end politiske afsløringer og svigt i systemet. Det er også det dybdegående personlige interview, den skarpe reportage, det levende sprog, den vidende tv-korrespondent og så videre. Og man burde bruge en eftertragtet pris som Kristian Dahls Mindelegat til at give en ung kollega et klap på skulderen, uden at vedkommende (M/K) nødvendigvis har skrevet en artikelserie i 22 afsnit om rod i regnskaberne på Christiansborg.

Da jeg sidste år skrev et debatindlæg til Journalisten om Kristian Dahls Mindelegat – da legatet igen var gået til en mandlig journalist – lød svaret fra udvalget, at man ikke havde taget hensyn til "køn, etnisk baggrund eller religiøs orientering". Det svarer til at sammenligne æbler med tomater. For kvinder er ikke en minoritet i dansk presse.

Udvalget kom også med en anden slags undskyldning ved at svare, at kun 12 kvinder mod 29 mænd var indstillet sidste år. Og der ligger nok en del af hundens pels begravet, om end den helt store synder givetvis er det normative syn på en vinder som værende mand. Men jeg vil alligevel gerne opfordre Dansk Journalistforbunds medlemmer til at indstille en dygtig, ung, kvindelig kollega i år – også selvom hun ikke selv har bedt om det – så vi i år kan få rettet op på denne pinlige, kønsmæssige skævvridning.

– Ditte Giese er journalist på Politiken.

Der er deadline for indstillinger til Kristian Dahls Mindelegat tirsdag 8. februar.