search

Kampen for Benjamins ånd

 

 

Forlaget Benjamin er en af landets hurtigst voksende medievirksomheder. Indtil for få måneder siden kendte forlaget kun til succes. Men blad nummer ni var født som en fiasko. Det ramte den særlige Benjamin-ånd hårdt.

Historien om Le Gammelgaard fortæller en del om Forlaget Benjamin. Historien handler om en ung, fandenivoldsk pige, der giver alt til sit arbejde og til gengæld får plads til at udfolde sig. Men det er også historien om, at friheden på Benjamin har grænser.

Le Gammelgaard griner. Det gør hun allerede, inden vi nærmer os hendes bord.

»Jeg har det fedt her. Jeg bruger størstedelen af mit døgn herude. Det er her, jeg har nogle af mine bedste veninder.«

Hun kigger op fra sit skrivebord, som står klos op ad tre andre skriveborde.

»Prøv at forestille dig, hvordan det er at have hundrede kolleger, hvor gennemsnitsalderen er 31 år.«

Le Gammelgaard er 25 år og kom til Forlaget Benjamin for cirka et år siden. Hun læste egentlig engelsk på universitetet, men sprang fra før det sidste år. Så fik hun job i et rådgivende ingeniørfirma. »Det var vildt kedeligt.« I stedet besluttede hun at bruge sit liv på det, der optog hende allermest:

Biler.
»Jeg er sådan en type, der sidder søndag morgen klokken syv og ser formel 1,« siger hun og kigger over på et billede af en firehjulstrækker.

»Sådan én skal jeg have engang,« griner hun.

Le Gammelgaard søgte ind på Bil Magasinet, Benjamins flagskib. Et udpræget mandested. Men der var plads til Le, der fik en freelance-pind.
»Det var vildt fedt.«

Men biler er trods alt rimelig ens: En motor og fire hjul, indså Le. Hun havde lyst til at skrive om mere forskellige ting. Hun talte med chefredaktøren på Woman. Kort efter var hun ansat som journalist på et af Danmarks mest succesfulde kvindemagasiner.

»Det har simpelthen været så fedt et år. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft så fedt et år.«

»Her på Benjamin er der plads til folk. Der er plads til at være den, man er.«

Hun stopper sig selv og kigger frem for sig.

»Og der er plads til at være den, man gerne vil være.«

Ordene kunne lige så godt være kommet ud af Johnnys mund. Johnny hedder også Laursen, men ikke blandt medarbejderne. Johnny er chefen. Manden, der har bygget Benjamin op fra bunden. Ham vender vi tilbage til.
Le Gammelgaards historie er ikke helt færdig.

Fiheden har nemlig grænser på Benjamin. Det opdagede Le Gammelgaard selv på Bil Magasinet.

»En dag kom jeg på arbejde med en hanekam. Fuldstændig pink. Sådan helt overstreger-pink.« Hendes hår rejser sig stadig i en lang stribe midt på hovedet. Men håret er sort og for kort til at kaldes en hanekam.

I juli-nummeret af Woman fortæller hun selv, hvordan chefen reagerede på hanekammen:

»Jeg bliver hevet til side og får at vide, at jeg ikke kan repræsentere arbejdspladsen, så længe jeg har så fjollet en frisure. Aldrig har jeg været så overrasket. Jeg har i lang tid levet på overbevisningen om, at inden for mode er alt lovligt.«

Le Gammelgaard beholdt sin frisure. »I trods.« Indtil hun begyndte på Woman. Så røg den. Le synes, det var latterligt, at de gik op i hendes frisure, selv om hun godt kan forstå årsagen.

Klokken har passeret elleve. Der er stormøde for alle medarbejdere i kantinen. Men inden vi går derop, skal vi se Le Gammelgaards seneste artikel.

»En sindssyg historie,« siger Le med strålende øjne. Historien handler om en pige, der en dag kommer tidligt hjem fra arbejde. Lejligheden er mærkeligt stille. Pigen føler, der er noget galt. Hun går gennem lejligheden, ind i soveværelset. Her finder hun to svedige kroppe på sit lagen. Det er hendes kæreste og hendes bedste veninde.

Historien har Le fået via sit »netværk«. Det er den slags artikler, der får unge kvinder til at flå Woman ned fra hylderne.

Vi går op ad trapperne mod kantinen og stormødet. Forlaget Bejamin består af to åbne etager i en gammel fabriksbygning på Frederiksberg. Alle Benjamins otte blade bliver lavet her. Bil Magasinet, M!, Vmax, Woman, Woman Wedding, Bolig Magasinet, Costume og Sportscar. Redaktionerne er blot adskilt af gennemsigtige glasvægge.

Stormødet i kantinen handler om Benjamins nyeste magasin i rækken. FHM hedder mandebladet, der udkommer første gang 9. oktober. Det bliver en dansk udgave af det engelske blad FHM, og det kommer til at ligne M!.
Men det ved størstedelen af de 60-80 medarbejdere, der er troppet op i kantinen, allerede.

Rygterne har spredt sig.

Sådan var det ikke i starten af april, da Benjamin sidste gang sendte et nyt blad på markedet.

Okay var et ugeblad til de unge. Men på grund af den hårde konkurrence blev det holdt hemmeligt. Okay blev udviklet og produceret i et stort redaktionslokale, der ligger bag to tykke døre bagerst i fabriksbygningen.

Det lykkedes at holde Okay hemmelig. Men det var stort set også det eneste, der lykkedes.

Bladet nåede ikke at eksistere i tre måneder, før chefen Johnny Laursen trak i nødbremsen til trykpressen. Oplaget nåede aldrig derop, hvor det skulle. Undervejs stoppede fem af bladets medarbejdere i protest. Blandt andet fordi de ikke havde fået at vide, at de skulle lave et sladderblad, og fordi de måtte arbejde i døgndrift uden overenskomst.

Men fiaskoen og de sure medarbejdere var ikke det værste. Det værste var, at Okay knækkede den særlige Benjamin-ånd.

Det indrømmer selv Johnny.

For halvandet år siden var samtlige medarbejdere på betalt tur til Cuba i en uge. Alle kendte alle. Alle kendte Johnny, og alle havde det fedt.

Men fra at være én stor familie blev Benjamin pludselig til en alt for stor familie, da 20 ukendte ansigter kom ind på forlaget i forbindelse med produktionen af Okay. Oven i købet mennesker, som var tvunget til ikke at sige et ord om, hvad de lavede.

Benjamin var med et slag blevet til en magasin-fabrik. Samtidig ramte en anden krise forlaget. Den kreative ledelse på modebladet Costume rejste. De var uenige med Benjamin-cheferne om bladets linje og valgte til sidst at stoppe.
»Du skal tænke på, at Benjamin har været et sted, hvor vi kunne gøre, som vi ville. Være her ti timer om dagen i tre uger. Og holde fri i den fjerde uge. Der var stor frihed. Så længe bladene levede op til forventningerne.Og alle kunne sparke døren op til Johnny og snakke,« fortæller Michael Rachlin, der indtil i dag har været redaktionschef på M!

Fremover skal han være redaktionschef på det nye blad FHM.

»Men da Okay kom op at køre, blev afstanden så stor, at det ikke var naturligt for alle at gå ind til Johnny. Virksomheden blev så stor, at ånden ikke nåede ud i krogene. Det betyder ikke, at ånden er død. Eller at vi ligner et dagblad. Det gør vi ikke. Jeg tror stadigvæk, at folk her er meget gladere for deres arbejde end folk, der sidder på for eksempel Ritzaus Bureau eller Jyllands-Posten. Men vi mistede noget af den gamle ånd. Og den skal vi bygge op igen,« siger Rachlin, der selv har været på Ritzaus Bureau og Jyllands-Posten.

33-årige Rachlin forsøger på ingen måde at give Okay-medarbejderne eller de tidligere medarbejdere fra Costume skylden for den nedadgående stemning.

Tværtimod. Han forstår udmærket, hvorfor flere tidligere medarbejdere opfatter Benjamin som et sted med lavt til loftet.

»Den korte version er, at der er højt til loftet, så længe det går godt,« siger Rachlin.

Michael Rachlin er netop blevet valgt til tillidsmand og er dermed et slags symbol på Benjamins forvandling. Tidligere var alene ordet tillidsmand tabubelagt. Johnny Laursen kunne ikke se, hvad en tillidsmand skulle bruges til. Folk kunne jo bare komme, hvis de var utilfredse med noget. Men balladen på Okay fik både medarbejdere og Johnny Laursen til at ændre holdning.

Le og en anden pige fra Woman finder de sidste pladser til stormødet i kantinen. Andre står allerede op.

»Er vi blevet for mange til at være her?« spørger Le.

Det er de. Der står omkring 10-15 mennesker ude på gangarealet og kigger op mod Johnny Laursen. Han er Benjamins frontfigur, eller kølerfigur fristes man til at sige. Ikke fordi han bare er til pynt. Langt fra. Men fordi han er kendt for sin lidenskab for racerløb og sine to røde Ferrarier og sin sølvgrå Porche. Johnny er den århusianske iværksætter, der har bygget Benjamin op fra et brugtvognsblad til en stor fremadræsende bladkoncern.

Han står lænet op ad buffetbordet i kantinen, mens han kigger ud på sine medarbejdere, som han insisterer på at kende alle navnene på. Han har lysende blå øjne midt i det solbrune ansigt. Han ligner det, han er: En rig mand.

»Med Okay var vi på udebane,« siger Johnny højt.

»Men med FHM er vi sateme på hjemmebane, og hvis vi ikke får succes, så fatter jeg ikke en skid.« Ordene er rundet af en jysk dialekt. Folk griner. Le hopper ligefrem i stolen. Johnny arbejder sig gennem nogle powerpoints og giver ordet videre til den anden chef, Jan Lehrman, der fortæller om FHMs succes i andre lande.

På væggen i kantinen hænger en stor indrammet plakat med overskriften 'BENJAMIN RECEPTEN'. Den indeholder seks sætninger. 1. Vi laver blade for læseren – ikke os selv. 2. Vi vægter engagement frem for anciennitet. 3. Vi respekterer hinanden og arbejder for fællesskabet. 4. Vi er et aggressivt forlag i konstant vækst. 5. Vi sparer, hvor vi kan – og investerer, hvor vi skal. Nederst på plakaten står der:….og vi gør det, fordi vi kan lide det!

Nu er der kommet nogle tidligere forsider af FHM op på endevæggen. Et af dem viser en række baywatch-piger i hvide bikinier. En fyr i vindueskarmen klapper højt. Johnny griner. Det samme gør de andre.
Der er gået en halv times tid. Mødet er slut. »Så er der bare tilbage at sige halleluja,« siger Johnny.

Folk klapper og rejser sig.
Johnny Laursen vil gøre, hvad han kan for at genoprette den særlige Benjamin-ånd. Blandt andet ved at lave en fredagsbar i underetagen. Men han er klar over, at han må finde på noget mere drastisk, hvis han skal indfri målet om en årlig vækst på 20 procent og samtidig skabe en familiær stemning i de store fabriksbygninger.

»Måske skal vi se på, hvordan man kan dele virksom-heden op. Eller måske skal nye initiativer startes op et andet sted. Det tænker jeg da meget over. Det er jo det eneste punkt, hvor vi adskiller os fra de andre bladudgivere. På ånden. Derfor er det altafgørende, at vi bevarer ånden. At alle er glade for at være her,« siger han.

Måske har han heldet med sig. Måske er ånden på vej tilbage.

Le var egentlig på vej tilbage til sit skrivebord. Men så vender hun om.

»Jeg har tænkt over det der med hanekammen. Jeg kan godt se, at det er lidt modsigende at sige, at der er højt til loftet, når der ikke er plads til en hanekam. Men mit svar er, at det var folk uden for Benjamin, der ikke kunne acceptere en hanekam. Det var jo derfor, jeg blev rådet til at få den klippet af,« siger hun.

Fakta
Benjamin i tal

Forlaget Benjamin har 91 ansatte. Der er 56 redaktionelle medarbejdere, heraf er 32 medlemmer af Journalistforbundet. Journalistforbundet har ingen lønstatistik over forlaget.

I 2001 var resultatet af driften på Benjamin 20 millioner kroner, det faldt i 2002 til 13 millioner, men i samme periode voksede egenkapitalen fra 14 millioner til 97 millioner. Den store vækst skyldes, at der blev solgt anparter, som der blev betalt en overkurs for. Herved fik Forlaget Benjamin tilført 74 millioner kroner.

Administrerende direktør Johnny Laursen ejer cirka 47 procent af Benjamin, salgs- og marketingschef Jan Lehrmann ejer cirka 2,5 procent. De resterende 50,5 er på svenske hænder, forlagsvirksomheden Bonnier.

Kilder: KOB a/s (Købmandstandens OplysningsBureau) og Benjamin

Fakta
Benjamins historie

I 1987 beslutter to mænd at lave en praktisk håndbog med priser på brugte biler. De sidder i en kælder i Århus-bydelen Åbyhøj. Senere samme år begynder de at udgive en køb og salg-avis med brugte biler.

Efter et år køber en 24-årig officer af reserven sig ind i foretagendet. Han hedder Johnny Laursen, og på tre år er han med til at opbygge Bil Magasinet.

Johnny Laursen vælger i 1996 at købe hele firmaet og flytte til København.

I 1997 opkalder Johnny forlaget efter eks-makkerens dalmatiner, Benjamin. Hvilket også hentyder til, at forlaget er 'den lille' i forhold til Bonnier, Egmont og Aller.

I de følgende år lancerer eneejeren Johnny Laursen mandebladet M! (1997), Vmax til bilnørderne (1999), Woman for de unge kvinder (2000). I 2001 opkøber han Bolig Magasinet. Samtidig oprettes afdelingen Client Publishing, der i dag laver kundeblade for blandt andet Falck og TDC.

2001 er også året, hvor Johnny Laursen sælger 50,5 procent af Benjamin til det svenske forlag Bonniers. Aftalen er, at direktionen kan fortsætte den hidtidige stil.

I 2002 får kvinderne modebladet Costume og bilelskerne Sportscar. Men så stopper festen også. Satsningen med ugebladet Okay i april i år bliver en stor fiasko.

Det får dog ikke Johnny Laursen til at vige fra sin målsætning om en årlig vækst på 20 procent.

Den 9. oktober i år sender Benjamin første nummer af mandebladet FHM på gaden.

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen