Det har ført til massiv bulder og brag, at Tesla-rigmanden Elon Musk har kastet et enormt stort bundt penge efter et opkøb af Twitter.

Mens Twitter er langt fra de fleste danskeres hverdag, er det til gengæld et af de medier, som i den grad tiltrækker medie- og kommunikationsfolk.

Men hvorfor? Og er de bange for, at Elon Musks indtog kan ændre platformen i en forkert retning?

Journalisten har spurgt en række journalister og kommunikationsfolk. Her kan du læse deres svar.

Sarah Skarum, journalist på Politiken

Twitter-medlem siden december 2008

5.804 følgere og 30.934 tweets på platformen

Foto: Thomas Lekfeldt /Ritzau Scanpix Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hvad bruger du primært Twitter til?

”Jeg er kæmpe FCK-fan, og i begyndelsen brugte jeg stort set kun Twitter til at følge med i og tale om fodbold. Det gør jeg stadig. Nogen kalder lidt hånligt den del af Twitter for ’fodboldtwitter’ og synes, at folk er grove, men jeg oplever det som et skægt fællesskab, hvor vi virkelig er uenige om, hvem der skal vinde, men forstår hinandens lidenskab. Jeg bruger det også til nyhedsovervågning. Følger man for eksempel AP, får man breaking lige så hurtigt som på rullen. Jeg følger eksperter på aktuelle dagsordener, så lige nu er mit feed en vild blanding af fodbold, Ukraine og corona. Jeg får masser af idéer og masser af viden, som jeg ellers ville skulle bruge dage på at opspore. Det er også – måske fordi jeg følger og følges af så mange mænd, fordi jeg har fodboldinteressen – et genialt sted at lede efter cases. Kvinderne er på Instagram, mændene er på Twitter, og er man som mig på begge platforme, har man en guldgrube af kilder.”

Elon Musk har overtaget Twitter og varsler ændringer. Hvad ville for dig være den værst tænkelige konsekvens?
”Det totalt uregulerede medie, hvor ytringsfrihed betyder retten til at svine andre til, fylde folk med løgn og være nedrig. Hvor det bliver okay at være et røvhul. Helt lavpraktisk at bloker- og mute-knapperne forsvinder. Jeg vil gerne høre, hvad folk jeg ikke er enig med synes. Men jeg gider ikke svines til.”

Hvorfor tror du, at Twitter er blevet så udbredt et værktøj for folk i medie- og kommunikationsbranchen?
”Fordi mange os af elsker at høre os selv tale og vise vores produktion frem. Men også fordi det er et exceptionelt godt redskab til nyhedsovervågning, fordi man stadig ret let kan få kontakt med for eksempel ministre og folketingsmedlemmer uden at skulle igennem spindoktorer. Jeg har for eksempel en gang fået sundhedsminister Magnus Heunicke til at være med i en ’Syv Døgn’ i avisen ved at sende ham en direkte besked. Han svarede efter få minutter. Så nemt går det ikke med selv velvillige pressefolk. Og så er vi vel også bange for at gå glip af, om andre får en bedre historie, hvis de er på Twitter, og vi ikke selv er. Så må man hellere lige …”

Anders Bak Cohr, kampagnechef i Socialdemokratiet

Twitter-medlem siden marts 2012

1.300 følgere og 5.150 tweets på platformen.

Foto: Privatfoto Foto: Privatfoto

Hvad bruger du primært Twitter til?
”Jeg bruger blandt andet Twitter til at højne mit blodtryk. Der er altid garanti for, at jeg på den ene eller anden måde bliver provokeret. Næsten hver dag skriver jeg tweets, som jeg ikke sender, fordi jeg ikke orker diskussionen. Derudover bruger jeg det selvfølgelig til at overvåge mediebilledet og de politiske reaktioner.”

Elon Musk har overtaget Twitter og varsler ændringer. Hvad ville for dig være den værst tænkelige konsekvens?
”Alt ved Elon Musk skræmmer mig. Om det er berettiget, ved jeg ikke. Det værst tænkelige vil være, at det udvikler sig til noget, der minder om 4chan. Eller at det bliver et promoveringsværktøj for en af verdens rigeste mænd. Jeg tilhører bestemt ikke den skare, der ser hans opkøb som noget positivt. Slet ikke.”

Hvorfor tror du, at Twitter er blevet så udbredt et værktøj for folk i medie- og kommunikationsbranchen?
”Det tror jeg er, fordi det er nemt. Nemt at ytre sig. Nemt at komme til orde. Ens stemme drukner ikke på samme måde som på andre medier. Twitters opbygning passer perfekt til den hurtige journalistik. Du kan som politiker eller lignende vinkle dine budskaber skarpt og tweete dig vej til artikler og tv-flade, hvis du gør det godt.”

Julie Hornbek Toft, vært på P1

Twitter-medlem siden oktober 2010

3.251 følgere og 2.482 tweets på platformen

Foto: Pressefoto / DR / Petra Kleis Foto: Pressefoto / Petra Kleis

Hvad bruger du primært Twitter til?
”Research. Til at finde historier og kilder – og til at finde skarpe vinkler på fælleshistorierne. Nogle gange stjæler jeg nok også jokes eller pointer fra Twitter. Forsøger at huske credit, men nogle gange glipper det: Undskyld til alle.”

Elon Musk har overtaget Twitter og varsler ændringer. Hvad ville for dig være den værst tænkelige konsekvens?
”Helt lavpraktisk: Hvis folk forsvinder, så jeg ikke længere kan bruge det. Eller hvis algoritmerne ændres på en måde, så jeg ikke kan bruge det til nyhedsovervågning på samme måde.
På den større klinge er det jo noget med, at ytringsfrihedsfundamentalisten kan få en fiks impuls op til for eksempel et amerikansk valg og så beslutte sig for at skære algoritmen på en måde, der forskruer alting. Eller at det bliver så fyldt med ubrugeligt hadfyldt skrammel, at man ikke orker at være der.”

Hvorfor tror du, at Twitter er blevet så udbredt et værktøj for folk i medie- og kommunikationsbranchen?
”Fordi det er hurtigt og kort og nemt. Folk er tvunget til at fatte sig i korthed. Facebook er mere tidskrævende, fordi alle posts er lige 800 tegn længere. Nuancerne forsvinder måske, men dem kan man jo så selv få styr på journalistisk.”

Maya Tekeli, journalist på Frihedsbrevet

Twitter-medlem siden september 2014

6.353 følgere og 4.523 tweets på platformen

Foto: Klaus Vedfeldt Foto: Klaus Vedfeldt

Hvad bruger du primært Twitter til?
”Jeg bruger primært Twitter til at dele mit journalistiske arbejde med kolleger i mediebranchen og andre, der kunne være interesserede i, hvad jeg laver. På den måde udfylder Twitter for det første det tomrum, som den skuffende interface og underlige tone på LinkedIn, hvor jeg slet ikke er aktiv, efterlader; et intranet, hvor man kan holde hinanden opdaterede på sit professionelle virke. Når man logger på, kan man så ikke – uanset hvor meget man prøver – undgå at blive indviet i, hvilke karakterer i den offentlige debat der er dybt uenige med hinanden om et eller andet, de ikke nødvendigvis selv har indflydelse på, og på den måde oplever jeg det også som en art Facebook-gruppe for andelsforeninger, hvor man kan diskutere forholdene i haven så længe, at man ender ved et enkelt græsstrå, der ikke står i vater. Det kan både være sjovt, rystende, drænende og ophidsende at følge med i, hvis man er i humør til det.”

Elon Musk har overtaget Twitter og varsler ændringer. Hvad ville for dig være den værst tænkelige konsekvens?
”Den værst tænkelige konsekvens ville være, at en manglende regulering af indhold betød, at der blev delt rædselsfulde ting som børneporno og drab på Twitter. Jeg tror til gengæld også, at det ville betyde, at folk ville flygte fra platformen, så mon ikke Elon trods alt vil regulere en lille smule for at holde liv i debatten. Personligt må jeg også indrømme, at jeg synes, det ville være akavet, hvis Elon Musk fik adgang til mine private beskeder på Twitter. I så tilfælde håber jeg, at han vil holde det for sig selv.”

Hvorfor tror du, at Twitter er blevet så udbredt et værktøj for folk i medie- og kommunikationsbranchen?
”For det første tror jeg, at Twitters feed er konstrueret på den måde, at man nemt og effektivt kan skabe en boble omkring sig selv. Med det mener jeg, at man bliver præsenteret for korte bemærkninger fra folk, man allerede følger, som dem, man følger, synes godt om, kommenterer på eller deler for at knytte endnu en kommentar til, og så bliver man altså fri for at høre noget fra folk, der ikke har noget som helst med ens egen boble at gøre. Heraf effekten af intranet eller Facebook-gruppe for andelsforeningen. Selv om jeg oplever, at folk nogle gange glemmer det, så er Twitter jo også et offentligt rum, hvor journalister kan samle op på de korte, skarpe bemærkninger, der bliver skrevet derinde, og derfor er det også et oplagt sted at gøre sig bemærket som for eksempel politiker og meningsdanner – især også fordi det på et tidspunkt, jeg desværre ikke kan sætte dato på, syntes at være blevet besluttet, at Twitter er et mere sofistikeret socialt medie at ytre sig igennem end i folkedybet på Facebook.”

Kasper Villum Jensen, social media manager hos Unicef

Twitter-medlem siden oktober 2006

5.151 følgere og 20.781 tweets på platformen

Foto: Privatfoto Foto: Privatfoto

Hvad bruger du primært Twitter til?

”Netværk, nyhedssøgning og tidsfordriv.”

Elon Musk har overtaget Twitter og varsler ændringer. Hvad ville for dig være den værst tænkelige konsekvens?

”Jeg synes som udgangspunkt, at forargelsen over hans ejerskab er en kende overdrevet. Vi har ikke gået så meget op i det moralske habitus hos de nuværende ejere. Men jeg kan godt blive lidt bekymret over, at han vil lave et opgør med moderation. For ham virker indholdsmoderation til at være lig med censur. Sociale medier har i min optik brug for moderation og bekæmpelse af bots og chikane for ikke at blive irrelevant. Så hvis han hælder den slags ned ad brættet, så kan jeg godt se nogle trusler mod platformen. Når han så samtidig ser sig selv som en slags ridder, der kommer hans definition af højrefløjen til undsætning, så tvivler jeg også lidt på hans ædle motiver om ’free speech’.”

Hvorfor tror du, at Twitter er blevet så udbredt et værktøj for folk i medie- og kommunikationsbranchen?

”For mange, især nyhedsjournalister, er det et konkret, brugbart værktøj, hvor man kan researche og finde idéer, kilder og førstehåndsindtryk. Men mere grundlæggende handler Twitter jo om med tekst at formidle kort og også gerne iøjnefaldende eller sjovt. Det tiltaler selvfølgelig en faggruppe som os. Mediet smager også lidt af en gammeldaws Ritzau-rulle. Konstant flow af output.”