Der bliver kampvalg til hovedbestyrelsen på forbundets delegeretmøde den 21. og 22. april. Allerede nu er der nemlig hele to kandidater flere end ledige pladser. Og det er et brud på traditionen. Det er to år siden, der sidst var kampvalg, og dengang var der kun en kandidat i overskud.
Fred derimod synes der at blive om næstformandsposten. Den nuværende næstformand Christian Kierkegaard genopstiller – foreløbig uden modkandidater.
Arne Skov, der har valgt at holde en pause i det faglige arbejde, er den eneste der trækker sig fra den nuværende hovedbestyrelse. Til gengæld vil Claus Birch, Fred Jacobsen, Johs Krarup, Arne Sandvig Larsen, Anders Lund og Birgitte Wilhelmsen gerne tage to år mere.
Blandt de nye kandidater er Poul Bøgh fra B.T., Helle-Karin Helstrand, DJH-studerende og Jens Utoft, freelancer. De to sidstnævnte har begge i en periode fulgt HB-arbejdet som observatører for henholdsvis KaJ og Kreds 5.
De, der indtil nu har valgt at stille op, præsenterer her sig selv. Men der kan nå at komme flere til. Sidste frist for opstilling af kandidater er på delegeretmødets første dag – den 21. april kl. 18.

NÆSTFORMAND

Christian Kierkegaard
46 år – næstformand i DJ.
Jeg genopstiller som næstformand for i den kommende periode at være med til blandt andet at løse følgende prioriterede opgaver:

Uddannelse af fremtidens journalister i den nye konkurrencesituation – herunder sikring af kvalificerede praktikpladser.

Styrkelse af efter- og videreuddannelsen for alle grupper i DJ.

Styrkelse af freelancernes stilling på fremtidens journalistiske arbejdsmarked – både hvad angår aftaler, service og lovgivning.

En fortsat nedbringelse af arbejdsløsheden – herunder en målrettet indsats for at få de langtidsledige i arbejde

En fortsat udbygning af pensionsordningerne, så vore medlemmer af begge køn stilles bedre pensionsmæssigt.

En fortsat udbygning af DJs organisation, så alle medlemmer – både fra de nye og traditionelle områder – sikres en optimal service inden for de rammer, som et uændret kontingent i 1998 og 1999 muliggør.

En fortsat profilering af Dansk Journalistforbund – og de holdninger DJ står for – i forhold til offentligheden.
MENIG HB-MEDLEM

Claus Birch
En stor del af tilgangen til DJ er medarbejdere på de elektroniske medier. Der er derfor, hovedbestyrelsen mere end nogensinde har brug for folk, der kender til de arbejds- og uddannelsesmæssige problemer, som disse »nye kollegaer« bringer med sig. I HB sidder der i øjeblikket kun to medlemmer, der har rimeligt kendskab til fjernsynsproduktion.
Ovennævnte er citat fra min genopstilling til HB i 1992, men det kunne næsten lige så godt være skrevet i dag. Selv om der er sket meget siden, med bedre efteruddannelse og et fagligt apparat, der er langt bedre gearet til at gå ind i mit baglands specifikke problemer, er der lang vej endnu.
Der er for mig ikke tvivl om, at DJ er forbundet for kreative mediemedarbejdere, og netop derfor er det paradoksalt, at de elektroniske medier kun er repræsenteret med 2 ud af 15 HB-medlemmer. Jeg tager gerne en periode til, men lad os så få andre på banen, så hovedbestyrelsens sammensætning også i antal afspejler forbundets grupperinger.
Jeg er i øvrigt netop fyldt 50, var tillidsmand på TV 2/Danmark fra starten i 1988 til 1995, og har siddet i HB siden 1990. Jeg er for tiden formand for DJs uddannelsesudvalg, medlem af optagelses- og organisationsudvalget og sidder i optagelsesnævnet på DJH. Desuden arbejder jeg i TV 2s nyhedsafdeling, hvor jeg redigerer.

Poul Bøgh
46 år, næstformand i B.T.s Medarbejderforening og stedfortrædende tillidsmand. Tidligere tillidsmand på Århus Stiftstidende og formand for bladets medarbejderforening samt tidligere chefredaktør på Amtsavisen i Randers.
I et hastigt voksende forbund udgør dagbladsjournalister en stadig mindre del. Jeg synes, det er vigtigt, at faglige holdninger fra de store dagbladsarbejdspladser fortsat har vægt, når HB træffer sine beslutninger. Den nye rammeaftale om videresalg er således et vigtigt signal om, at der venter store forandringer inden for dagbladsområdet. Aftalen er også et godt eksempel på, hvordan forbundet skal skaffe sig indflydelse frem for blot at lade kommercielle interesser styre udviklingen.
Forbundet vil blive stillet overfor nye udfordringer inden for dagbladsområdet, og den udvikling vil jeg gerne være med til at præge som medlem af hovedbestyrelsen.

Helle-Karin Helstrand
En fagforening er kun det, medlemmerne – aktivt eller passivt – gør den til. Derfor er det vigtigt for mig at deltage aktivt og samtidig at have en god kontakt til dem, jeg repræsenterer.
Jeg er 39 år, DJH-studerende i praktik på Jyllands-Posten.
Jeg er uddannet sygeplejerske og har været aktiv tillidsrepræsentant i flere år.
Jeg har været aktiv i KaJs bestyrelse det sidste år og har i den periode også været KaJs observatør i HB. Jeg er netop blevet valgt som elevrepræsentant i Journalisthøjskolens bestyrelse.
Der sker i disse år meget inden for de journalistiske grunduddannelser. Derfor er det vigtigt, at de studerende igen bliver repræsenteret i HB.
De opgaver jeg vil prioritere i HB er:

at de studerende på de nye journalistuddannelser og andre medieuddannelser føler sig velkomne i forbundet og bliver organiseret i elevkredse.

at journalistuddannelserne får mulighed for at udvikle hver sin profil.

at der bliver praktikpladser til alle journaliststuderende, uden der slækkes på kvantitets- eller kvalitetskravene.

at der bliver bygget et kollegium nær DJH, hvor de journaliststuderende har fortrinsret til en del af lejlighederne.

at bijobreglerne bliver formuleret, så de er til at leve med både for arbejdsløse, tillidsrepræsentanter og studerende.  

Fred Jacobsen
41 år, tillidsmand på DR-Radio Syd i Aabenraa siden 1991. Ved delegeretmødet 1997 valgt til 1. suppleant. Kom i hovedbestyrelsen i september i stedet for Mogens Blicher Bjerregaard.
Dansk Journalistforbund bevæger sig i disse år fra at være et lille sluttet laug for journalister til at være et moderne fagforbund for mediearbejdere. Et forbund, hvor journalisterne fortsat vil udgøre en stærk hjørnesten, men hvor det også bliver nødvendigt at åbne sig for medlemmer med anden baggrund, og andre funktioner.
For mig er det en naturlig udvikling. En slags fagintegration. På samme måde som det er en naturlig udvikling, at journalister nu betjener teknik, andre tidligere tog sig af – mens kolleger, der tidligere betjente teknik, nu laver journalistisk arbejde. En udvikling, jeg som tillidsmand i DR i høj grad er en del af.
Mange »rigtige« journalister har det svært med denne udvikling – og efter et halvt år i hovedbestyrelsen har jeg opdaget, at DJ selv har problemer med at ryste laugets støv af sig.
De fortsat restriktive optagelseskriterier og uklare holdninger til journaliststuderendes arbejde i ferier er et par eksempler på hvor støvet laugstanke og krav til en moderne faglig organisation støder sammen.
Jeg vil i hovedbestyrelsen arbejde for, at dette kommer til at hænge bedre sammen. Med det klare mål at trimme DJ til mere at være fagforening end journalistlaug. Ikke mindst efterårets truende konflikt i DR og den efterfølgende »kontraktkrig« om freelancerne dokumenterede, at det er mere nødvendigt end nogensinde.

Johs Krarup
Journalister er ikke alene journalister. Den agtværdige stand er blevet mindre højtidelig og Dansk Journalistforbund er blevet en fagforening for alle kreative medarbejdere i medieverdenen.
Den udvikling er ikke til at stoppe. Og hvorfor skulle vi da også det?
Men det betyder samtidig, at DJ hele tiden skal være åben for forandringer. Ellers kan medlemmerne ikke få den service og støtte, der bliver mere og mere nødvendig.
Det drejer sig om alt lige fra løn- og arbejdsforhold til juridisk rådgivning om aktindsigt. Fra udstedelse af pressekort til påvirkning af nationale og internationale myndigheder for at sikre ytringsfriheden bedst muligt. Og meget, meget mere.
Hvis vort fælles projekt skal lykkes, skal vi fortsætte arbejdet med at gøre tingene med mindst muligt besvær. For ellers kommer vi til at bruge energien på interne anliggender fremfor at forbedre overenskomster og være en slagkraftig organisation i forhold til omverdenen.
Alt det spændende arbejde har jeg som medlem af hovedbestyrelsen været med til i næsten fire år.
Og jeg vil gerne være med to år mere.

Arne Sandvig Larsen
Alder: 35 år.
Civilstand: Samlevende, datter på 9 år.
Bopæl: Skærbæk ved Kolding Fjord.
Job: Praktik på Vestkysten 86-88, eksamen DJH i 89. Skagens Avis 89-91. Folkebladet Sydjylland, senere Kolding Folkeblad/JydskeVestkysten siden 91.
Fagligt: Formand LEU Kreds 3, 87. TR Skagens Avis 89-91. Næstformand i medarbejderforeningen og TR på Folkebladet Sydjylland, senere Kolding Folkeblad/JydskeVestkysten 92-95. DJs hovedbestyrelse siden 96.
Jeg er ansat på en af den slags arbejdspladser, der oprindeligt dannede grundlag for organiseringen af mediearbejdere i Danmark. Derfor behøver man dog ikke at være traditionalist i ethvert spørgsmål, og det er jeg da heller ikke. Eksempelvis har jeg fra starten været begejstret for tanken om flere journalistuddannelser.
Og hvad vores fagforenings fremtid angår, tror jeg, det er sund politik at arbejde for, at vi kommer til at organisere kreative mediearbejdere mere bredt, end vi hidtil har gjort. Faggrænserne udviskes, uanset om vi vil det eller ej, og i den situation ser jeg det som en fornem opgave for os at sikre de nye typer af kreative mediearbejdere en faglig platform, hvor vi samtidig kan sikre os selv mod at blive underbudt. Arbejdsgiverne er stadig vores væsentligste modpart; ikke andre arbejdstagere.
Mere traditionelt tænker jeg nok omkring det daglige arbejde ude på medievirksomhederne. Ordentlige arbejdsvilkår såvel psykisk som fysisk er for mig det væsentligste; i næste række kommer aflønningen i såvel penge som naturalier.

Anders Lund
32 år, ansat på ComputerWorld, Danmarks IT-avis. Valgt ind i HB sidste år. Medlem af DJs medieudvalget og uddannelsesudvalget. Tidligere tillidshverv: Formand for de studerende på DJH. Formand for O-gruppen. Mangeårig observatør i HB.
Informationsteknologi handler ikke om nørder – det handler om vores hverdag. I mit arbejde beskæftiger jeg mig med de udfordringer, som virksomheder, organisationer og ikke mindst menneskerne i dem bliver stillet over for, når den nye teknologi trænger sig på. Ny teknologi stiller også Dansk Journalistforbund over for nye udfordringer: Medietyperne smelter sammen, og på Internet kan man for et beskedent beløb blive sin egen redaktør.
Jeg ser det som en af Dansk Journalistforbunds store opgaver at sikre medlemmernes rettigheder i den nye verden. Først og fremmest handler det om at sikre vores ophavsret, men det handler også om at sikre, at vi ikke risikerer at blive slæbt for retten i et andet land, selv om vi i vores journalistik har overholdt danske love og regler.
Det kræver en stærk faglig profil, som tager udgangspunkt i den traditionelle opfattelse af kvalitetsjournalistik. Det kræver blandt andet, at vi i vores optagelsespolitik fokuserer på jobindholdet, og ikke bare at man arbejder med multimedier.
I en nær fremtid skal forbundet vælge nyt edb-system. Jeg vil gerne bidrage til den bedste beslutning med mine erfaringer fra utallige interview og artikler om netop det emne.

Jens Utoft
45 år. Freelancer siden 1996. Formand for Dansk Journalistforbund Kreds 5 siden 1995.
Efter tre år som panelblomst (observatør i hovedbestyrelsen), er jeg parat til at tage et medansvar for Dansk Journalistforbunds fremtidige udvikling.
Dansk Journalistforbund har vokseværk i disse år med stadigt flere medlemmer og medlemsgrupper, også uden for traditionelle organisationsområder.
Udviklingen i retning af et egentligt medieforbund hilser jeg velkommen. Men det kræver, at vi er i stand til at yde relevant tilbud til de enkelte medlemsgrupper og samtidigt stimulere et fagligt fællesskab på tværs af grupperne.
I den forbindelse er det særligt vigtigt at sikre relevante tilbud om efter- og videreuddannelse, også på andre områder end de traditionelt journalistiske.
Selv om interessen for at blive medlem af DJ har været stor, er der et stigende antal mediearbejdspladser, hvor organiseringen i DJ ikke er nogen selvfølgelighed. Det gælder bl.a. elektroniske medier og produktionsselskaber, samt ikke mindst på det hastigt voksende Internet-område. Her mener jeg, at Dansk Journalistforbund skal udføre et opsøgende arbejde for at få organiseret flest muligt med journalistiske arbejdsområder.
Ud over at sikre eksisterende og kommende medlemmer bedst mulige løn- og arbejdsvilkår er formålet at sikre DJs naturlige indflydelse på bl.a. lovgivningsarbejdet, der berører vore fagområder. I den forbindelse finder jeg det væsentligt, at Dansk Journalistforbund mere systematisk søger denne indflydelse ved deltagelse i udvalgs- og kommissionsarbejde på relevante områder.

Birgitte Wilhelmsen
Egentlig havde jeg besluttet ikke at stille op til valg til Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse i år, efter at have været medlem i to år.
Men så kom jeg i tvivl, og nu er beslutningen gjort om: Jeg stiller op alligevel.
Og hvorfor så det? Jo, jeg mener, at der stadig er meget at gøre på netop det sted. Der sker meget nyt i forbundet i disse år. Nye grupper er blevet optaget, og spørgsmålet er så, hvordan vi indretter forbundet, så de også føler, at det virkelig er deres forbund.
Blandt de ting, der trænger sig på, er også den nye teknik. På min arbejdsplads, Jyllands-Posten, står vi over for at skulle have ny teknik, og det store spørgsmål er nu, hvordan vi får mennesker og teknik til at arbejde sammen, uden at teknikken tager magten fra os. Jeg er tillidsmand på Jyllands-Posten, og det er spørgsmål, der optager os alle meget netop i denne tid.
Den enkeltes indflydelse på arbejdsdagen og arbejdsprocessen er vigtig, og det er noget af det, vi ofte debatterer i hovedbestyrelsens jobudvalg, hvor jeg sidder. Et godt arbejdsmiljø har høj prioritet.