search

Kampen om kulturjournalistikken

Kulturjournalistik er på vej til at blive plat entertainment, siger kritikere og demonstranter. Vel er den ej. Sandheden er, at kulturjournalisterne i årevis har været lakajer for kulturparnasset. Nu får de endelig modspil, lyder modargumentet.

Kulturjournalistik er på vej til at blive plat entertainment, siger kritikere og demonstranter. Vel er den ej. Sandheden er, at kulturjournalisterne i årevis har været lakajer for kulturparnasset. Nu får de endelig modspil, lyder modargumentet.

KULTURKAMP. Kunstnere og kulturjournalister stod side ved side i aktionen for DRs fremtid onsdag den 12. september. Et fælles projekt arrangeret af Dansk Kunstnerråd og Dansk Journalistforbund i kampen for et mere uafhængigt og mangfoldigt DR. Men spørgsmålet er, om DR står lidt for tæt på kunstnerne, og om DRs mangfoldighed i virkeligheden tilgodeser elitære grupper og ikke den brede befolkning? Ifølge Søren Anker Madsen, der har arbejdet med kulturjournalistik på Berlingske Tidende i over 10 år, og som nu er chef på Aller, er svaret ja.

»Det er stadig det elitære og fine, der er altdominerende. DR er ét eksempel. Men det eksisterer også i dagbladene. Selvom Big Fat Snake måske sælger 20.000 billetter, vil kulturjournalisterne hellere brække en arm på langs end at dække det. Og når det endelig sker, bliver det beskrevet som et tåbeligt fænomen for hjernedøde mennesker,« siger Søren Anker Madsen.

Ekstra Bladet er også træt af den smalle kulturs dominans og har meldt fra. Det skal være slut med det fine franske, og fokus skal være på emner, der interesserer Ekstra Bladets læsere. På DRs programplan for 2008 er den smalle kultur ligeledes valgt fra. Ultralyd, Litteraturoplæsning, Opera-nyt og Spot-kulturportrætter er bare nogle af de mange programmer, der sløjfes. På Metro-Xpress lader man de studerende tage sig af anmeldelserne og mener i øvrigt, at kulturdækningen skal være mere bred og mindre elitær, end den er i dag. Vinderen af Paradise Hotel er også en nyhed, der skal dækkes, mener man på Nyhedsavisen.

Fra politisk side lyder der protester, både fra højrefløjen og fra oppositionen. DR skal bevares som det samlende holdepunkt i dansk kulturformidling. Medieordfører Mogens Jensen (S) ser udviklingen som et stort tab for kulturformidlingen med besparelserne i DR som det seneste, men meget alvorlige skridt i den forkerte retning.

»Det er en stor kvalitativ forringelse, vi ser lige nu i kulturen. Og jeg fatter ikke, at Brian Mikkelsen (K) bare sidder med hænderne i skødet, når man kan se, at de her besparelser rammer danskernes mentale velfærd. Regeringens kvalitetsreform gælder åbenbart ikke kulturen og DR,« siger Mogens Jensen.

Søren Anker Madsen forstår ikke argumentet. Han mener omvendt, at alt for små, snævre områder har siddet for tungt på både mediebilledet og de statstildelte midler. Udviklingen går ikke mod mainstream, men slet og ret mod bedre journalistik, lyder hans modargument; og det kræver et opgør med et rigidt kulturmiljø.

»Man har været bange for at tage kampen med eliten, der er simpelthen ikke journalistiske argumenter for at dække visse dele af kulturen,« siger Søren Anker Madsen.

Opbruddet med 'det gamle DR' er dog ifølge DR selv i fuld gang. Niche-tiden er ifølge medie-redaktør på DR Lars Grarup slut. Dermed ikke sagt, at der skal skrues ned for kulturen. Lars Grarup fandt for nyligt i en 14 dages periode 273 indslag om kultur i DRs  arkiver.  Konflikten handler ifølge Grarup altså ikke om, at der er kommet mindre kultur, men om at der nu skal produceres tv til de mange og ikke til de få, hvilket ifølge Søren Anker Madsen er helt legitimt. Det journalistiske udgangspunktet er modtageren, og derfor kan eksempelvis Ekstra Bladet også lægge den linje, de vil, uden at man skal gå på halen over det.

»Blod, spyt og sperm er et godt argument. Ikke, at jeg er enig, men i den forstand, at det er i forhold til læserne, at man skal bedømme og vurdere sin journalistiske vægtning, og ikke i forhold til franske lyrikeres følelser. Det journalistiske brok over udviklingen kommer fra folk med tungen helt oppe i tolvfingertarmen på branchen,« siger Søren Anker Madsen.

Han mener, at journalstikken drukner i det kulturjournalistiske miljø, der nægter at acceptere, at meget kultur i dag er en konsumvare, der skal behandles på konsumvarens præmisser.

Mette Davidsen-Nielsen, tidligere chef for DR2 og nu fellow på SDU, er heller ikke imponeret over tingenes tilstand. Hun mener, at man går glip af en kæmpe målgruppe, når kulturjournalistikken går i stå og ikke forholder sig til den samfundsmæssige udvikling. Kulturjournalistikken har et stort uudnyttet potentiale især blandt de yngre seere og læsere. Og der er behov for, at kulturjournalistik i højere grad tænkes som almindelig journalistik.

»Jeg ser for mange støvede hatteherrer blandt kulturjournalisterne, der bare vandrer omkring og mukker over fortidens storhed. Det er en farlig tendens,« siger Mette Davidsen-Nielsen.

Her ville vi gerne have bragt et citat af Johannes Riis, men da han forlangte fuld redigeringsret over citatet, har vi valgt at udelade det. Vi bringer i stedet et citat fra hans tale ved aktionen for DR onsdag den 12. september.

»Det er en mentalitetsændring, der skal til. Vi skal have en DR-ledelse, der har forståelse for, hvad det er for en helt særlig institution, den har med at gøre, forståelse for, at den hverken skal drives som eller måles med de kommercielle stationers alen,« sagde Johannes Riis.

Filmproducent Peter AAlbæk ser ikke noget galt i, at kulturen og kulturjournalisterne holder hånd. Han ser kulturjournalisterne som en del af kulturbranchen, der ikke kan adskilles og stilles for sig. Kulturjournalisterne indgår i et vekselvirkningsforhold med kunsten.

»Kultureliten og bermudatrekanten mellem Politiken, Gyldendal og DR og andre fjendebilleder. Kommer sådan nogle udsagn ikke fra mere eller mindre indebrændte mennesker? Det kunne være rart at høre fra nogen med et personligt overskud. Det er jo noget sludder; i hvert fald i vores tilfælde,« siger Peter Aalbæk.

Peter Aalbæk vedkender dog, at der bliver lavet købmandshandler, hvor en foromtale kan ombyttes til et eventuelt solointerview. Og selvom han ikke kender til noget privat bånd mellem journalister og kunstnere, ser han det som naturligt, at man til en filmfestival taler sammen over en god flaske rødvin på en bar i Venedig. Så længe man ikke går ind i at tale om et specifikt produkt, er det ifølge Peter Aalbæk ikke problematisk. Selvom han ifølge eget udsagn har kendt anmelderne 'i en menneskealder', er der altså ingen problemer i at opretholde den nødvendige distance.

Søren Anker Madsen deler langt fra Peter Aalbæks syn på det naturlige bånd mellem kunstnere og journalister.

»Det går over stregen, når for eksempel Lars Von Trier blander sig i, hvordan han bliver anmeldt. Det er altså ikke hans job at vurdere. Kunsten er en ting, den journalistiske behandling en anden. Det er ikke mediernes pligt at holde kulturen i live. Man kan indrykke en annonce, hvis man vil noget,« siger Søren Anker Madsen.

Søren Anker Maden og Peter Aalbæk kan derimod godt blive enig om, at besparelserne i DR, ud fra et kulturjournalistisk synspunkt, ikke nødvendigvis kun er skidt. Begge ser DR som en institution, der trænger til fornyelse, og de ser besparelserne som en mulighed for, at det sker. Peter Aalbæk tror på, at det kan give kulturen det skub, som mange mener, der er et udtalt behov for.

»Det er alle tiders mulighed for at få rettet op på nogle stivnede strukturer og få fyret sure gamle medarbejdere. Der skulle have været kastet nogle håndgranater for lang tid siden i DR, også for de glade medarbejders skyld. Der er brug for bevægelse og tumult i kulturjournalistikken. Så jeg tror, det ender med at blive positivt for DR, når dønningerne har lagt sig,« siger Peter Aalbæk. /

Kommentarer
1
Søren Rasmussen
13.10.07 07:55
Lars Grarup er en katastrofe
Hvad skal vi med Danmarks Radio, når den nægter at dække kulturen (som f.eks. litteraturen), men hellere vil være en kopi af de kommercielle TV-stationer? Er det derfor, at vi hælder den svimlende sum af 3,2 milliarder kr. i dem om året? Lars Grarup er intet mindre end en katastrofe, og burde være ansat på  TV3, og ikke på en public service station.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen