search

KAMP OM HB-POSTER

Også i år bliver der kampvalg om HB-posterne på årets delegeretmøde, der finder sted på Hotel Nyborg Strand den 11. og 12. april. På nuværende tidspunkt er der otte kandidater til seks ledige pladser i hovedbestyrelsen.

Også i år bliver der kampvalg om HB-posterne på årets delegeretmøde, der finder sted på Hotel Nyborg Strand den 11. og 12. april. På nuværende tidspunkt er der otte kandidater til seks ledige pladser i hovedbestyrelsen. Derimod ser der ikke ud til at blive kamp om næstformandsposten, hvor Christian Kierkegaard, der har været næstformand siden 1990, genopstiller. Kandidaterne præsenterer her sig selv:

[næstformand]

CHRISTIAN KIERKEGAARD

Næstformand siden 1990. Det er afgørende for Dansk Journalistforbunds fortsatte centrale placering på mediearbejdsmarkedet, at DJs faglige service i forhold til medlemmer fortsat udbygges, og at der sker en fortsat styrkelse af organiseringen i DJ inden for medierne.

Hovedopgaver for DJ de kommende år vil bl.a. være:

Styrkelse af freelancerens stilling gennem aftaler, rådgivning og vejledning og om nødvendigt aktioner – og samtidigt søge freelance spørgsmålet løst ad politisk vej. Det skal ske i et tæt samarbejde mellem freelancere, tillidsrepræsentanter, FreelanceGruppen og DJ.

Nationalt og internationalt at fastholde og udbygge vores medlemmers rettigheder også i forhold til digitale udgivelser.

Et fortsat arbejde for at forbedre kvaliteten i uddannelser rettet mod DJs organisations-område og for at øge udbuddet af efter- og videreuddannelse for alle DJs medlemmer.

Et fortsat arbejde gennem JobService med at give vores arbejdsløse medlemmer en målrettet bistand, som giver det enkelte medlem de bedste muligheder for at komme i beskæftigelse.

At fortsætte arbejdet for større åbenhed nationalt og internationalt.[

HOVEDBESTYRELSEN]

KURT ANDERSEN

Kurt Jon Kaas Andersen, født 14. juni 38, uddannet fotograf i Randers. Ansat på Politikens Pressefoto, bl.a. som billedredaktør i 62. _Freelance pressefotograf i Syd- og Sønderjylland i 86.

Når jeg har fulgt opfordringen til at stille op til HB, er det fordi, jeg gerne vil lægge stor vægt på, at der gøres mest muligt for at udvikle en god faglig seniorholdning i Journalistforbundet.

Livets 2. halvleg berører flere og flere af vore medlemmer. Pensionsforhold, efterløn, boligforhold er emner, der bliver sværere og sværere at finde ud af. Det kan DJ være med til at gøre mere forståeligt.

Jeg vil gene være med til at gøre det lettere af få en god 2. halvleg i livets spil, og skulle der blive tale om forlænget spilletid så gerne for mig.

VAGN PETERSEN

37 år. Ansat på TV 2/Danmark, nyhedsafdelingen i København siden starten i 1988. Redigerer nyheder/

sport og dokumentarprogrammer samt fungerer som lydmand på ENG/OB-produktioner.

Hovedbestyrelsen bør afspejle medlemsskaren. Derfor er det nødvendigt, at tv-produktionssiden også er repræsenteret, så HB er vidende om mulige problemer i forbindelse med overgang til ny teknik/digitalisering, ændring af jobfunktioner og opblødning af faggrænser.

Multimedier og tv-digitalisering er emner, som HB i fremtiden skal forholde sig til. De traditionelle faggrænser udviskes. Hvordan sikrer vi f.eks. relevant efteruddannelse til alle i en verden, hvor pengene på forhånd er brugt til netop at indføre ny teknik.

HB skal være på forkant med denne udvikling. Både Danmarks Radios og TV 2s produktionsrepræsentanter har efter dette delegeretmøde forladt HB. Ved at opstille til HB sikrer jeg kontinuiteten i arbejdet, idet også jeg til daglig har ovennævnte problemer inde på livet.

PER HANSEN

Kravene til fremtidens me-diemedarbejdere bliver enorme:

Digitaliseringen vil for alvor slå igennem, og det vil betyde helt nye måder at arbejde på. Konsekvenserne af nye uddannelser og endnu flere kolleger betyder øget efterspørgsel på arbejdspladser. Freelance- og distancearbejde øges! Helt nye medier vil opstå, andre vil fusionere, og fusionerne på arbejdspladserne vil smelte sammen.

Konkurrencen – også fra udlandet – bliver benhård på både skrevne og elektroniske medier! Det vil stille krav, ikke bare til det enkelte medlem, men også til hovedbestyrel-sen. Den skal være visionær, dynamisk og frem for alt kunne samarbejde på tværs af traditionelle opfattelser – og arbejdsfunktioner! Hårdt arbejde – og samarbejde – i DJs hovedbestyrelse ser jeg som en udfordring.

Arbejdet skal tage udgangspunkt i ovennævnte, og resultaterne skal kunne måles på ordnede forhold for mediemedarbejderne i den skærpede teknologiske fremtid.

I rygsækken har jeg 10 års fagligt arbejde – bl.a. ved ok-forhandlinger, 8 år som tillidsrepræsentant og et par år i DJs fagligt udvalg.

ANDERS LUND

34 år. IT-journalist på Berlingske Tidende. Medlem af ho-vedbestyrelsen (HB), medie-udvalget og uddannelsesudvalget samt internationalt udvalg. Formand for arbejdsgruppen vedrørende etnisk ligestilling. Bestyrelsen for journalistuddannelsen i Odense. Medlem af bestyrel-sen i Berlingske Medarbejderforening.

Jeg bliver ofte omtalt som HBs “nørd”. Det er jeg ikke. Til gengæld beskæftiger jeg mig dagligt med den udvikling, som informationsteknologien er motoren i, og som stiller vores fag over for store udfordringer.

Den digitale udvikling, hvor billeder, lyd og tekst smelter sammen på Internettet, udfordrer os på områder som ophavsret og arbejdsmiljø, ligesom den stiller øgede krav til efteruddannelse. Samtidig skaber den bl.a. nye beskæftigelsesmuligheder. Med min viden vil jeg gerne bidrage til, at DJ træffer de rigtige beslutninger.

Mange ønsker, at DJ udelukkende skal kæmpe for at bedre medlemmernes løn- og arbejdsvilkår – en “fagforening classic”. Jeg er enig i, at vi skal øge vores faglige styrke. Men den digitale udvikling kræver samtidig et stærkt mediepolitisk engagement.

JENS UTOFT

Freelance journalist, 47 år. To år i hovedbestyrelsen efter tre år som observatør har givet mig mod på en periode mere. Især fordi jeg mener at kunne bidrage til en fortsat positiv udvikling af Dansk Journalistforbund.

Ikke blot som en kamporganisation, der slås for medlemmernes faglige og økonomiske rettigheder, herunder ophavsretten. Men også som en organisation, der giver sine medlemmer en god service, og tillige bidrager aktivt til udviklingen af medierne og det journalistiske arbejdsmarked. Med en baggrund fra dag- og distriktsblade i provinsen er mit professionelle virke nu baseret på redigering og grafisk tilrettelæggelse, herunder webredigering og -design samt andre kommunikationsopgaver.

Det er et hastigt voksende arbejdsmarked, hvor der er et stort behov for faglig bevidstgørelse og organisering. Det samme gælder de man-ge produktionsselskaber, som leverer programmer til et stadigt stigende antal elektroniske medier. Det, mener jeg, er en indlysende opgave for Dansk Journalistforbund.

Det kræver en stram prioritering af forbundets økonomiske ressourcer, så kontin-gentskruen ikke strammes så meget, at mange melder sig ud. Dansk Journalistforbund skal i alle medlemmers interesse kæmpe for at forbedre vilkårene for de dårligst stillede – også for at de ikke undergraver vilkårene for de øvrige.

HELLE-KARIN HELSTRAND

Efter et år som observatør og to år som medlem af HB er jeg langtfra brændt ud i det faglige arbejde, men har stor lyst til fortsat at sætte mit præg på DJ.

Jeg er 41 år og 2. dels-studerende på Danmarks Journalisthøjskole. Jeg har siden 2. semester været en del af KaJs bestyrelse – enten som medlem eller som observatør – samt været de studerendes repræsentant i skolens bestyrelse. Før DJH arbejdede jeg som sygeplejerske og har været tillidsrepræsentant gennem flere år. Det seneste år har jeg siddet i fagligt udvalg, jobudvalget, ligestillingsgruppen og gruppen for etnisk ligestilling.

Blandt de opgaver, som jeg mener, skal prioriteres højt, kan jeg nævne:

– det psykiske arbejdsmiljø, som nødvendigvis bliver præget af de mange nedskæringer på arbejdspladserne

– overenskomstdækning af flere mediearbejdspladser

– organisering af flere kolleger inden for vores dæk-ningsområde. Uorganiserede kolleger bliver let løntrykkere

– flere praktikpladser af både 12 og 18 mdrs. længde – uden kvalitetsforringelse

– freelanceoverenskomster/tillidsrepræsentanternes ret til at forhandle freelancekontrakter

– ligestilling

KRISTIAN MELGAARD

Når jeg som FreelanceGruppens formand har besluttet at opstille til forbundets hovedbestyrelse ved det kommende delegeretmøde, sker det i ønsket om, at det brobygningsarbejde, der blev startet i januar 2000, bliver gjort færdigt.

I de sidste mange år har vi ikke haft tradition for at _FreelanceGruppens formand også sad i HB.

Vi havde nok den holdning, at vi var i så stor modstrid med det øvrige forbund, at formanden ville blive taget som “gidsel”, hvis han også sad i hovedbestyrelsen.

På baggrund af de resultater, der blev opnået på det såkaldte Skjoldenæsholm-møde i januar, er bestyrel-sen for FreelanceGruppen enig med mig i, at en plads i selve hovedbestyrelsen ikke alene er et godt signal, men også en vigtig platform for det fortsatte arbejde – at skabe forståelse og samarbejde mel-lem de to grupper af forbundsmedlemmer, der enten er fastansatte eller freelancere.

Men jeg er ikke kun freelancer – jeg er også DJ-medlem.

Derfor vil jeg som HB-medlem også se på, om vi kan finde en anden måde at organisere arbejdet på – fordelingen mellem forbund, kredse og specialgrupper, ressourceforbrug og så videre. Jeg tror vi kan gøre meget, hvis vi bare ser fordomsfrit på tingene.

JOHS. KRARUP

Mangfoldighed gør stærk – hvis vi i forbundet opfører os fornuftigt. Vi er med til at præge udviklingen i branchen. Det skal vi blive ved med – og helst blive endnu bedre til det.

Vi er blevet mange flere medlemmer. Det er godt. Samtidig er vi foran så mange andre fagforeninger med at lave overenskomster, der i meget vid udstrækning er tilpasset den enkelte virksomhed. Det er godt. Vi er kommet meget langt med individuel rådgivning af medlemmer, der er eller bliver ansat på virksomheder, hvor der af mange årsager ikke er nogen overenskomst med DJ. Det er også godt.

Men vi er stadig ikke gode nok til at tage imod de nye medlemmer. På mange måder hænger vi fast i vedtægter og traditioner. Delegeretmøderne ligner sig selv for både 20 og 30 år siden. Deltagerne i kredsgeneralforsamlinger har ofte en gennemsnitsalder så høj, at man kommer til at tænke på veteranforeninger.

Dermed øger vi risikoen for, at vi ikke altid opfatter strømninger og problemer i større eller mindre grupper i forbundet. Det skal vi have rettet op på.

Så trods mine 47 år, mine 6 år i hovedbestyrelsen og ene år i forretningsudvalget, så vil jeg fortsat gerne være med til at gøre en forskel i forbundet.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen