Kan du vente syv sekunder? Så forbliver panikdagen formentlig digital. Ellers …

En ultimativ test skal afgøre, om det digitale praktiksystem overlever. ”Hvis folk kan vente syv sekunder, så tror jeg på, at vi kan bevare det digitale system,” siger praktikkoordinator Pia Færing
  • Kim Matthäi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
    Næste år flytter Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til det nye domicil på Katrinebjerg i Aarhus. Nu skal en test vise, om panikdagens omdiskuterede computersystem er levedygtigt.
08.02.2019 · 08:44

Det nye praktiksystem gik ned med et brag i efteråret,

Tanken var ellers, at praktikansøgere med nogle få klik blev matchet med praktikstederne, og at computersystemet skulle afskaffe den skæbnesvangre Store Matchdag – også kaldt panikdagen.

Nu skal en ultimativ test afgøre, om det nye system skal blive, eller om de næste to praktikrunder i foråret og efteråret 2019 skal foregå som i ’gamle dage’ med lokaler på DMJX, TV 2 Østjylland og DR Østjylland.

”Jeg regner med, at cirka 275 studerende og 70-80 praktiksteder deltager i testen, der tager cirka fem kvarter og foregår over tre runder. Vi skal gerne op på omkring 350 mennesker, som inden for få sekunder prøver at opdatere deres browser,” siger Pia Færing, praktikkoordinator på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hav tålmodighed

Pia Færing fortæller, at praktiksystemet Mediepraktik.dk i efteråret målte 900 brugere inde på samme tid, selv om der blot var 130-140 studerende og praktiksteder bag skærmene.

Det skyldes, at flere trykkede løs på musen i ren desperation, så fx fem tryk på opdater-knappen talte som fem forskellige brugere. 

”Jeg har en it-afdeling, der siger, at hvis de studerende accepterer en svartid på syv sekunder, så kan vi formentlig godt få praktiksøgningssystemet til at fungere til foråret. Husk nu, at der ikke er nogen gevinst ved at komme først. Der er afsat 10 minutter. Så vær rolig,” siger Pia Færing og sender en anden opfordring videre til praktikstederne:

”Praktikstederne skal ikke belaste systemet ved at opdatere browseren, mens serveretten ligger hos de studerende.”

Plan B

Hvis testen forløber godt, så forsætter det digitale praktiksystem. Hvis det går galt, har Pia Færing forberedt en nødplan, som skal sikre, at studerende og praktiksteder ikke har ubesvarede spørgsmål og finder på egne løsninger.

”Vi vil denne gang supplere med en sms-tjeneste, hvor både de studerende og praktikstederne får en melding, hvis der sker noget uventet med systemet. Mit bud vil være, at praktikstederne vil få en besked om at ringe til de studerende, men det er ikke besluttet 100 procent endnu,” siger Pia Færing og fortsætter:

”Det beslutter praktikudvalget på et møde den 5. marts. Vi har ikke taget beslutningen endnu, fordi det er afhængigt af, at systemet overhovedet virker den 27. februar. Hvis ikke det virker, så behøver vi ikke at diskutere en nødplan.”

”Vi pisser i bukserne”

Når Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i foråret 2020 flytter til det nye domicil på Katrinebjerg i Aarhus, kan skolen ikke længere rumme panikdagen ved at stille 80 lokaler til rådighed.

Derfor vil det kun være en midlertidig løsning at gøre panikdagen analog.

”Vi pisser i bukserne, hvis vi skal tilbage til det gamle system. Det vil kun holde i 2019. Derefter skal vi finde et andet system – digitalt eller ej,” siger Pia Færing.

Testen foregår fra kl. 13.15 til kl. 14.30 onsdag den 27. februar.

Det er ikke obligatorisk for hverken de studerende eller praktikstederne at deltage, men Pia Færing forventer, at langt de fleste vil stille op, fordi ingen af parterne kan være tjent med usikkerhed og fejl.

Kommentar

Seneste jobopslag

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Radikale Venstre søger videojournalister

Radikale Venstre
Ansøgningsfrist: 18.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02