search

KAMP OM POSTERNE

• Der bliver kampvalg på forbundets delegeretmøde den 20. og 21. april. Allerede nu er der tre kandidater til formandsposten og elleve kandidater til hovedbestyrelsen, hvoraf der skal vælges otte.

• Der bliver kampvalg på forbundets delegeretmøde den 20. og 21. april. Allerede nu er der tre kandidater til formandsposten og elleve kandidater til hovedbestyrelsen, hvoraf der skal vælges otte. Mogens Blicher Bjerregård, faglig sekretær i Dansk Journalistforbund, journalist Ole Dich og journalist Karen-Margrethe Madsen skal dyste om formandsposten. Søren Wormslev, der har siddet i HB de sidste ti år, har sammen med Frank Stjerne, Birgitte Vilhelmsen, Martin Vestergaard og Tommy Hald ønsket at forlade hovedbestyrelsen. Til gengæld vil Kate Bluhme, Ekstra Bladet, og Lene Sarup, Fyens Stiftstidende, gerne tage en periode mere.
De nye kandidater er pressefotograf Kurt Andersen, Henrik Bruun, DRs Østjyllands Radio, Uffe Gardel, Berlingske Tidende, Lars Lindskov, Formand for Pressefotografforbundet, Carsten Lorenzen, DRs Nordjyllands Radio, Dan Lykke, redigeringstekniker i Danmarks Radio, Jens Rossen, freelancer, og Thomas Szlavik fra Ekstra Bladet. De, der indtil nu har valgt at stille op, præsenterer her sig selv. Men der kan nå at komme flere til. Sidste frist for opstilling af kandidater er på delegeretmødets anden dag kl. 10.

Menig hb-medlem

Kurt Andersen
• Kurt Jon Kaas Andersen født 14. juni ‘38, uddannet fotograf i Randers. Ansat på Politikens Pressefoto blandt andet som billedredaktør 1. november ‘62. Freelance pressefotograf i Syd- og Sønderjylland 1. august ‘86. Medlem af bestyrelsen i Kreds 3 siden 1991, de sidste mange år som beskæftigelsesansvarlig. Observatør i HB og jobudvalget i sidste valgperiode. Medlem af A-kassens hovedbestyrelse.
Mener Kreds Syd- og Sønderjylland igen bør repræsenteres i HB.
Vil blandt andet holde øje med pensionsforholdene – efterløn m.m. Dette emne er næsten ikke til at finde ud af i øjeblikket. Mener der skal være samme pensionsforhold for kvinder og mænd.

Kate Bluhme
• 52 år, redaktionssekretær, Ekstra Bladet. Genopstiller efter otte år i hovedbestyrelsen. I en ny periode vil mine interesser (fortsat) især være:

• Mediepolitik. At fastholde og debattere DJ-medlemmers rettigheder og pligter i forhold til informationsfriheden – retten til at indsamle og videregive information og pligten til at overveje og tage ansvar for hvordan.
• Organisering. At fastholde DJs identitet samtidig med, at forbundets struktur og service tilpasses den faktiske udvikling i mediebranchen med henblik på yderligere at styrke DJs evne til at modtage og betjene også nye typer medlemmer og medlemsgrupper.
• Internationalt arbejde. At fastholde DJs internationale profil med henblik på fælles indsats for fælles interesser og med det yderligere formål, at DJ og dets medlemmer tager ved lære og lærer fra sig i forhold til kolleger og forbund i Norden, Europa og i International Federation of Journalists i øvrigt.

  • Forefaldende arbejde. At bidrage, hvor jeg kan gøre nytte med råd, dåd og kontinuitet.

Anette Breuning

  • Når jeg har fulgt opfordringer til at stille op til HB, er det primært fordi jeg vil beskæftige mig med følgende:
  • Arbejde for at flest mulige kan blive i beskæftigelsen frem til pensionsalderen.
  • Fleksible ordninger for kolleger, der nærmer sig pensionsalderen, skal ind i alle overenskomster.
  • Forbundet og seniorerne skal bevare og udbygge samarbejdet.

• Efteruddannelsen skal også komme ældre kolleger til gode. De må ikke sakke bagud med hensyn til teknikken og føle sig tvunget til at gå på efterløn.

  • Beskæftigelsesprojektet skal styrkes, så det hele tiden yder effektiv vejledning til arbejdsløse.

• At arbejde for at temaerne i handlingsplanen om arbejdsløshed, arbejdsforhold, pensionering, ligestilling og efteruddannelse bliver ført ud i livet.

  • Arbejdsløshedstallet er heldigvis dalet. Nu skal vi have de sidste med!!

Henrik Bruun
• Henrik Bruun, 38 år, tillidsmand på Østjyllands Radio, DR´s regionalradio i Århus. Medlem af Journalistgruppens bestyrelse og observatør i HB´s Organisationsudvalg.
Dansk Journalistforbund bevæger sig med hastige skridt i retning af at blive et traditionelt fagforbund, og det skal vi blive ved med.
Standen og standens anseelse kan sagtens klare, at vi bliver et fagforbund for alle kreative mediearbejdere.
Skulle nogen være i tvivl, så kig på TV 2 eller DR, hvor kolleger, der tidligere var medlemmer af andre forbund, i stort tal har meldt sig ind i DJ.
Den udvikling kræver så til gengæld, at vi lemper yderligere på optagelseskriterierne, og lægger også op til, at vi tager det endelige opgør om studerendes arbejde i ferier.
Under alle omstændigheder stiller de (forhåbentlig mange) nye medlemmer store krav til DJ´s tilbud om efter- og videreuddannelse.
Det vil være mine hovedinteresser, hvis jeg bliver valgt ind i HB, hvor jeg også vil slå et slag for, at sikkerhedsrepræsentanterne bliver en langt mere integreret del af DJ.
Ny teknik vælter ind over alle medier i disse år, og arbejdsmiljøloven er et vigtigt redskab, når vi skal sikre ordentlige arbejdsvilkår.
Og så en lille kæphest til sidst. Lad os droppe kampen for kameraer og mikrofoner i retssale og i stedet kæmpe for mere åbenhed i retsplejen, generelt.

Uffe Gardel

  • Jeg er 38 år, tidligere fællestillidsmand på Berlingske og i dag næstformand for Kreds 1 – og beskæftigelsesansvarlig.

Der er dem, som mener, at fagligt arbejde er ved at gå af mode, tidsånden er imod fagbevægelsen, strejker er gammeldags, og så videre, og så videre.
Det er noget ævl.
Så længe, der findes chefer, som kan give ordrer, og ansatte som skal udføre dem, så længe vil der være brug for fagforbund. Men fagligt arbejde bliver nok aldrig særlig prestigefyldt at beskæftige sig med, og mange i DJ vil da også meget hellere lave noget andet: Snakke journalistik eller mediepolitik, for eksempel.
Jeg vil gerne holde fast i, at DJ er et fagforbund – først og fremmest. Og vi er slet ikke så dygtige til at være fagforbund, som vi godt kan lide at forestille os. Tænk f.eks. på de mange løstansatte i DR og på Jyllands-Posten, på de mange store arbejdspladser i tv-branchen uden overenskomst, på klondike-tilstandene i tv-produktionsselskaberne hvor det hænder, at folk arbejder gratis og værst af alt: Det voksende antal freelancere, som stort set ikke er dækket af nogen form for kollektiv aftale.
Så der er nok at tage fat på – og jeg vil gerne være med til det.
PS. Selvfølgelig mener jeg noget om tidens vigtige spørgsmål: Ja, jeg er for størst mulig åbenhed i retssalene, herunder adgang for kameraer. Ja, jeg går ind for at optage fotograferne fra Grafisk Forbund. Og ja, jeg går ind for at bevare kredsene, indtil der måtte rejse sig et folkekrav om deres nedlæggelse.

Lars Lindskov

  • 41 år, freelance PF'er og formand for PF.

Lyst er blevet et modeord på mange tv-kanaler, men tiden kan også bruges til noget andet.
Som formand for PF har jeg fulgt HB-arbejdet som observatør gennem det sidste halve års tid. Det har givet mig lyst til at arbejde »rigtigt« i HB. Den udvikling DJ står midt i, er spændende, men jeg føler, vi i DJ godt kan være lidt bedre forberedt – sådan rent demokratisk.
Den nødvendige strukturdebat skal i gang nu. Vi er ikke længere et forbund (kun) for folk med journalistisk arbejde – eller er vi? Skal vi snart kalde os for Medieforbundet og have en underafdeling for folk med journalistisk arbejde …
Den kommende debat om »indre faggrænser« er vigtig for mange. Jeg tror, der er bred enighed i nuværende HB om, at det er en diskussion, der tager tid. Det er godt, men sjovt nok har jeg fået flest protester fra journalister, der frygter, at fotografering bliver et fremtidigt krav ved ansættelser – og det er de mildest taget ikke interesseret i. Personligt finder jeg det også uheldigt, hvis det høje niveau, dansk pressefotografi, har undergraves. Det er synd for læserne.
Efter mange overvejelser finder jeg det rigtigt at optage fotograferne fra Grafisk Forbund. DJ åbner i forvejen op for mange »job-overskridende« optagelser, og kollegerne fra GF har sammen med DJ et bedre fundament for den fortsatte kamp om ophavsret. De forhandlinger, der er foregået mellem DJ og GF, har været gode, og resultatet er meget rimeligt for begge parter. Udviklingen går jo i den retning, men måske skulle DJ prøve at præge udviklingen lidt mere i fremtiden – hvem skaber ellers udviklingen ….?

Carsten Lorenzen
• Journalistforbundet står i en stærk position, hvor vi virker som magnet på tilstødende faggrupper, og hvor arbejdsløsheden er ved at være i bund. Den styrke skal udnyttes til at overenskomstdække flere arbejdspladser i faget, og flere faggrupper på de arbejdspladser, hvor vi i forvejen har forhandlingsretten for store grupper af ansatte.
Samtidig er lokal aktivitet og opbakning i medarbejderforeninger, grupper og kredse afgørende for, at vi kan fastholde vores stærke position ved at være i overensstemmelse med medlemmernes ønsker.
Derfor må optagelsen af nye grupper ikke ødelægge den tætte kontakt mellem medlemmer, ledelse og forbundets ansatte. Vi skal fortsat være et forbund, hvor medlemmerne kan få hurtig og kompetent hjælp til stort set alle former for problemer på arbejdspladsen.
Samtidig stiller mediekoncentration, konkurrence og digitalisering store krav til hurtig og konsekvent indgriben fra forbundets side. Vi skal være med til at sikre etik, alsidighed og reel information, samtidig med, at vi fortsat er i stand til at afvise de kommende års voldsomme angreb på vores ophavsret, der bliver forstærket af digitaliseringen.
Det gælder ikke bare i DR (jeg er selv ansat på DR Nordjyllands Radio), hvor vi alle skal levere til en fælles »pulje«, men i lige så høj grad i de øvrige medier, der efterhånden samles i mediehuse eller snævre samarbejdsrelationer, hvor stoffet kan genbruges.

Dan Lykke
• Jeg har været ansat i DR siden 78 og har det meste af tiden arbejdet som redigeringstekniker. Siden 1986 på TV-Avisen og de sidste 3 år på DR1s Pengemagasinet. Som bagage har jeg oplevet at være tillidsmand så forskellige steder som det private erhvervsliv, militæret, telegrafvæsnet og DR. Jeg var tillidsmand i Dansk Metal i 2 år, men valgte – hovedsagligt pga. et demokratisk underskud i dette forbund – at melde mig ind i DJ i september 98, og har siden arbejdet på at få kolleger til at gøre det samme. Vi har længe manglet et egentligt medieforbund, og her har Journalistforbundet til forskel fra andre forbund efter min mening kendt sin besøgelsestid.
I de seneste år har efteruddannelser inden for den tekniske tv-produktion været kraftigt nedprioriteret, og det har sammen med en ændret ansættelsespolitik skabt usikkerhed om fremtiden.
Et af de områder, der vil have min største interesse, bliver derfor uddannelse, efteruddannelse og omskoling. Ny teknik har holdt sit indtog og sætter allerede sit præg på arbejdslivet. Inden for tv og radio fører processen hastigt mod multimedarbejderen, og hvis en og samme medarbejder skal til at arbejde med tre eller fire funktioner, kræver det uddannelse, hvis man skal bevare både faglighed og selvrespekt. Oveni kommer så forventninger om bi- eller endda trimedialt arbejde!
DJ er den mest effektive og ubureaukratiske fagforening, jeg er stødt på i min karriere, og er den eneste, der har virket for medieforbundstanken.
Det forbund, vil jeg gerne arbejde aktivt for.

