Kampens hede

>>For sportsjournalister venter deadline altid lige forude, og klichéer frister, når hæsblæsende splitsekunder skal gøres levende på skrift i en fart.<<

>>For sportsjournalister venter deadline altid lige forude, og klichéer frister, når hæsblæsende splitsekunder skal gøres levende på skrift i en fart.<<

Sort på Hvidt Nu! Det er sådan, det forholder sig med en stor del af sportsjournalistikken. Der er en deadline, som skriger skribenten direkte op i ansigtet og kræver, at en medrivende begivenhed på én gang opleves og formidles i nuet.
Det sætter sine spor. Journalisten skal leve med i kampens hede og være i fascinationens vold, men i denne oppiskede tilstand er det samtidig umuligt at skrive stærkt og godt. Det kræver præcis det modsatte – et koldt hoved, en kold tyrker midt i ophidselsen. Yin og yang – dét er kunsten.

I en reportage i Ekstra Bladet fra lilleputten Burnleys kamp mod mastodonten Manchester United afspejledes tydeligt denne slagets bølgen i skribentens indre. Et vigtigt element i historien er, at Burnley har en dansk målmand. Han karakteriseres veloplagt: "Den danske kæmpe med leverpostej-navnet Brian Jensen. Kærligt kaldet 'Beast', bæstet fra Nørrebro, af sine engelske fans."

Det viser sig nu – lige pludselig for den stakåndede reporter – at den levende danske leverpostej med målmandshandskerne får en hovedrolle i kampen. Manchester tildeles et straffespark, og Burnley synes fortabt, men: "Magiske Brian Jensen slyngede sit firkantede korpus lynsnart mod højre. Strakte sine arme, lod vikingeblodet flyde helt ud i fingerspidserne. Og viftede Michael Carricks afslutning væk fra målrammen, som var det en irriterende flue."

Hvad sker der her? Vikingeblodet i fingerspidserne er umiddelbart stærk set, men udtrykket er uklart og uforløst i forhold til den øvrige beskrivelse af Brian Jensen. Det er det, der sker.

Under et tidspres byder sproget sig til fra sin mest vulgære og banale side. Lokker med sine klichéer, slæber skribenten rundt i manegen. Det er her, begejstringen skal afvejes af askesen.

Brian Jensen er ikke "magisk". Og en irriterende flue er jo netop nærgående. Der er ingen grund til at kaste sig efter den. Og slet ikke brug for "vikingeblodet". Et udtryk, som næsten udelukkende kan ende som en frase. En lille iskold eftertanke kunne måske have rettet op på miseren: "fighterblodet"?

I denne klumme leder Anders Rou Jensen efter grus og perler i det journalistiske sprog.
Han fokuserer på de stiltræk og udtryksmåder, der skiller den stærke tekst fra den slappe.
Anders Rou Jensen er journalist, forfatter og medindehaver af kursus- og foredragsvirk-somheden Befri Din Skrivning.