Kampvalg afgjort: Lars Lindskov forbliver formand for pressefotograferne

Duellen mellem udfordreren Johnny Frederiksen og den siddende formand Lars Lindskov er nu afgjort, og formandsposten i Pressefotografforbundet i DJ går til Lars Lindskov. ”Rejsen har været spændende, hård og nogle gange nedslående,” lød det lige efter valget
  • Foto: Jacob Nielsen
    Lars Lindskov (th) fik 122 stemmer, og Johnny Frederiksen fik 90. 11 stemte blankt. 115 var mødt op til generalforsamlingen. 117 stemmer blev givet via fuldmagt.
08.11.2018 · 17:59

Lars Lindskov er genvalgt som formand for Pressefotografforbundet (PF) i Dansk Journalistforbund efter kampvalg mod Johnny Frederiksen på torsdagens generalforsamling på Arbejdermuseet i København, hvor 115 ud af cirka 900 PF-medlemmer var mødt op.

Lars Lindskov fik 122 stemmer, og Johnny Frederiksen fik 90. 11 stemte blankt. 117 af stemmerne blev givet via fuldmagt.

”Rejsen har været spændende, hård og nogle gange nedslående. Udfordringen bliver at samle PF igen,” sagde Lars Lindskov fra talerstolen, kort efter at resultatet var offentliggjort.

Lars Lindskov er dermed valgt som formand for 11. gang i streg og går ind i sin sidste periode, da han forinden havde proklameret, at han ikke genopstiller.

Han blev valgt første gang i 1998, hvor han afløste nuværende æresmedlem af PF Hans Otto, der var en af Lindskovs støtter på dagens generalforsamling.

Manglende indsigt i regnskaber

Inden generalforsamlingen nåede til valg af ny formand, udspillede der sig en heftig debat, hvor især udfordreren Johnny Frederiksen kritiserede sin modkandidat. En af de største diskussioner handlede om PF's ophavsretsmidler – og ikke mindst forvaltningen af disse midler.

Som medlem af PF kan man ansøge om at få del i midlerne til efteruddannelse eller et projekt, men ifølge Johnny Frederiksen mangler der gennemsigtighed i, hvem der ansøger, hvem der får afslag, og hvem der får tildelt penge.

Ifølge Johnny Frederiksen bliver han forhindret adgang til disse oplysninger af Lars Lindskov, og det på trods af at Johnny Frederiksen sidste år blev valgt ind som repræsentant i Ophavsretsfondens bestyrelse. Den plads har ikke hjulpet meget, fortæller han.

”Jeg har ikke kunnet få noget at vide. Og jeg har masser af mails, der kan dokumentere, at jeg har rykket og rykket for det,” siger han.

27 ansøgere har fået midler flere gange

Johnny Frederiksen har dog fået en oversigt over, hvilke medlemmer af PF der har modtaget midler fra ophavsretsmidlerne fra maj 2017 til maj 2018, forklarede han. En liste, der ifølge ham viser, at 27 ansøgere har modtaget midler flere gange på et år.

”Og det kan jo være, det drejer sig om mere end 27, for jeg har jo kun fået lov til at kigge på den ene periode,” siger Johnny Frederiksen.

Det er Lars Lindskov, der behandler ansøgningerne og uddeler midlerne på vegne af bestyrelsen.

”Det kan ikke passe, at der kun sidder en mand og har den opgave at uddele penge til folk. Med så store millionbeløb skal der altså være mere end en, der varetager det arbejde,” sagde Johnny Frederiksen.

Der kan ikke puttes penge i lommerne

Lars Lindskov afviste kritikken og understregede, at han har spurgt bestyrelsen i PF, om den vil være med til at behandle ansøgningerne.

”Johnny sagde, at det var fint, så længe han fik indsigt i det. Og det har han fået. For god ordens skyld vil jeg sige, at regnskaberne altså også bliver tjekket af et statsautoriseret revisionsfirma. Der er ingen muligheder for at putte penge i lommen, ligesom det har været antydet i andre sammenhænge,” sagde Lars Lindskov, måske med henvisning til denne artikel i Journalisten.

Johnny Frederiksen kritiserede derudover, at den liste, han har fået adgang til, kun viser en oversigt over dem, der har fået bevilget penge. Til det svarede Lars Lindskov, at der i den periode ikke er blevet givet afslag.

PF skal have ny næstformand

Med valget af Lars Lindskov er formandsposten på plads i Pressefotografforbundet. Det efterlader spørgsmålet om, hvem der skal være næstformand; en titel, der i dag tilhører Flemming Hansen. Men efter valget af Lars Lindskov valgte Flemming Hansen samt Johnny Frederiksen at trække deres kandidatur til bestyrelsen, hvor de var på valg. Derudover trak Cæciliie Philipa Vibe Pedersen sig fra bestyrelsen. Hun var udpeget som næstformandskandidat, hvis Johnny Frederiksen havde vundet.


Lars Lindskov har gjort det klart, at han peger på Sisse Stroyer som næstformand. Det er dog op til bestyrelsen at vælge, hvem der skal være næstformand, og den spænding bliver først udløst, når bestyrelsen for PF skal konstituere sig på sit første møde.

Robert Wengler, Martin Lehmann, Joachim Adrian, Angelina Owiano og Lars Horn blev valgt ind i bestyrelsen. Sisse Stroyer og Nils Meilvang er også medlemmer af bestyrelsen.

Opdateret den 13. november klokken 10.00: Robert Wengler har trukket sig fra bestyrelsen. Formand for Pressefotografforbundet Lars Lindskov oplyser han er erstattet af Philip Davali.

 

Kommentar

08/11/2018 - 18:12

Geert Mørk

Tillykke Lars :-)

08/11/2018 - 19:57

Ida Sønderby Rosgaard

115 fremmødte + 117 fuldmagter = 232
122 stemmer til Lindskov + 90 til Frederiksen + 11 blanke = 223
Hvordan hænger det sammen?

08/11/2018 - 20:16

Christian Vangsø Bentsen

@Ida

9 undlod at stemme...

08/11/2018 - 20:58

Anette Sønderby

Og vi var nogle, der desværre blev nødt til at gå inden der var valg...

08/11/2018 - 21:07

Øjvind Hesselager

Kære Ida

Jeg vil tro, at nogle af de tilstedeværende ikke afleverede stemmesedler, måske fordi de gik, uden at orientere om det. Men jeg ved det ikke.

Mvh

08/11/2018 - 21:09

Ida Sønderby Rosgaard

Tak for jeres svar og god aften :-)

Seneste jobopslag

Ritzau søger journalist til nyhedsredaktionen

Ritzau
Ansøgningsfrist: 29.11

Kommunikatør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 25.11

Navneredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 23.11

Erfaren formidler til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 27.11

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11