Jens Rossen

  • Jens Rossen, 40 år, næstformand i FreelanceGruppen:

Jeg går ind for en offensiv freelancestrategi. Området skal overenskomstdækkes, med udgangspunkt i freelancernes ønsker og virkelighed og på en måde, så overenskomsterne ikke underminerer de fastansattes løn- og arbejdsvilkår. Freelancere, der reelt er fastansatte, skal omfattes af de fastansattes overenskomster og derfor meldes ud af FreelanceGruppen.
DJ vokser i disse år. Medieforbundet er virkelighed og standsforeningen historie. Denne alsidighed stiller store krav til forbundet, der skal tilgodese mange gruppers individuelle interesser og kulturelle forskelligheder og frem for alt sikre medlemmerne gode løn- og arbejdsvilkår samt værne om ophavsretten.
Det stiller også krav til strukturen, der skal være så ren som mulig og tilpasses DJs tre medlemsgrupper på tværs af fag, nemlig de fastansatte, de ikke fastansatte og de ledige. Kredsene er uden politisk betydning, men spiller en rolle som et forum, hvor medlemmerne mødes og snakker fag.
Glæden ved faget mindskes i et dårligt arbejdsmiljø. DJ skal styrke sikkerhedsrepræsentanterne og klæde dem på til opgaver omkring fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Lene Sarup

  • Lene Sarup, tillidsmand på Fyens Stiftstidende og HB-medlem – stiller op til endnu en periode, fordi Dansk Journalistforbund

• Skal være et stærkt fællesskab for indehavere af ophavsret, så den viden, der allerede er lagret i forbundet, kan komme så mange som muligt til gode – og så Dansk Journalistforbund også i fremtiden er en forhandler, man ikke kan komme udenom, så snart ophavsret berøres.
• Skal være et fællesskab for medarbejdere med et presset arbejdsmiljø, hvor der skal sættes lys på både synlige og usynlige arbejdsbelastninger, så arbejdsforholdene for alle medlemsgrupper forbedres.
• Skal være et fællesskab af individer med individuelle behov for dygtiggørelse, som forbundet har overskud til at honorere med fagfestival, kurser for specielle grupper som ledige, freelancere og kommende overenskomstforhandlere.
• Er et fællesskab af kommende fattigrøve, der har brug for central støtte for at indhente et løn-efterslæb i forhold til det øvrige arbejdsmarked.

  • Og så mener jeg, at vi trænger til at få udskiftet kunsten på væggene i de to store mødelokaler på Gammel Strand.

Thomas Szlavik
• De fagpolitiske spørgsmål om løn og arbejdsforhold skal altid være det grundlæggende i en fagforening. Det er med den grundholdning, jeg opstiller til hovedbestyrelsen.
Solidaritet spiller her en væsentlig rolle. Hvad enten det er på den enkelte arbejdsplads eller i forbundet som helhed, er det vigtigt, de stærke trækker læsset og værner om de svage. En fagforening er ikke for egen lykkes smed.
Det betyder ikke, det er umuligt med individuelle aftaler til gavn for den enkelte, når blot det ikke skader helheden eller ligefrem tryner andre.
Derfor mener jeg, en af de vigtigste opgaver i de kommende år er at få overenskomstdækket alle de nye arbejdspladser, især inden for de elektroniske medier, hvor arbejdsgiveren nogle steder kører på frihjul.
Der skal også sikres gode og rimelige forhold for freelancere, men det sker ikke nødvendigvis gennem freelanceoverenskomster. Det viser DRs korttidsansættelser tydeligt.
Fælles etiske regler og normer er af det onde. En fagforening skal ikke være smagsdommer for medlemmerne. Derimod skal den sikre det enkelte medlems ret til at overholde egne etiske rammer i jobbet.
Min faglige baggrund er syv år som formand og tillidsmand for Ekstra Bladets Medarbejderforening. Ud over de lokale opgaver har jeg tre gange deltaget ved forhandlingsbordet i overenskomstforhandlingerne, og var medlem af forhandlingsudvalget, der i fjor reviderede rammeaftalen om videreudnyttelse af redaktionelt stof.
I øvrigt kører jeg Volvo.

FORMAND

Mogens Blicher Bjerregård
• DJs medlemmer skal have en god og hurtig service fra forbundet, samt have en direkte mulighed for at påvirke forbundets linje.
Vi skal udbygge overenskomstdækningen for både ansatte og freelancere. Det gør vi kun ved fortsat at organisere alle, der arbejder med indhold og form i medierne. Det giver os styrken til at forsvare overenskomster, kontrakter og rettigheder.
Styrken skal også bruges, når politikerne laver love og regler, som påvirker de vilkår, vores medlemmer arbejder under.
Hjælpen til arbejdsløse og jobsøgende skal forbedres. Det kan bl.a. ske ved at samle de resurser, DJ og A-kassen bruger på kurser, samtaler og vikartanken.
Mange oplever, at jobbet slider både psykisk og fysisk. Et godt arbejdsmiljø og gode job skal være en mærkesag. Vi skal bruge flere kræfter på at uddanne og støtte sikkerhedsrepræsentanterne.
Med Internettet og digitaliseringen kan det journalistiske stof med ét klik på musen udnyttes på vidt forskellige måder. DJ skal sikre ophavsretten, og at videreudnyttelse sker på en etisk forsvarlig måde i respekt for kilder og kolleger.
DJ skal være i front i spørgsmål om ytringsfrihed, fri adgang til informationer og kildebeskyttelse.
De store forandringer, som journalistik og medier gennemlever, øger medlemmernes behov for en solid grunduddannelse og løbende tilbud om efteruddannelse. Derfor skal DJ også prioritere uddannelsespolitik.
Jeg er 41 år, faglig sekretær i DJ siden 1997. Uddannet DJH 1984. Tillidsrepr. på Bornholmeren og Bornholms Radio, 1993-97 formand for Journalistgruppen i DR med ansvar for OK-forhandlinger. Medlem af HB 1995-97. Er gift og har tre børn.

Ole Dich
• Store opgaver, nye løsninger. Efter at vi er blevet et bredt medieforbund, er der brug for nytænkning på mange områder. Med den store tilgang af medlemmer med relateret beskæftigelse, må vi søge at løse problemerne på utraditionelle måder, der kommer til at kræve noget af hvert enkelt medlem.
Jeg går ind for at de 600 medlemmer af grafisk forbund optages – netop for at styrke den faglige politik. Men med tilgangen af disse nye medlemmer kommer der store ekstraopgaver, der vil kræve en stor indsats af forbundet. Det er naivt at tro, at tilgangen er omkostningsfri.
Den vil blandt andet kræve, at delegeretmødet finder en løsning på pressekort-problemet, som vi har diskuteret gennem årtier. Tiden til at løse spørgsmålet om pressekortet som arbejdsredskab er NU.
Også spørgsmålet om arbejdsløshed og daglejerproblemet kommer til at kræve utraditionelle løsninger, der vil stille krav til samtlige medlemmer om et nært samarbejde. Vi kan næppe forhindre, at DR vil fortsætte med korttids-kontrakter – men det skal så koste noget, og hér er behov for et tæt samarbejde og en stærk ledelse.
Vi har problemer med at være et topstyret forbund. Den holder ikke længere. De enkelte kredse må styrkes, for det er dér, medlemmerne er, og det er dem, der skal styre og styrke forbundet. Gl. Strand skal hjælpe med ved at styrke og aktivere kredsene.
Og så har jeg i mange år arbejdet for at få et nyt lønsystem med en flad stigning, så de unge får en rimelig del af kagen. Det er meningsløst, at ens alder skal være kriteriet for ditto løn – og når man når en vis alder, er det bedre med mere fritid, så man vænner sig til at holde op.

Inge-Margrethe Madsen

  • Lyst, mod og holdninger, DJ skal markere flere holdninger, i forbindelse med struktur, arbejdsløshed og fagets udøvelse.

Det er ikke ligegyldigt, om man skriver om købmand Jensen eller blikkenslager Thomsen, hvis man får besked på at »vælge« købmand Jensen af hensyn til lokalbladets næste helsides-annonce og bladejeren samtidig sidder klar med fingeren på sletteknappen, hvis man siger noget »forkert«.
Man kan smage lidt på udtrykket om journalistikken som »den fjerde statsmagt«, hvis det blot var magten, det handlede om. Men den »magt«, er der kun, hvis medlemmerne med deres pen/pc, deres billeder og film vil mere med deres liv og arbejde end at være rutinerede skriverkarle/billedmagere. Eller – hvis »rutinerede« rummer den nødvendige indre viden om ansvar. Så falder resten af brikkerne måske i hak i forhold til forbundets opgaver, optagelser og øvrige diskussioner.
Jeg møder ikke mange med en anden etnisk baggrund end den europæiske. Hvor er første-generationsdanskerne? Måske i græsrodsmedierne, men ellers …? De må med – »de nye«.
Praktikpladser som et problem! Hvis journalistelever, som en del af deres praktiktid, kan komme på redaktioner i andre lande, vil det lette trængslen om praktiksteder. Men væsentligt vil også være mødet med en anden kultur, andre måder at arbejde på, sprog og nye kontakter.
Og med hensyn til ledige kolleger? Jo – jeg ser gerne et stående tilbud til arbejdsløse om rådgivning, modspil og medspil fra første fyringsdag, men altså også ét til DJ som sådan, om at løfte hovedet og kigge ud over landskabet.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen