Går mediernes digitale redningsmænd i hættetrøjer? Alexander Klöpping og Marten Blankesteijn bruger hverken slips eller habit til daglig. Men de to 29-årige hollandske journalister og digitale iværksættere har adgang til ledelsesgangene i de største internationale mediehuse. 

Deres online avis- og magasinkiosk Blendle er lige nu det mest hypede bud på, hvordan medierne får brugere i stort tal til at betale for digitalt indhold. Blendle forsøger at blive nyhedernes svar på iTunes eller Spotify. Brugerne kan for mikrobetaling købe enkelte artikler på tværs af mediehusenes forskellige titler frem for dyre abonnementer på hele aviser og magasiner. 

Blendle blev lanceret i april 2014 med deltagelse af alle Hollands væsentligste aviser og magasiner. Et halvt år efter lanceringen investerede New York Times og den tyske mediegigant Axel Springer tilsammen over 25 millioner kroner i den nye tjeneste. 

Blendle har netop åbnet i USA, så man finder blandt andet NY Times og The Economist på sitet. Her et eksempel på, hvordan man kan browse forskellige magasinforsider. [foto] Blendle

Tyskland og USA er med

I 2015 kom alle de største tyske aviser og ugemagasiner med. Og Blendle har netop åbnet i USA, så man nu kan finde New York Times, The Economist, Washington Post og The Wall Street Journal på sitet.  

»De hollandske medier ser overordnet positivt på samarbejdet med Blendle. De ser det som et seriøst forsøg på at få folk til at betale for journalistik på nettet. Men indtægterne fra Blendle er stadig meget små. Det er jo helt andre beløb, end hvis man sælger en hel avis eller et helt magasin. Men når jeg har talt med udgiverne, siger de: Vi ved ikke, om det vil redde os eller blive en succes. Men vi bliver nødt til at prøve alt,« siger Andra Leurdijk.

Hun var indtil for nylig lektor i journalistisk entreprenørskab ved universitetet i Windesheim og er i dag selvstændig mediekonsulent.

Jagten på en sund digital foretningsmodel

Blendles koncept er, at brugerne undgår dyre betalingsmure. I stedet kan brugerne på den samme platform bladre rundt i alle medier, men de betaler kun nogle få kroner for de artikler, som de rent faktisk gider at læse, frem for at købe abonnement på hele blade eller aviser.

Som bruger får man hver morgen en mail med forslag til væsentlige nyheder. Desuden kan man følge bestemte medier eller emner på tværs af medier. Man kan også se, hvilke historier som hitter hos de øvrige brugere. 

Andra Leurdijk påpeger, at Blendle blot er en af de heste, som hollandske medier spiller på i jagten på en sund digital forretningsmodel. 

»Blendle er meget brugervenligt, og betalingen fungerer gnidningsløst. Men det er ikke sikkert, at det vil blive en bæredygtig økonomisk model i det lange løb. Det kan blive svært uden indtægter fra almindelige abonnementer. Men Blendle kan fungere som en ekstra indtægt for aviserne, fordi tjenesten kan lokke kunder til, som ellers abonnerer på en af konkurrenterne,« siger Andra Leurdijk.  

Blendles stiftere, Marten Blankesteijn (tv.) og Alexander Klöpping. Da firmaet blev lanceret i foråret 2014, var der 10 medarbejdere på kontoret i Utrecht. I dag er de 70. [foto] Mark Horn

Allerede nu substantielle indtægter

Ifølge Blendle-medstifter Marten Blankesteijn begynder der allerede nu at komme substantielle indtægter til de hollandske medier. Også selv om Blendle beholder cirka 30 procent til sig selv.

»Vi skaffer allerede nu de hollandske medier flere millioner euro i indtægter på årsbasis. Vi taler om et syvcifret beløb. Og det tal vokser for hver måned, der går. Så det kan være over 10 millioner euro alene på det hollandske marked om få år,« siger Marten Blankesteijn.  

For de enkelte hollandske aviser og magasiner er der dog fortsat tale om relativt små beløb. I begyndelsen af 2015 meldte Blendle ud, at en af Hollands største aviser, De Volkskrant, i løbet af året ville tjene cirka 100.000 euro (cirka 750.000 kroner) på at være på Blendle. Det kan man ikke lønne mange journalister for i dag.

»Men i år kommer De Volkskrant til at tjene meget mere end det. Vi har haft meget store vækstrater,« siger Marten Blankesteijn.  

På under to år har over 650.000 brugere tilmeldt sig Blendle. Heraf flest i Holland. Man får som ny bruger 2,5 euro at købe artikler for, før man selv skal betale. Hver femte af de tilmeldte brugere (cirka 130.000 lige nu) ender med at være aktive kunder, der rent faktisk køber artikler for deres egne penge, oplyser Blankesteijn. 

Blendle: Der er tale om en ekstraprofit til udgiverne

Han anerkender, at Blendles rolle lige nu er at skabe ekstra indtægter til medierne snarere end at være hovedindtægtskilden.  

»Vi har bevist, at Blendle ikke kannibaliserer. Der er tale om en direkte ekstraprofit til udgivernes bundlinje, som altid er rar for dem at have. Cirkulationen af deres stof stiger, og vi har et meget ungt publikum, som for nogle år siden ikke engang vidste, hvem de store hollandske aviser var. Det gør de nu takket være Blendle,« siger Marten Blankesteijn.  

Han betragter det som Blendles største bedrift, at tjenesten har overvundet de hollandske mediehuses bekymring for, at Blendle blot ville stjæle deres egne brugere og abonnenter frem for at generere nye.

»De hollandske udgivere var meget bekymrede for kannibalisering. De sagde, at de ville stoppe samarbejdet med os med det samme, hvis der kom tegn på kannibalisering. Men ikke et eneste medie er stoppet hos os. De Persgroep har sagt, at de ville ringe til alle abonnenter, der opsiger deres aviser, og spørge dem, om de bruger Blendle. Udgiverne har gjort alt for at finde noget negativt ved vores model. Men de har ikke kunnet finde noget,« siger Marten Blankesteijn.